Brug bevægelser med pegefeltet og musen på Mac
Når du bruger et Apple-pegefelt eller en Magic Mouse med din Mac, kan du bruge bevægelser – f.eks. klik, tryk, knib og skub – til at zoome ind, gennemse musik eller websider, rotere fotografier, åbne Meddelelsescenter m.m.
Bevægelser på pegefeltet
Brug en eller flere fingre på pegefeltets overflade til at klikke, trykke, skubbe m.m. Du kan f.eks. flytte mellem siderne i et dokument ved at skubbe til venstre eller højre med to fingre. Hvis du vil se alle bevægelserne, du kan bruge til betjening af pegefeltet på din Mac, eller du vil slå bevægelser fra eller tilpasse dem, skal du vælge Apple > Systemindstillinger og klikke på Pegefelt.
Bevægelser med musen
Brug en eller flere fingre på musens overflade til at klikke på, trykke på eller skubbe emner. Du kan f.eks. flytte mellem siderne i et dokument ved at skubbe til venstre eller højre med en finger. Hvis du vil se alle bevægelserne, du kan bruge til betjening af musen på din Mac, eller du vil slå bevægelser fra eller tilpasse dem, skal du vælge Apple > Systemindstillinger og klikke på Mus.