Rediger indstillinger i Systemindstillinger
Du kan justere systemindstillinger for at tilpasse din Mac. Du kan f.eks. ændre størrelsen på og placeringen af Dock, vælge en skrivebordsbaggrund m.m.
Du åbner Systemindstillinger ved at klikke på symbolet for Systemindstillinger i Dock eller vælge Apple > Systemindstillinger.
Åbn Systemindstillinger for mig
Udforsk indstillinger
Muligheder er organiseret i indstillingsvinduer. Indstillinger, der bestemmer skrivebordets udseende findes f.eks. i Skrivebord & skærmskåner.
Indstillinger vises som et net af symboler; de viste symboler afhænger af din Mac og de programmer, der er installeret. Klik på et symbol for at åbne et indstillingsvindue og se dets indstillinger.
Indstillinger organiseres som standard i rækker efter kategori. Du kan se dem i alfabetisk rækkefølge ved at vælge Oversigt > Sorter alfabetisk.
Vælg indstillinger
Hvert indstillingsvindue indeholder muligheder, som du kan vælge. De fleste vinduer indeholder knappen Hjælp , som du kan klikke på for at få flere oplysninger om indstillingerne.
Nogle vinduer er låst for at beskytte din Mac, og de indeholder symbolet for en lukket lås nederst i vinduet, og indstillingerne er utydelige. Du låser et vindue op, så du kan vælge indstillinger, ved at klikke på symbolet for låsen og derefter skrive administratoradgangskoden til din Mac.
Søgevalg
Hvis du vil ændre en indstilling, men ikke ved, hvor den findes i Systemindstillinger, kan du bruge søgefeltet øverst i vinduet. Indstillinger, der opfylder din søgetekst vises, og de indstillingsvinduer, hvor de findes, er fremhævet.
Hvis du ser en rød etiket på symbolet for Systemindstillinger i Dock, skal du udføre en eller flere handlinger. Hvis du f.eks. ikke har indstillet iCloud færdig, vises etiketten på symbolet i Dock. Når du klikker på symbolet, vises vinduet iCloud, så du kan færdiggøre indstillingen.
Du ændrer indstillinger til et bestemt program, f.eks. Mail eller Safari, ved at åbne programmet, klikke på programmets navn på menulinjen og derefter vælge Indstillinger