Åbn emner, du har brugt for nylig, på Mac
Dine senest brugte apps vises på Apple-menuen og i Dock. De senest brugte arkiver og servere vises på Apple-menuen. Fra menuen kan du hurtigt åbne en app eller et arkiv igen eller oprette forbindelse til en server igen.
Åbn emner igen
Gør et af følgende på din Mac:
Åbn en app igen fra Dock: Vælg emnet under Seneste apps i Dock.
Bemærk: Hvis du ikke kan se Seneste apps i Dock, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Dock og menulinje og vælge afkrydsningsfeltet “Vis seneste apps i Dock”.
Åbn en app eller et arkiv igen: Vælg Apple > Seneste emner, og vælg derefter emnet under Apps eller Dokumenter.
Opret forbindelse til en server igen: Vælg Apple > Seneste emner, og vælg derefter serveren under Servere.
Rediger antallet af emner, der vises på Apple-menuen
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Generelt .
Klik på lokalmenuen “Seneste emner”, og vælg et tal.
Ryd menuen Seneste emner
Vælg Apple > Seneste emner > Ryd menu på din Mac.