Brug funktionstasterne på tastaturet på Mac
Den øverste række taster på et Apple-tastatur kaldes funktionstaster. Funktionstaster kan bruges til at udføre tastaturgenveje eller styre systemfunktioner som vist af et symbol på tasten. Du kan f.eks. bruge F11 som tastaturgenvej til at vise skrivebordet eller skrue op for lyden på din computer.
Tastaturets funktionstaster er som standard indstillet til at styre systemfunktioner. Hvis du vil bruge funktionstasterne til tastaturgenveje, skal du også trykke på og holde Fn-tasten eller globustasten nede (afhængigt af den Mac eller det Magic Keyboard, du bruger). Du kan f.eks. få vist skrivebordet ved at trykke på Fn-F11 eller -F11.
Hvis du oftere bruger tastaturets funktionstaster til tastaturgenveje end til systemfunktioner, kan du indstille en mulighed, så du ikke behøver at trykke på og holde Fn eller nede.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tastatur , og klik derefter på Tastatur.
Vælg “Brug tasterne F1, F2 osv. som almindelige funktionstaster” eller “Brug tasterne F1, F2 osv. som almindelige funktionstaster på eksterne tastaturer” (afhængigt af din Mac-model).