Del internetforbindelsen på Mac med andre netværksbrugere
Du kan dele internetforbindelsen på din Mac med andre brugere på det lokale netværk.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac-computer, klik på Deling, og vælg derefter Internetdeling.
Klik på lokalmenuen “Del forbindelsen fra”, og vælg derefter den internetforbindelse, du vil dele. Hvis du f.eks. har forbindelse til internettet via Ethernet, skal du vælge Ethernet.
Vælg, hvordan du vil dele internetforbindelsen, på listen “Til computere, der bruger”. Hvis du f.eks. vil dele internetforbindelsen via Wi-Fi, skal du vælge Wi-Fi.
Hvis du deler din internetforbindelse via Wi-Fi, skal du klikke på Wi-Fi-indstillinger, give netværket et navn, klikke på lokalmenuen Sikkerhed og vælge WPA2 Personal, skrive en adgangskode og derefter klikke på OK.
Vælg afkrydsningsfeltet Internetdeling.
ADVARSEL: Hvis den samme port (f.eks. Ethernet-porten) bruges til internetforbindelsen og lokalnetværket, skal du først undersøge, om der kan opstå problemer, hvis du slår internetdeling til. I nogle tilfælde kan det forstyrre netværket, hvis du deler din internetforbindelse. Hvis du bruger et kabelmodem, kan indstillingerne til andre af internetudbyderens kunder blive ændret. Internetudbyderen kan udelukke dig som kunde.