Skift indstillinger til Energibesparelse på en Mac-skrivebordscomputer
Brug Energibesparelse i Systemindstillinger til at vælge indstillinger, som styrer din Mac-computers energiforbrug.
Som ENERGY STAR®-partner har Apple bekræftet, at din Macs standardkonfigurationer overholder ENERGY STAR®-retningslinjerne for effektiv energiudnyttelse.
Der er flere oplysninger om ENERGY STAR på webstedet om ENERGY STAR.
Bemærk: Nogle af indstillingerne er muligvis ikke tilgængelige, afhængigt af din Mac.
Du åbner vinduet ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Energibesparelse .
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Vinduerne Strøm og UPS | Klik på vinduet Strøm eller vinduet UPS, og vælg indstillinger til energibesparelse til den valgte strømkilde. Mac bruger disse muligheder, når den får strøm fra den kilde. Du ser kun knappen UPS, hvis Mac er sluttet til en strømforsyning, der ikke kan afbrydes. |
Vinduet Tidsplan | Planlæg, hvornår Mac skal sættes på vågeblus eller slukkes og tændes hver dag. Se Planlæg, hvornår din Mac-skrivebordscomputer skal tændes eller slukkes. |
Skærmen slukker efter | Indstil, hvor lang tid din Mac skal vente, før den går på vågeblus. |
Undgå, at din Mac automatisk går på vågeblus, når skærmen er slukket | Forhindrer din Mac i at gå på vågeblus, når skærmen er på vågeblus. |
Sæt harddiske på vågeblus, når det er muligt | Sæt harddisken på vågeblus, når computeren ikke er i brug. |
Afbryd vågeblus ved netværksadgang | Selvom din Mac er på vågeblus, afbrydes vågeblus for at give adgang til delte ressourcer, f.eks. delte printere eller playlister i Musik. |
Start automatisk efter strømafbrydelse | Start Mac efter strømafbrydelse. |
Slå Power Nap til | Din Mac skal se efter e-mail-, kalender- og andre iCloud-opdateringer, mens computeren er på vågeblus og bruger batteri. |
Gør skærmen lidt mørkere, når denne strømkilde bruges | Formindsk skærmens lysstyrke, når der bruges en UPS. |
Vis UPS-status på menulinje | Se UPS’ens opladningsniveau på menulinjen. |
Indstillinger til nedlukning | Indstil det tidspunkt eller det batteriniveau, hvor din Mac lukker ned, når der bruges en UPS. Se Indstil, hvornår din Mac lukker ned, når der bruges en UPS. |
Gendan standarder | Gendan standardværdierne til alle indstillinger. |