Del din Mac-computers skærm, arkiver og tjenester med andre brugere på netværket
Du kan indstille din Mac til at dele arkiver, mapper og andre tjenester med brugere på netværket. Du kan også dele skærmen eller en printer, der er tilsluttet Mac.
Brug oplysningerne på denne side som hjælp til at vælge, hvilke tjenester der skal deles, og hvem du vil dele med.
Bluetooth-deling
Hvis din Mac understøtter Bluetooth®, eller der er sluttet en USB Bluetooth-sender til Mac, kan du dele arkiver med andre computere og enheder, der bruger Bluetooth. Se Indstil Bluetooth-deling.
Arkivdeling
Du kan dele arkiver med andre brugere og Mac-computere. Se Brug AirDrop til at sende emner til Apple-enheder i nærheden, Indstil arkivdeling eller Brug iCloud til at dele og samarbejde om arkiver og mapper.
Internetdeling
Del din internetforbindelse med andre computere på det lokale netværk. Se Del internetforbindelsen på Mac med andre netværksbrugere.
Mediedeling
Du kan dele din musik og dine film og tv-udsendelser med andre enheder på netværket. Se Indstil mediedeling.
Printerdeling
Hvis der er sluttet en printer til din Mac, kan du give andre på netværket lov til at bruge den. Se Del din printer.
Eksterne appinstrukser
Indstil din Mac, så den kan reagere på Apple Events fra andre computere på netværket. Se Tillad eksterne appinstrukser.
Ekstern login
Hvis du tillader ekstern adgang, kan du bruge SSH (Secure Shell) til at logge ind på Mac fra en anden lokalitet. Se Tillad adgang fra en ekstern computer til din Mac.
Ekstern administration
Hvis din Mac er administreret eksternt vha. Apple Remote Desktop, skal du slå ekstern administration til i indstillingerne til Deling. Se Tillad adgang til din Mac via Apple Remote Desktop.
Skærmdeling
Du kan lade andre brugere se, hvad der er på skærmen og kan åbne, flytte og lukke arkiver og vinduer, åbne apps og endda starte din Mac igen. Se Slå Mac-skærmdeling til eller fra og Del skærmen på en anden Mac.