Tillad adgang fra en ekstern computer til din Mac
Slå ekstern login til får at få adgang til din Mac fra en anden computer vha. SSH (Secure Shell Protocol) eller SFTP (SSH File Transfer Protocol).
Indstil Ekstern login på Mac
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Deling , og vælg Ekstern login.
Vælg afkrydsningsfeltet Ekstern login.
Vælg om nødvendigt afkrydsningsfeltet “Giv eksterne brugere fuld adgang til disk”.
Vælg, hvilke brugere der må logge ind:
Alle brugere: Alle computerens burgere og alle på netværket må logge ind.
Kun disse brugere: Klik på knappen Tilføj , og vælg, hvem der må logge ind eksternt. Brugere & grupper inkluderer alle brugere på Mac. Netværksbrugere og Netværksgrupper inkluderer personer på netværket.
Log ind på din Mac-computer fra en anden computer
Åbn appen Terminal på den anden computer (hvis det er en Mac-computer) eller en SSH-klient.
Skriv ssh-kommandoen, og tryk derefter på Retur.
Det basale ssh-kommandoformat er:
ssh username@hostname
Værtsnavnet kan være en IP-adresse eller et domænenavn. Hvis dit brugernavn f.eks. er peter, og computerens IP-adresse er 10.1.2.3, skal du indtaste følgende:
ssh steve@10.1.2.3
Skriv din adgangskode, og tryk derefter på Retur.
Du kan finde den SSH-kommando, der skal bruges til at logge ind på din Mac fra en anden computer, hvis du vælger Apple > Systemindstillinger, klikker på Deling og vælger Ekstern login. SSH-kommandoen vises under “Ekstern login: Til”.
Når du tillader ekstern login på Mac, kan den blive mindre sikker. Se Indstil Mac, så den er sikker.