Indstil login- og sikkerhedsoplysninger til din Apple‑konto på Mac
Du bruger indstillingerne til Login og sikkerhed til din Apple‑konto til at ændre de indstillinger til e-mailadresser, telefonnumre og sikkerhed, der er knyttet til din Apple‑konto.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik på dit navn øverst i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se dit navn, skal du klikke på “Log ind”, skrive e-mailadressen eller telefonnummeret til din Apple-konto og derefter skrive din adgangskode.
Klik på Login og sikkerhed, og se eller rediger følgende:
E-mail og telefonnumre: Administrer de e-mailadresser og telefonnumre, som du kan bruge til at logge ind på din Apple-konto. Du tilføjer en e-mailadresse eller et telefonnummer ved at klikke på . Du fjerner en e-mailadresse eller et telefonnummer ved at vælge emnet og klikke på . Se Administrer loginoplysninger til din Apple-konto.
Adgangskode: Klik på Skift adgangskode for at ændre adgangskoden til din Apple‑konto. En adgangskode beskytter de oplysninger, der er knyttet til din Apple‑konto, herunder betalings- og leveringsoplysninger, iCloud-oplysninger, medie- og købsoplysninger m.m. Se Læs, hvordan adgangskoder bruges.
Tofaktorgodkendelse: Se, om tofaktorgodkendelse er slået til. (Funktionen er automatisk slået til på de fleste Mac-computere).
Hvis funktionen er slået til, skal du klikke på Tofaktorgodkendelse for at tilføje eller fjerne godkendte telefonnumre, indstille sikkerhedsnøgler eller få en bekræftelseskode.
Hvis funktionen er slået fra, skal du klikke på “Slå til” for at begynde at bruge den. Når du har indstillet tofaktorgodkendelse, skal du bruge funktionen, når du logger ind på din konto. Du kan ikke slå den fra.
Kontogendannelse: Vælg op til fem personer, du kender og stoler på, som skal være kontakter til kontogendannelse. Hvis du nogensinde bliver låst ude af din konto, er en gendannelseskontakt en person, der kan bekræfte din identitet og hjælpe dig med at få adgang igen, uden at denne person selv får adgang til din konto og dine data. Du indstiller en gendannelseskontakt ved at klikke på Kontogendannelse, klikke på og derefter følge instruktionerne på skærmen. Se Apple-supportartiklen Indstil en kontakt til kontogendannelse.
Du kan også indstille en gendannelsesnøgle for at gøre din konto endnu mere sikker. Klik på Kontogendannelse, klik på Administrer ud for Gendannelsesnøgle, klik på Slå til, og følg instruktionerne på skærmen. Se Apple-supportartiklen Indstil en gendannelsesnøgle for din Apple-konto.
Arvekontakt: Vælg personer, som kan få adgang til dataene på din Apple-konto i tilfælde af din død. Du kan vælge hvem som helst som din arvekontakt. Vedkommende behøver ikke at have en Apple‑konto eller en Apple-enhed. Hvis du vil vælge en arvekontakt, skal du klikke på Arvekontakt, klikke på Tilføj og derefter følge instruktionerne på skærmen. Se Apple-supportartiklen Sådan føjer du en arvekontakt til din Apple‑konto.
Automatisk bekræftelse: Slå til for at omgå CAPTCHA'er i apps og på internettet ved at give tilladelse til, at iCloud automatisk og anonymt bekræfter din enhed og konto.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du ændrer indstillinger til din Apple‑konto på webstedet om Apple‑konto, på din side til Apple‑konto.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du ændrer indstillinger til Apple-konto via din iPhone eller iPad, i Log ind på din Apple-konto på din iPhone i Brugerhåndbog til iPhone eller Log ind på din Apple-konto på din iPad i Brugerhåndbog til iPad.