Stop eller reducer bevægelser på skærmen på Mac
Du kan stoppe eller formindske bevægelsen af nogle elementer på skærmen – f.eks. når du åbner apps, skifter mellem skriveborde eller åbner og lukker Notifikationscenter. Denne funktion er især praktisk for personer, der lider af transportsyge eller svimmelhed.
Du kan også automatisk dæmpe visningen af indhold, der gengiver blinkende lys eller stroboskoplys, og sætte visningen af hurtige animerede billeder, f.eks. GIF’er, på pause.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, og klik derefter på Skærm til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Gør et af følgende:
Reducer bevægelse i brugergrænsefladen: Slå “Reducer bevægelse” til.
Dæmp automatisk visningen af indhold, der gengiver blinkende lys eller stroboskoplys: Slå “Dæmp blinkende lys” til.
Bemærk: Denne funktion er kun tilgængelig til understøttede medier og på Mac-computere med Apple Silicon. Indhold behandles på enheden i realtid. “Dæmp blinkende lys” bør ikke anvendes til behandling af nogen form for sygdom.
Set automatisk visningen af hurtige animerede billeder (f.eks. GIF’er i Beskeder og Safari) på pause: Slå “Autoafspil animerede billeder” fra.