Fjern familiemedlemmer fra en familiedelingsgruppe på Mac
Hvis du er den ansvarlige for familien, kan du fjerne medlemmer fra familiedelingsgruppen. Når du fjerner nogen, kan vedkommende evt. blive en del af eller indstille en anden familiegruppe. Men en person kan kun være en del af to familiegrupper om året. (Når man bliver en del af en familiegruppe igen eller opretter en ny, indgår det også i denne begrænsning.)
Børn under 13 år kan ikke fjernes fra en familiegruppe (alder afhænger af land eller område). Men du kan flytte et barn til en anden familiegruppe.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Familie i indholdsoversigten.
Hvis du ikke kan se Familie, skal du indstille Familiedeling.
Klik på navnet på familiemedlemmet, klik på Fjern [familiemedlem] fra familie, og klik derefter på Fjern [familiemedlem].
Den person, du fjerner fra familien, beholder de køb, der er betalt med det delte kreditkort, men mister med det samme adgangen til andre ting, familien deler:
Emner fra andre familiemedlemmer vises ikke længere i afsnittet Købt i iTunes Store og App Store eller afsnittet Familiekøb i Apple Books.
Musik, film, tv-udsendelser, bøger og apps, der er beskyttet af DRM (Digital Rights Management), og som familiemedlemmet har hentet tidligere, kan ikke længere bruges, hvis de oprindeligt blev købt af en anden person. Andre familiemedlemmer kan ikke længere bruge DRM-beskyttet indhold, der er hentet fra det tidligere medlems samling.
Køb fra apps bliver utilgængelige, hvis familiemedlemmet har købt dem via en app, der oprindeligt blev købt af en anden person. Familiemedlemmet kan få adgang til køb fra en app igen ved at købe appen.
Lokaliteten af familiemedlemmers enheder bliver ikke vist, når familiemedlemmet bruger appen Find på en Mac, iPhone eller iPad eller på iCloud.com.
Du finder oplysninger om, hvordan du samler dine Apple-abonnementer, i Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.