Hold din Mac ajour
Apple lancerer regelmæssigt opdateringer til macOS-softwaren, som kan omfatte opdateringer af apps, der følger med din Mac, og vigtige sikkerhedsopdateringer.
Hvis du modtager en notifikation om, at softwareopdateringer er tilgængelige, kan du vælge at installere opdateringerne med det samme eller senere samme aften. Du kan også søge efter macOS-opdateringer manuelt i indstillingerne til Softwareopdatering.
Tip: Åbn App Store for at søge efter opdateringer til software, du har hentet fra App Store.
Søg efter opdateringer manuelt
Gør et af følgende for at installere opdateringer manuelt på din Mac:
Hvis du vil hente macOS-softwareopdateringer, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Generelt i indholdsoversigten (du skal måske rulle nedad) og derefter klikke på Softwareopdatering til højre.
Hvis du vil opdatere software, der er hentet fra App Store, skal du klikke på Apple-menuen og se antallet af tilgængelige opdateringer ud for App Store. Vælg App Store for at fortsætte i appen App Store .
Indstil Mac til automatisk at søge efter softwareopdateringer
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Generelt i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på Softwareopdatering til højre.
Hvis du vil indstille opdateringsmuligheder, skal du klikke på knappen Info til Automatiske opdateringer og derefter gøre et af følgende:
Hvis Mac skal søge efter opdateringer automatisk, skal du slå “Søg efter opdateringer” til.
Hvis Mac skal hente opdateringer uden at spørge først, skal du slå “Hent nye opdateringer, når de bliver tilgængelige” til.
Hvis Mac skal installere macOS-opdateringer automatisk, skal du slå “Installer macOS-opdateringer” til.
Hvis Mac skal installere appopdateringer automatisk fra App Store, skal du slå “Installer appopdateringer fra App Store” til.
Hvis Mac skal installere systemarkiver og hurtige sikkerhedsopdateringer automatisk, skal du slå “Installer sikkerhedsopdateringer og systemarkiver” til.
Klik på OK.
For at modtage de seneste opdateringer automatisk anbefales det, at du slår “Søg efter opdateringer”, “Hent nye opdateringer, når de bliver tilgængelige” og “Installer sikkerhedsopdateringer og systemarkiver” til.
Bemærk: MacBook, MacBook Pro og MacBook Air skal være sluttet til en strømforsyning for at kunne hente opdateringer automatisk.