Udeluk arkiver fra en Time Machine-sikkerhedskopiering på Mac
Du kan udelade emner fra en sikkerhedskopiering for at spare plads på disken til sikkerhedskopier eller for at udelade emner, du sikkerhedskopierer på en anden måde.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Time Machine.
Klik på Indstillinger.
Klik på knappen Tilføj , og vælg derefter et eller flere emner, der skal føjes til listen med udeladte emner. Du kan også trække emner til listen.
Du fjerner et emne ved at vælge det på listen og derefter klikke på knappen Fjern .
Disken til sikkerhedskopier er automatisk på listen over emner, der ikke skal sikkerhedskopieres.
Klik på Arkiver.
Udelukkede emner vises stadig i lokale Time Machine-snapshots.
Bemærk: Du kan godt vælge at udelade systemarkiver og -programmer, men dette anbefales ikke, fordi du dermed ikke kan bruge Time Machine til at gendanne dit system, hvis din startdisk bliver beskadiget. Du skal i stedet geninstallere macOS på din Mac, og derefter bruge Overførselsassistent til at overføre oplysninger fra en Time Machine-sikkerhedskopi eller en anden lagringsenhed.