Hvis du skal opdatere adgangskoden til din nøglering på Mac
Adgangskoden til din log ind-nøglering er normalt den samme som din brugeradgangskode (den adgangskode, du bruger, når du logger ind på computeren). Hvis adgangskoden til din nøglering er en anden end din brugeradgangskode, når du logger ind, låses nøgleringen ikke automatisk op, og du bliver bedt om at skrive adgangskoden til nøgleringen. Det anbefales, at du skriver din tidligere brugeradgangskode. Hvis det ikke låser nøgleringen op, nulstilles nøgleringen automatisk.
Hvis du ikke kan huske din tidligere adgangskode, bliver du nødt til at nulstille standardnøgleringen. Når du nulstiller standardnøgleringen, slettes alle de adgangskoder, der er gemt i nøgleringen, men du får mulighed for at synkronisere din adgangskode til log ind og den adgangskode, der er gemt i nøgleringen.
Det gør du ved at skifte din adgangskode i indstillingerne til Brugere & grupper, hvorefter adgangskoden til nøgleringen automatisk ændres til samme adgangskode.
Bemærk: Det anbefales, at du kun nulstiller din nøglering manuelt, hvis du bliver bedt om det af Apple-support. Nulstilling af standardnøgleringen kræver, at du logger ud af din Mac og logger ind igen for at gøre processen færdig.
I appen Hovednøglering på Mac skal du vælge Hovednøglering > Indstillinger.
Klik på Nulstil standardnøgleringe.
Vælg Apple > Log ud. Når du logger ind igen, skal du gemme din nuværende log ind-adgangskode i en nøglering.
Hvis brugeradgangskoden blev nulstillet, fordi du glemte din adgangskode og ikke kunne skrive den gamle adgangskode til nøgleringen, vil du ikke kunne få adgang til oplysningerne i den gamle nøglering, og der oprettes en ny tom nøglering.