Stream anbefalet musik og video i iTunes på pc
Når du tilmelder dig Apple Music, bliver du udspurgt om dine favoritmusikgenrer og -kunstnere. Apple Music bruger derefter dine præferencer til at give dig anbefalinger. Du kan altid opdatere dine præferencer.
Du kan også fortælle Apple Music om dine yndlingssange og -album og om de sange og album, du mindst kan lide.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge en indstilling (f.eks. Musik eller Film) på lokalmenuen øverst til venstre.
Gør et af følgende:
Se anbefalinger skræddersyet til dig: Klik på Til dig, og klik derefter på Anbefalinger.
Hvis du ikke kan se Til dig, skal du kontrollere, at du er logget ind på Apple Music med dit Apple-id.
Se alt det nye i Apple Music: Klik på Gennemse, og klik derefter på en kategori (Musik efter stemning, Dagens top 100 osv.).
Søg i Apple Music-kataloget: Klik i søgefeltet i øverste højre hjørne af iTunes-vinduet, skriv et søgeudtryk, og klik derefter på Hele Apple Music.
Du afspiller et emne ved at dobbeltklikke på det.
For at synes om eller ikke synes om en sang eller et album skal du højreklikke på emnet og derefter vælge Synes om eller Synes ikke om. Du kan også klikke på knappen Syntes ikke om eller knappen Syntes om til et emne, når knappen vises i iTunes.
Tip: Hvis du vil se alle dine favoritsange på et sted, kan du oprette en smart playliste med de sange og album, du synes om.