Tilpas Apple Music iTunes på pc
Når du tilmelder dig Apple Music, kan du administrere diverse indstillinger til Apple Music, f.eks. notifikationer og de programmer, der kan få adgang til Apple Music.
Bemærk: Apple Music er ikke tilgængeligt i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
Administrer notifikationer
Du kan få notifikationer fra Apple Music om f.eks. nye udgivelser fra dine yndlingskunstnere og dine venners aktivitet.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Konto > Apple Music > Notifikationer.
Hvis du ikke kan se Konto > Apple Music, skal du kontrollere, at du er logget ind på Apple Music med dit Apple-id.
Vælg de opdateringer, du vil have en notifikation om, og klik derefter på OK.
Tillad, at programmer fra tredjeparter kan få adgang til Apple Music
Du kan tillade, at programmer fra tredjeparter kan få adgang til Apple Music. Hvis du f.eks. har et højttalerprogram fra en tredjepart, kan du tillade, at det afspiller Apple Music.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Konto > Apple Music > Apps med adgang.
Hvis du ikke kan se Konto > Apple Music, skal du kontrollere, at du er logget ind på Apple Music med dit Apple-id.
Vælg et program fra en tredjepart på listen for at styre programmets adgang til Apple Music, og klik på OK.