Indstil iPod som en harddisk i iTunes på Mac
Hvis der er ledig plads på iPod, kan du opbevare alle slags arkiver (f.eks. et tekstdokument eller billede) på den. Du kan f.eks. bruge din iPod til at kopiere en fil fra en computer til en anden. Du kan også se de arkiver, du har på en iPod på skrivebordet.
Bemærk: Disse instruktioner gælder kun iPod classic, iPod nano og iPod shuffle.
Slut enheden til computeren.
I programmet iTunes på din Mac skal du klikke på knappen Enhed øverst til venstre i iTunes-vinduet.
Klik på Resume (eller Indstillinger).
Vælg “Slå brug af disk til”, og klik på Anvend.
Hvis afkrydsningsfeltet er utydeligt, kan du allerede bruge din enhed som harddisk.
Gør et af følgende:
Kopier arkiver til enheden: Træk arkiverne til symbolet for enheden på skrivebordet.
Se arkiver, der opbevares på enheden: Dobbeltklik på dets symbol på skrivebordet. Du kan ikke se musik, videoer eller spil, der er synkroniseret til enheden vha. iTunes.
Kopier arkiver fra iPod til computeren: Dobbeltklik på symbolet for iPod på skrivebordet, og træk arkiver fra det vindue, der vises.
Gør mere plads tilgængelig på enheden: Træk arkiver fra den til papirkurven, og tøm derefter papirkurven.
Du kan få flere oplysninger om tilslutning og synkronisering af samt kopiering til og administration af arkiver på iPod i den dokumentation, der fulgte med enheden.