Vælg importindstillinger i iTunes på pc
Når du importerer sange fra cd’er til iTunes, konverterer iTunes dem som standard til formatet AAC. Du kan vælge en anden mulighed for kodning, herunder AIFF, Apple Lossless, MP3 og WAV.
iTunes understøtter også HE-AAC-filer (også kaldet MPEG-4 AAC-filer).
Vælg importindstillinger
Dine valg vil have indflydelse på lydkvaliteten og størrelsen af sangfilen (jo bedre kvalitet, desto større fil).
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Rediger > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter klikke på Importindstillinger.
Vælg et kodningsformat på lokalmenuen Importer vha.
AAC-kodning: Bruges til de fleste sange. Du kan lytte til sange, der er kodet i dette format, i iTunes, på iPhone og iPad og på de iPod-modeller, der leveres med et dockstik.
AIFF-kodning: Bruges, hvis du ønsker at brænde cd'er i høj kvalitet med de sange, du importerer, uden at påvirke lydkvaliteten. (Sange, der er importeret i dette format, optager meget mere plads på disken).
Apple Lossless-kodning: Bruges, hvis du vil lytte til importerede sange på avancerede lydanlæg uden at miste lydkvalitet. (Sange, der er importeret i dette format, optager meget mere plads på disken).
MP3-kodning: Bruges, hvis du vil lytte til musik i andre programmer end iTunes eller på andre MP3-afspillere end iPhone, iPad og iPod.
WAV-kodning: Bruges, hvis du vil afspille sangene på en computer uden MP3-software. (Sange, der er importeret i dette format, optager meget mere plads på disken).
Vælg en bithastighed på lokalmenuen Indstilling (ikke tilgængelig med Apple Lossless-kodning). I de fleste tilfælde fungerer standardvalget uden problemer. Hvis du har valgt MP3-kodning, kan du vælge en af følgende:
God kvalitet: Vælg, hvis der skal være plads til flere sange på en bærbar MP3-afspiller med begrænset lagringskapacitet.
Høj kvalitet: Vælg, hvis du afspiller musik i støjende omgivelser. Denne indstilling opretter filer, der fylder omkring 1 MB plads pr. minut.
Højere kvalitet: Vælg, hvis du vil oprette dine egne lyd-cd’er eller lytte til musik via stereohøjttalere i høj kvalitet.
Speciel: Vælg for at få bedre kontrol med filstørrelse og lydkvalitet.
Om nødvendigt skal du vælge muligheden “Brug fejlrettelse ved læsning af lyd-cd’er”.
Indstil specielle importindstillinger ved hjælp af AAC-kodning
Vælg specielle indstillinger for at få bedre kontrol med kvaliteten af og størrelsen på importerede filer, når du importerer vha. kodningsformatet AAC-kodning.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Rediger > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter klikke på Importindstillinger.
Vælg AAC-kodning på lokalmenuen Importer vha.
Vælg Speciel på lokalmenuen Indstilling.
Vælg de indstillinger, der er tilgængelige for det valgte kodningsformat:
Stereo-bithastighed: Jo højere antal kilobit pr. sekund (kbps) i mono eller stereo, jo bedre lydkvalitet og jo større filstørrelse. Den mest almindelige bithastighed for MP3-stereofiler er mellem 128 kbps og 192 kbps. Lavere bithastigheder passer bedre til lydfiler med tale, f.eks. lydbøger, i modsætning til musik.
Samplingfrekvens: Hvor mange gange pr. sekund musikkens data kopieres digitalt. Jo højere samplingfrekvens du vælger, desto bedre bliver kvaliteten, men filens omfang bliver også større. Vælg ikke en samplingfrekvens, der er højere end den hastighed, musikken oprindeligt blev lagret med, da du i så fald vil spilde plads. Cd-kvalitet er f.eks. 44,100 kHz, så der er ingen grund til at vælge en højere frekvens til kodning af musik fra en cd. Generelt opnår du det bedste resultat med indstillingen Auto, der bruger den originale frekvens.
Kanaler: Hvis du ikke har stereohøjttalere, eller dine lydfiler er i mono, skal du vælge Mono (monofiler er omkring halvt så store som stereofiler). Vælg Stereo eller Auto, hvis du lytter via hovedtelefoner eller et stereoanlæg. Med Auto konverteres monospor til monofiler, og stereospor konverteres til stereofiler.
Brug variabel bithastighedskodning (VBR): Med denne indstilling afhænger det antal bit, der bruges til opbevaring af musikken, af musikkens kompleksitet. På den måde kan filernes omfang begrænses.
Brug High Efficiency: Denne indstilling optimerer lydkvaliteten i komprimerede filer.
Optimer til stemme: Denne indstilling optimerer optagelser af tale og producerer samtidig mindre filer. Vælg til import af lydbøger, ikke musik.
Indstil specielle importindstillinger ved hjælp af AIFF-kodning
Vælg specielle indstillinger for at få bedre kontrol med kvaliteten af og størrelsen på importerede filer, når du importerer vha. kodningsformatet AIFF-kodning.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Rediger > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter klikke på Importindstillinger.
Vælg AIFF-kodning på lokalmenuen Importer vha.
Vælg Speciel på lokalmenuen Indstilling.
Vælg de indstillinger, der er tilgængelige for det valgte kodningsformat:
Samplingfrekvens: Hvor mange gange pr. sekund musikkens data kopieres digitalt. Jo højere samplingfrekvens du vælger, desto bedre bliver kvaliteten, men filens omfang bliver også større. Vælg ikke en samplingfrekvens, der er højere end den hastighed, musikken oprindeligt blev lagret med, da du i så fald vil spilde plads. Cd-kvalitet er f.eks. 44,100 kHz, så der er ingen grund til at vælge en højere frekvens til kodning af musik fra en cd. Generelt opnår du det bedste resultat med indstillingen Auto, der bruger den originale frekvens.
Samplingstørrelse: Hvor mange bit der bruges ved lagring af hvert eksempel under kodning af musikken. Jo større samplingstørrelse, desto bedre bliver kvaliteten, men filens omfang bliver også større.
Kanaler: Hvis du ikke har stereohøjttalere, eller dine lydfiler er i mono, skal du vælge Mono (monofiler er omkring halvt så store som stereofiler). Vælg Stereo eller Auto, hvis du lytter via hovedtelefoner eller et stereoanlæg. Med Auto konverteres monospor til monofiler, og stereospor konverteres til stereofiler.
Indstil specielle importindstillinger ved hjælp af MP3-kodning
Vælg specielle indstillinger for at få bedre kontrol med kvaliteten af og størrelsen på importerede filer, når du importerer vha. kodningsformatet MP3-kodning.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Rediger > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter klikke på Importindstillinger.
Vælg MP3-kodning på lokalmenuen Importer vha.
Vælg Speciel på lokalmenuen Indstilling.
Vælg de indstillinger, der er tilgængelige for det valgte kodningsformat:
Stereo-bithastighed: Jo højere antal kilobit pr. sekund (kbps) i mono eller stereo, jo bedre lydkvalitet og jo større filstørrelse. Den mest almindelige bithastighed for MP3-stereofiler er mellem 128 kbps og 192 kbps. Lavere bithastigheder passer bedre til lydfiler med tale, f.eks. lydbøger, i modsætning til musik.
Brug variabel bithastighedskodning (VBR): Med denne indstilling afhænger det antal bit, der bruges til opbevaring af musikken, af musikkens kompleksitet. På den måde kan filernes omfang begrænses.
Samplingfrekvens: Hvor mange gange pr. sekund musikkens data kopieres digitalt. Jo højere samplingfrekvens du vælger, desto bedre bliver kvaliteten, men filens omfang bliver også større. Vælg ikke en samplingfrekvens, der er højere end den hastighed, musikken oprindeligt blev lagret med, da du i så fald vil spilde plads. Cd-kvalitet er f.eks. 44,100 kHz, så der er ingen grund til at vælge en højere frekvens til kodning af musik fra en cd. Generelt opnår du det bedste resultat med indstillingen Auto, der bruger den originale frekvens.
Kanaler: Hvis du ikke har stereohøjttalere, eller dine lydfiler er i mono, skal du vælge Mono (monofiler er omkring halvt så store som stereofiler). Vælg Stereo eller Auto, hvis du lytter via hovedtelefoner eller et stereoanlæg. Med Auto konverteres monospor til monofiler, og stereospor konverteres til stereofiler.
Stereo: I Normal indeholder MP3-filer et spor til den højre stereokanal og et spor til den venstre. De to kanaler indeholder tit næsten de samme data. Med Joint Stereo overfører en kanal de oplysninger, som er ens i begge kanaler, mens den anden kanal overfører de unikke oplysninger. Ved bithastigheder på 160 kbps og derunder kan det forbedre lydkvaliteten på den konverterede lyd.
Justering af smart-kodning: Vælg, for at indstille iTunes til at analysere kodningsindstillinger og musikkilder.
Filtrer frekvenser under 10 Hz: Vælg for at filtrere frekvenser, der ikke kan høres, så du får mindre og mere effektive filer uden noget mærkbart tab i kvalitet.
Indstil specielle importindstillinger ved hjælp af WAV-kodning
Vælg specielle indstillinger for at få bedre kontrol med kvaliteten af og størrelsen på importerede filer, når du importerer vha. kodningsformatet WAV-kodning.
I programmet iTunes på din pc skal du vælge Rediger > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter klikke på Importindstillinger.
Vælg WAV-kodning på lokalmenuen Importer vha.