Importer projekter til iMovie på iPad
I nedenstående emner gennemgås, hvordan du kan importere projekter til iMovie på iPad.
Importer et iMovie-projekt fra en anden enhed vha. AirDrop
Åbn iMovie på den enhed, som du vil overføre fra, og gør dernæst et af følgende:
Fra projektbrowseren: Tryk på det projekt, som du vil overføre.
Hvis du redigerer et projekt: Tryk på OK.
Tryk på knappen Del , tryk på Eksporter projekt, tryk på AirDrop, og tryk derefter på den enhed, som du vil overføre til.
Vigtigt: Hvis du vil dele projektarkivet (i stedet for et videoarkiv, som kan afspilles, men ikke redigeres), skal du sørge for at trykke på Eksporter projekt, før du trykker på AirDrop.
Hvis den anden enhed ikke vises automatisk, skal du kontrollere at AirDrop er slået til på begge enheder i Kontrolcenter.
Tryk på Accepter på den enhed, du vil overføre til, når der vises en AirDrop-besked.
Når du har importeret et projekt, skal du kopiere dets medier til fotobiblioteket, så de bliver tilgængelige i mediebrowseren i iMovie til brug i andre projekter. Se også Administrer medier importeret til iMovie på iPad.
Importer et iMovie-projekt fra iCloud Drive
I iMovie på din iPad: Tryk på knappen Mere nederst på skærmen i projektbrowseren, og tryk derefter på Importer projekt.
Tryk på Gennemse, og naviger derefter til mappen iMovie.
Tryk på navnet på det projekt, du vil importere.
Når importen er færdig, åbnes projektet og kan redigeres på samme måde som alle andre projekter.
Importer et iMovie-projekt fra din Mac vha. Finder
Se Importer et iMovie-projekt fra macOS Mojave 10.14 eller en ældre version nedenfor, hvis macOS Mojave 10.14 eller en ældre version er installeret på din Mac.
Slut iPhone eller iPad til din Mac, og åbn et Findervindue (klik på skrivebordet, og vælg Arkiv > Nyt Findervindue).
Du bliver muligvis bedt om at godkende den computer, som slutter enheden til. Tryk på Godkend på enheden for at fortsætte.
Klik på enhedens navn i indholdsoversigten i Findervinduet, og klik derefter på Arkiver på linjen under enhedens navn.
Træk det arkiv, som du vil tilføje til enhedens Finder-vindue.
Åbn iMovie på din enhed.
I projektbrowseren skal du trykke på knappen Mere nederst på skærmen og derefter trykke på Importer projekt.
Klik på Gennemse, naviger til placeringen af det emne, du vil importere, og tryk på det.
Når importen er gennemført, åbnes det importerede projekt. Importerede projekter kan redigeres på samme måde som andre projekter.
Importer et iMovie-projekt fra macOS Mojave 10.14 eller en ældre version
Se Importer et iMovie-projekt fra Finder ovenfor, hvis macOS Catalina 10.15 eller en nyere version er installeret på din Mac.
Slut din iPhone eller iPad til computeren, og åbn derefter iTunes på computeren.
Du bliver muligvis bedt om at godkende den computer, som slutter enheden til. Tryk på Godkend på enheden for at fortsætte.
Klik på knappen til din enhed øverst til venstre i iTunes-vinduet.
Vælg Apps i indholdsoversigten til venstre.
Vælg iMovie på listen Apps under Arkivdeling (du skal evt. rulle for at se den).
Gør et af følgende:
Træk det arkiv, som du vil tilføje til vinduet iMovie-dokumenter.
Klik på Tilføj under vinduet iMovie-dokumenter, og naviger til det arkiv, du vil tilføje, i det viste vindue.
Kopier arkivet til din enhed ved at vælge arkivet og derefter klikke på Åbn.
Arkivet vises i vinduet iMovie-dokumenter, når kopieringen er færdig.
Åbn iMovie på din enhed.
I projektbrowseren skal du trykke på knappen Flere muligheder nederst på skærmen og derefter trykke på Importer projekt.
Klik på Gennemse, naviger til placeringen af det emne, du vil importere, og tryk på det.
Når importen er gennemført, åbnes det importerede projekt. Importerede projekter kan redigeres på samme måde som andre projekter.