Opret en dækbilledeffekt i iMovie på Mac
Du kan lægge et dækbilledklip oven på et andet klip for at vise to forskellige perspektiver på samme begivenhed. Du kan f.eks. vise en person, der er lige ved at ankomme til et surprise-party, og derefter klippe til en scene med de personer, der venter indenfor.
Når du tilføjer et dækbilledklip, dækker klippet den samme del af det videoklip, som det er tilføjet, så filmens varighed ikke ændres.
Tilføj et klip med et dækbillede
I iMovie på din Mac skal du vælge et klip eller udsnit, som du vil klippe til, og trække det oven på et klip på tidslinjen.
Når du trækker klippet, skifter markøren til det grønne symbol for Tilføj (+), og der vises en streg, som forbinder det klip, du trækker, med klippet på tidslinjen.
Slip knappen på musen, når klippet er anbragt det ønskede sted.
Du ændrer placeringen på klippet med dækbilledet ved at trække det til et andet sted i klippet eller til et andet klip. Du kan også trække enderne for at gøre klippet længere eller kortere.
Bemærk: Du kan også tilføje et dækbillede ved at trække et klip, der allerede findes på tidslinjen, oven på et andet klip på tidslinjen.
Juster opaciteten på et dækbilledklip
Når du afspiller en film, der indeholder et dækbilledklip, hopper det forbundne klip ind og erstatter klippet nedenunder, hvorefter der skiftes til det klip, der er under det på tidslinjen, når dækbilledklippet slutter. Hvis du vil blande dækbilledklippet med klippet nedenunder for at skabe en dramatisk effekt, kan du justere opaciteten på dækbilledklippet.
I iMovie på din Mac skal du vælge et dækbilledklip, som du vil justere, på tidslinjen.
Hvis betjeningsmulighederne til videooverliggere ikke vises, skal du klikke på Indstillinger til videooverligger.
Du justerer opaciteten på dækbilledklippet ved at trække mærket Opacitet.
Du anvender ændringen ved at klikke på knappen Anvend til højre for dækbilledmulighederne.
Juster overblænding på et dækbilledklip
Du kan indstille et dækbilledklip, så det opløses ind og ud, og justere varigheden på opløsningen.
I iMovie på din Mac skal du vælge et dækbilledklip, som du vil justere, på tidslinjen.
Hvis betjeningsmulighederne til videooverliggere ikke vises, skal du klikke på Indstillinger til videooverligger.
Gør et af følgende:
Indstil varigheden på overblænding vha. betjeningsmulighederne til dækbilleder: Træk mærket Overblænding.
Indstil varigheden på overblænding på tidslinjen: Træk et af overblændingshåndtagene øverst på dækbilledklippet mod midten af klippet for at forlænge overblændingen, eller mod kanten af klippet for at forkorte overblændingen.
Du anvender ændringen ved at klikke på knappen Anvend til højre for dækbilledmulighederne.