Opret et appeksempel i iMovie på Mac
Du kan bruge iMovie til at oprette et appeksempel til App Store. Et appeksempel er en kort film, der viser din app for kunder, der læser appens beskrivelse i App Store. Du kan redigere skærmoptagelser fra din iOS- eller iPadOS-enhed og tilpasse appeksemplet med titler, overgange, lydspor og kommentatorstemme.
Der er flere oplysninger om appeksempler og oplysninger om, hvordan de oprettes med iMovie, på websiden App Previews på Apple Developer-webstedet.
Vælg Arkiv > Nyt appeksempel i iMovie på din Mac.
Hvis der vises en dialog, skal du klikke på OK.
Der oprettes et nyt projekt med et appeksempel med en tom tidslinje.
I oversigten Projekter vises projekter med appeksempler med det tidspunkt, hvor projektet sidst blev ændret, og projektets varighed.
Med nogle få undtagelser redigerer du projekter med appeksempler på samme måde som andre filmprojekter:
Nogle titler og overgange kan ikke bruges til projekter med appeksempler.
Kun baggrunde med dækkende farver kan bruges til projekter med appeksempler.