Hvis denne funktion ændres, opdateres denne side automatisk
Afspil et Touch-instrument i Live Loops i GarageBand til iPhone
Du kan vælge Touch-instrumentet for en tom række i nettet. Alle celler, som du optager, bruger Touch-instrumentet til den række. Hvis du vælger Touch-instrumentet Lydoptager eller Forstærker, kan du også tilføje sløjfer til tomme celler i nettet.
Hvis du vælger Drummer som Touch-instrument til en tom række, føjes der et gult Drummer-område til første celle i rækken, og de aktuelle Drummer-indstillinger bruges.
Vælg et Touch-instrument til en tom netrække
Du opretter en ny, tom række nederst i nettet ved at trykke på knappen Tilføj række under sporoverskrifterne.
Tryk på en celle i en tom række, og tryk derefter på Instrumenter.
Lydbrowseren åbnes.
Tryk på det Touch-instrument, du vil bruge.
Du vender tilbage til Live Loops-nettet ved at trykke på knappen Net i betjeningspanelet.