Tilføj, fjern eller slet APFS-enheder i Diskværktøj på Mac
APFS-arkivsystemet (Apple File System) tildeler diskplads ved anmodning. Når en enkelt APFS-beholder (partition) har flere enheder, er beholderens ledige plads delt og kan tildeles de individuelle enheder efter behov. Hver enhed bruger kun en del af den samlede beholder, så den ledige plads er beholderens samlede størrelse minus størrelsen på alle enheder i beholderen.
Tilføj en APFS-enhed
Hvis der er behov for det, kan de enkelte enheder, som du føjer til en APFS-beholder, have forskellige arkivsystemformater.
I Diskværktøj på din Mac skal du vælge en eksisterende APFS-enhed i indholdsoversigten og derefter klikke på knappen Tilføj enhed i værktøjslinjen.
Skriv et navn til den nye APFS-enhed.
Klik på lokalmenuen Format, og vælg et APFS-format.
Hvis du vil kryptere enheden, skal du vælge APFS (krypteret) eller APFS (forskel på store/små, krypteret).
Hvis du vil administrere tildeling af APFS-enheden manuelt, skal du klikke på Indstillinger til størrelse, indtaste værdier i felterne og derefter klikke på OK:
Reserveret størrelse: Den valgfrie reserverede størrelse sikrer, at mængden af lagringsplads forbliver tilgængelig for denne enhed.
Kvotestørrelse: Den valgfrie kvotestørrelse begrænser, hvor meget lagringsplads, enheden kan tildele.
Klik på Tilføj, og klik derefter på OK.
Fjern en APFS-enhed
Når du fjerner en enhed, slettes alle data på enheden permanent, og enheden fjernes fra beholderen.
I Diskværktøj på din Mac skal du vælge den APFS-enhed, du vil fjerne i indholdsoversigten.
Klik på knappen Slet enhed på værktøjslinjen.
Klik på Slet, og klik derefter på OK.
Slet en APFS-enhed
Når du sletter en enhed, slettes alle data på enheden permanent, og den tomme enhed bliver i beholderen.
I Diskværktøj på din Mac skal du vælge den APFS-enhed, du vil slette i indholdsoversigten.
Klik på knappen Slet på værktøjslinjen.
(Valgfrit) Skriv et nyt navn til enheden.
(Valgfrit) Klik på lokalmenuen Format, og vælg et APFS-format.
Hvis du vil kryptere enheden, skal du vælge APFS (krypteret) eller APFS (forskel på store/små, krypteret).
Klik på Slet, og klik derefter på OK.
Du kan ikke slette eller fjerne din startenhed. Se Slet og omformater en lagringsenhed.