Tilføj eller fjern medlemmer af grupper
Du kan tilføje eller fjerne kontakter i en gruppe. Når du fjerner en kontakt fra en gruppe, sletter du ikke kontakten.
Føj kontakter til en gruppe
Træk de valgte kontakter til en gruppe i indholdsoversigten.
Hvis kontakterne ikke vises i gruppen, skal du tjekke gruppen – du kan ikke føje kontakter til en smart gruppe.
Hvis du bruger en Exchange-konto i Kontakter, kan disse kontakter kun tilhøre en mappe ad gangen. De kontakter, som ikke er i en mappe, du har oprettet, findes i standardmappen til Exchange-kontakter.
Fjern kontakter fra en gruppe
Vælg gruppen i indholdsoversigten, og vælg derefter de kontakter, du vil fjerne fra gruppen.
Tryk på Slettetasten på tastaturet.
Klik på Fjern fra gruppe.
Du kan ikke direkte føje kontakter til eller fjerne dem fra en smart gruppe – du skal ændre kriterierne for den smarte gruppe, hvis du vil redigere, hvilke kontakter der skal inkluderes i gruppen. Du kan få flere oplysninger i Opret smarte grupper i Kontakter.