Send beskeder med Let tilgængelighed på iPhone
En person, der bruger Let tilgængelighed på iPhone, kan bruge appen Beskeder til at kommunikere med en betroet hjælper, familie og venner vha. videoselfies, emoji eller tekst.
Send beskeder
Start Let tilgængelighed, hvis funktionen ikke er slået til, og åbn derefter appen Beskeder.
Hvis appen Beskeder ikke er på hjemmeskærmen, kan du tilføje den. Se Tilføj, fjern og tilpas apps til Let tilgængelighed.
Du sender en besked ved at trykke på en kontakt og derefter på Ny besked.
Hvis du ikke ser nogen kontakter, skal du sørge for, at der er føjet kontakter til listen over personer, som personen, der bruger Let tilgængelighed, har tilladelse til at sende beskeder til. Se Indstil Beskeder til Let tilgængelighed.
Hvis der er flere tilgængelige indtastningsmetoder, skal du trykke på den, du vil bruge (Tastatur, Videoselfie eller Emoji).
Tip: Du kan gøre Beskeder enklere ved kun at slå en indtastningsmetode til (f.eks. Videoselfie eller Emoji). Når den person, som bruger Let tilgængelighed, har valgt, hvem vedkommende vil sende en besked til, kan vedkommende begynde at oprette en besked uden først at skulle vælge en indtastningsmetode.
Gør et af følgende:
Send en videoselfie: Tryk på Optag, optag beskeden, tryk på Stop, og tryk derefter på Send.
Send en besked med emoji eller tekst: Skriv beskeden, og tryk derefter på Send.
Hvis du slår Vis notifikationsetiketter til i Indstillinger > Tilgængelighed > Let tilgængelighed, når personen, der bruger Let tilgængelighed, modtager en besked fra en tilladt kontakt, vises der en notifikationsetiket på låseskærmen og i appen Opkald. Se Rediger indstillinger til Let tilgængelighed.
Fra enhver skærm i Let tilgængelighed kan den person, der bruger Let tilgængelighed, altid trykke på Tilbage for at vende tilbage til den forrige skærm.