Oplad AirPods (alle generationer) eller AirPods Pro (alle generationer)
Oplad AirPods eller AirPods Pro
Læg AirPods i etuiet.
Luk låget.
AirPods lukker ned og oplades, når de anbringes i etuiet, og låget lukkes.
AirPods (1. og 2. generation)
AirPods (3. generation)
AirPods Pro (1. generation)
AirPods Pro (2. generation)
Oplad etuiet til AirPods eller AirPods Pro
Gør et af følgende for at oplade etuiet til AirPods eller AirPods Pro:
Oplad med et kabel: Slut etuiet til en stikkontakt med et Lightning til USB-kabel og en kompatibel strømforsyning.
Hvis etuiet til dine AirPods Pro (2. generation) har et USB-C-stik, skal du slutte etuiet til en stikkontakt ved hjælp af et USB-C-kabel og en kompatibel strømforsyning.
Trådløst opladningsetui: Hvis du har AirPods (2. generation) eller AirPods (3. generation) med et trådløst opladningsetui eller AirPods Pro (alle generationer), kan du anbringe etuiet med statusindikatoren opad midt på en trådløs MagSafe-oplader eller Qi-certificeret trådløs oplader.
Hvis du har AirPods Pro (2. generation), kan du også anbringe etuiet – med statusindikatoren opad – midt på en trådløs Apple Watch-oplader.
Når etuiet er justeret korrekt i forhold til opladeren, er statusindikatoren stadig tændt i nogle sekunder og slukkes derefter, mens opladningen af etuiet fortsætter. Som standard afspiller opladningsetuiet til AirPods Pro (2. generation) også en lyd, men du kan slå den fra. Se Slå lyd fra for opladningsetui til AirPods Pro (2. generation).
Kontroller opladningsstatus
Hvis dine AirPods er i etuiet, og låget er åbent, viser lyset på etuiet status for opladning af dine AirPods. Når dine AirPods ikke er i etuiet, viser lyset etuiets status.
Grøn betyder fuldt opladet, og gul betyder, at der er mindre end en fuld opladning tilbage. Hvis der ikke vises noget lys, skal du muligvis oplade dine AirPods, før du kan bruge dem igen.
Du kan også kontrollere status for opladning af dine AirPods på iPhone, iPad eller Mac.
iPhone eller iPad: Åbn låget på etuiet med dine AirPods i, og hold etuiet tæt på din enhed. Vent nogle få sekunder for at se status for opladning af dine AirPods.
Når dine AirPods har forbindelse til din enhed, kan du også gå til Indstillinger og derefter trykke på navnet på dine AirPods øverst på skærmen for at se status for opladning.
Mac: Åbn låget på etuiet, eller tag dine AirPods ud af etuiet, og sørg for, at de har forbindelse til din Mac. Klik på på menulinjen på din Mac, og vælg dine AirPods. Se Dan par mellem AirPods og Mac.
Se Apple-supportartiklen Oplad dine AirPods, og læs om batterilevetid.
Tip: På iPhone eller iPad kan du også føje en widget til låseskærmen, hjemmeskærmen eller Dagsoversigt, så du hurtigt kan kontrollere batteriniveauet på dine enheder, herunder AirPods. Der findes flere oplysninger i Brugerhåndbog til iPhone eller Brugerhåndbog til iPad.