Slå Find-netværket til
Når Find-netværket er slået til, kan du i appen Find se, hvor dine AirPods 3, AirPods 4 med Aktiv støjreduktion (ANC), AirPods Pro (alle generationer) eller AirPods Max befinder sig, i op til 24 timer efter at de sidst oprettede forbindelse til din enhed, selvom de ikke er i nærheden.
Vigtigt: Du kan kun bruge appen Find til at finde dine AirPods, når de er offline, hvis Find-netværket er slået til, før du mister dem.
Sæt dine AirPods i ørerne, og sørg for, at de har forbindelse til din enhed.
Gå til Indstillinger , og tryk derefter på navnet på dine AirPods øverst på skærmen.
Rul ned, og slå derefter Find-netværket til.
Bemærk: Hvis dine AirPods 3, AirPods 4 (ANC), AirPods Pro (alle generationer) eller AirPods Max bruges med flere Apple-konti (f.eks. hvis du udlåner eller deler AirPods), er det kun den person, som har slået Find-netværket til, der kan se dem i appen Find. Du vil måske også få en advarsel, hvis en anden persons AirPods er i bevægelse med dig. Se Apple-supportartiklen Se, hvad du skal gøre, hvis du får en advarsel om, at en AirTag, noget Find-netværkstilbehør eller en kompatibel Bluetooth-enhed til lokalitetssporing er i bevægelse med dig.