Hvis status for batteriet i din Mac er “Oplader ikke”
På menuen Batteristatus på din bærbare Mac står der måske Oplader ikke, selvom den er sluttet til en strømforsyning. Det kan ske af flere årsager:
Computeren sluttet til en strømkilde, der giver nok strøm til, at computeren kan arbejde, men ikke nok til, at batteriet kan oplades. Din Mac oplader muligvis ikke, hvis den f.eks. er sluttet til en trådløs strømforsyning. Du kan stadig bruge din Mac uden at aflade batteriet, men batteriet oplades ikke, selv ikke hvis du slukker for Mac eller sætter den på vågeblus.
Computeren arbejder med meget stor ydeevne, hvilket kræver mere strøm, end strømkilden leverer. F.eks. kan nogle programmer som software til videoredigering og videospil kræve mere strøm, så batteriet tømmes hurtigere.
Computeren har midlertidigt sat opladningen på pause for at forlænge batteritiden. Batteriet aflades muligvis til 90 % eller mindre, før opladningen starter igen. Hvis du har brug for, at opladningen genoptages straks, kan du slå administration af batteritilstand fra i indstillingerne til Energibesparelse. Se Apple-supportartiklen Om administration af batteritilstand i bærbare Mac-computere.