Sådan tegner du abonnement på iTunes Match
Med iTunes Match får du adgang til al din musik på alle dine enheder, selv de sange, du har importeret fra andre kilder såsom cd'er.
Om iTunes Match
iTunes Match overfører dit musikbibliotek fra Apple Music-appen til din Mac eller pc. Derefter kan du få adgang til dit musikbibliotek på alle dine enheder, hvor Synkroniser bibliotek er slået til.
Hvis du vil abonnere på iTunes Match, skal du opdatere din Mac til den seneste version af macOS. På din pc skal du sørge for, at du har den seneste version af Apple Music-appen til Windows.
iTunes Match er ikke en sikkerhedskopieringstjeneste, så du skal sørge for altid at have en sikkerhedskopi af din musiksamling, inden du laver ændringer.
Sådan tegner du abonnement på iTunes Match
Åbn Apple Music-appen på din Mac eller Windows-pc.
Gå til indholdsoversigten, og klik på iTunes Store. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du ikke kan se iTunes Store på din Mac, eller du ikke kan se iTunes Store på din pc.
Rul til bunden af hovedvinduet i iTunes Store. Klik på iTunes Match under Funktioner.
Klik på knappen Abonner.
Log ind på din Apple-konto.
Bekræft dine faktureringsoplysninger. Du skal muligvis tilføje en gyldig betalingsmetode. Klik derefter på Abonner.
Hvad sker der, når du abonnerer på iTunes Match
Når du har oprettet et abonnement, scanner iTunes Match automatisk musikbiblioteket for matches. Der vises en statusindikator, så du kan følge med i processen. Du kan stoppe søgningen midlertidigt og genoptage den ved at klikke på knappen Stop eller Start.
Det kan tage lidt tid, inden iTunes Match har overført din musik fra din Mac eller pc. Hvis din computer afbryder forbindelsen til internettet under uploadprocessen, genoptages iTunes Match automatisk, hvor den slap, næste gang du åbner Apple Music-appen.
Når musikbiblioteket er overført, vises knappen Hent ud for de sange, der er tilgængelige i iCloud. Hvis knappen Hent ikke vises, ligger sangen allerede i dit lokale musikbibliotek.
Hvis du ikke kan se iTunes Store på din Mac
I den nyeste version af macOS er iTunes Store muligvis skjult. Sådan finder du det:
I appen Apple Music skal du gå til menulinjen og vælge Musik > Præferencer.
Gå til fanen Generelt, og vælg iTunes Store.
Klik på OK.
Hvis du ikke kan se iTunes Store på din pc
I den nyeste version af Apple Music-appen til Windows er iTunes Store muligvis skjult. Sådan finder du det:
Klik på dit navn eller dine initialer nederst på skærmen i Apple Music-appen.
Klik på
, og klik derefter på Generelt.Klik på Vis, og vælg derefter iTunes Store.
Annuller dit iTunes Match-abonnement
Dit etårige iTunes Match-abonnement fornys som standard automatisk, når det udløber. Læs om, hvordan du opsiger dit abonnement.
Brug iTunes Match
Hvis du vil have adgang til dine sange og playlister på andre enheder, skal du slå Synkroniser bibliotek til på alle dine enheder.
Når du logger på den Apple-konto, som du bruger med iTunes Match på din iPhone, iPad, Mac eller pc, skal du tilknytte den enhed med din konto og få adgang til dit musikbibliotek.
iTunes Match fås ikke til Android-enheder. Tilgængeligheden af iTunes Match kan variere afhængigt af land og område.
Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt leverandøren for at få yderligere oplysninger.