Kontroller batteriet, og oplad dit Apple Watch
Du kan hurtigt kontrollere batteriniveauet på urskiven og i Kontrolcenter, eller når funktionen Vækkeur er aktiv.
Kontroller batteriniveauet
Du kan kontrollere batteriniveauet for dit Apple Watch flere steder:
For at kontrollere batteriprocenten i Kontrolcenter skal du trykke på sideknappen (i watchOS 9 eller en tidligere version skal du trykke og holde på bunden af skærmen og derefter skubbe opad).
På nogle urskiver kan du tilføje en batterikomplikation.
På iPhone kan du tilføje en batteriwidget, der viser et hvilket som helst Apple Watch.
Når dit Apple Watch oplader i funktionen Vækkeur, skal du trykke på for at se batteriprocenten.
Se opladningsoplysninger i Indstillinger
Åbn appen Indstillinger, og tryk derefter på Batteri. Dit aktuelle batteriniveau vises sammen med en detaljeret opladningsgraf.
Oplad dit Apple Watch
Hvis dit batteriniveau er lavt, vises
på skærmen på dit Apple Watch. Sådan oplader du dit Apple Watch:Sørg for at behandle dit Apple Watch og tilbehør på en sikker måde, og tag altid uret af, før du oplader det.
Slut det magnetiske opladerkabel til Apple Watch, det magnetiske USB-C-kabel til hurtig opladning til Apple Watch eller den magnetiske opladerdock til Apple Watch til en USB-strømforsyning.
Slut strømforsyningen til en stikkontakt. Du kan også slutte opladerkablet til en USB-port.
Placer bagsiden af dit Apple Watch på opladeren. Opladerens magneter skubber dit Apple Watch på plads, og du ser
på urskiven.Vent på, at Apple Watch oplades. Under opladning aktiveres Vækkeur på dit Apple Watch.
Hvis du har Apple Watch Series 7 eller en nyere model, kan du oplade dit ur hurtigt med hurtig opladning.
Optimeret batteriopladning
Dit Apple Watch lærer af dine daglige opladningsvaner for at forbedre dit batteris levetid. Læs mere om Optimeret batteriopladning på dit Apple Watch.
Energibesparende funktion i watchOS 9 og en nyere version
Dit Apple Watch med watchOS 9 eller en nyere version har Energibesparende funktion, som slukker og ændrer nogle funktioner for at spare på batterilevetiden. Læs mere om brug af Energibesparende funktion på dit Apple Watch.
Sådan gør du, hvis du ikke kan oplade dit Apple Watch
Hjælp til opladning af dit Apple Watch.