Sådan opretter du forbindelse til din bil på din iPhone, iPad eller iPod touch

Brug CarPlay, hvis du vil oprette forbindelse med din iPhone. Hvis det ikke er tilgængeligt for dit køretøj, eller hvis du vil oprette forbindelse til en iPad eller iPod touch, skal du bruge USB-afspilning eller Bluetooth.

Brug CarPlay, hvis du vil oprette forbindelse med din iPhone

CarPlay findes i udvalgte biler og er en smartere og mere sikker måde at bruge din iPhone på i bilen. Med CarPlay bruges bilens indbyggede skærm til at vise de funktioner, som er tilgængelige på din iPhone, mens du kører.

Først skal du sørge for, at dit land eller område understøtter CarPlay, og at din bil understøtter CarPlay.

Hvis din bil understøtter CarPlay via USB-porten, skal du slutte din iPhone til USB-porten i bilen eller på bilradioen. USB-porten kan være mærket med et CarPlay-symbol eller et smartphonesymbol.

Hvis bilen understøtter trådløs CarPlay, skal du trykke på knappen til stemmestyring på rattet for at indstille CarPlay. Eller du skal kontrollere, at bilen er indstillet til trådløs pardannelse eller pardannelse via Bluetooth. Gå derefter til Indstillinger på din iPhone > Generelt > CarPlay > Tilgængelige biler, og vælg din bil. Se brugervejledningen til bilen for at få flere oplysninger.

Læs mere om CarPlay eller om, hvordan du indstiller og bruger CarPlay.

iPad og iPod touch understøtter ikke CarPlay.

Brug Bluetooth til at oprette forbindelse med din iPhone, iPad, eller iPod touch

  1. Genstart din enhed.

  2. Gå til Indstillinger > Bluetooth, og slå Bluetooth fra. Vent i ca. 5 sekunder, og slå derefter Bluetooth til.

  3. Se i brugervejledningen til din bil, hvordan du danner par med en Bluetooth-enhed. I de fleste biler skal telefonen indstilles på bilens skærm.

  4. Hvis du har sluttet flere telefoner til bilradioen, kan du forsøge at omdøbe din enhed: Gå til Indstillinger > Generelt > Om > Navn, og angiv et nyt navn. Prøv derefter at oprette forbindelse igen.

  5. Opdater din enhed.

  6. Sørg for, at din bilradio har den nyeste firmware fra bilproducenten. Se brugervejledningen til bilen for at få flere oplysninger.

Hvis du stadig ikke kan oprette forbindelse, skal du kontakte Apple-support.

Brug USB-afspilning til at oprette forbindelse med din iPhone, iPad, eller iPod touch

  1. Genstart din enhed og din bil.

  2. Kontroller, at din enhed er låst op, og at hjemmeskærmen vises.

  3. Prøv eventuelt at tilslutte med et andet kabel eller via en anden USB-port. Se i brugervejledningen til din bil, hvordan du opretter forbindelse på en Apple-enhed.

  4. Kontroller, om opladerporten er snavset eller beskadiget. Kontroller, at opladerkablet er indsat korrekt i porten.

  5. Opdater din enhed.

  6. Sørg for, at din bilradio har den nyeste firmware fra bilproducenten. Se brugervejledningen til bilen for at få flere oplysninger.

  7. Prøv at afspille lyd fra en anden app. Hvis du ikke kan afspille lyd fra en app fra en anden producent, skal du kontakte appudvikleren for at få hjælp. Hvis du ikke kan afspille lyd fra en Apple-app, skal du kontakte Apple-support.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: