Kamera til iPhone 13 Pro

Før du begynder

 Advarsel

Læs Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.

Fjern følgende del, før du begynder:

Værktøj

  • 6,1" reparationsholder

  • ESD-sikret pincet

  • JCIS-bit

  • Micro stix-bit

  • Nitril- eller fnugfri handsker

  • Nylonværktøj (sort pind)

  • Momentnøgle (sort, 0,35 kgf cm)

  • Momentnøgle (grå, 0,55 kgf cm)

 Forsigtig

  • For at undgå at beskadige objektiverne må du ikke røre ved TrueDepth-kameraet eller dele i nærheden.

  • Undgå jordingsfjederen på kameraets inddækning.

Vigtigt

Hvis du udskifter denne del, anbefales det at køre Repair Assistant for at fuldføre reparationen. Repair Assistant vil være tilgængelig på enheden, når du har gennemført alle genmonteringstrin.

Fjernelse

  1. Placer kabinettet i reparationsholderen med Lightning-stikket vendt mod udskæringen.

  2. Brug en momentnøgle og Micro stix-bitten til at fjerne de fire trilobeskruer fra inddækningen til kameraet (1). Læg skruerne til side.

  3. Brug en momentnøgle og JCIS-bitten til at fjerne stjerneskruen fra kameraets inddækning (2). Læg skruen til side.

  4. Brug en ESD-sikret pincet til at vippe venstre side af inddækningen til kameraet op (1). Skub derefter inddækningstapperne ud af åbningerne på højre side af kabinettet (2). Gem inddækningen til genmontering.

  5. Brug en ESD-sikret pincet til forsigtigt at løfte enderne af de to flexkabler til kameraet ud af stikkene.

  6. Hold forsigtigt kameraets flexkabler sammen, og løft kameraet ud af kabinettet.

Genmontering

  1. Tag handsker på for at forhindre snavs på kameraets objektiver. Hold derefter erstatningskameraet med objektiverne nedad, og fjern beskyttelsescoveret fra kameraets objektiver.

  2. Placer kameraet i kabinettet. Sørg for, at kameraets flexkabler sidder inde i kanalen mellem batteriet og kamerabrønden.

  3. Tryk enderne af de to flexkabler til kameraet ind i stikkene.

  4. Tryk forsigtigt kameraet ind i kabinettet.

  5. Inddækningen til kameraet har tapper, der passer ind i åbninger i højre side af kabinettet. Hold inddækningen med en ESD-sikret pincet, og skub den ind i åbningen. Sænk derefter inddækningen ned på kameraet.

    •  Forsigtig

      • Sørg for, at skrueudskæringerne i kameraets inddækning flugter med skruehullerne. En forkert justeret inddækning kan påvirke billedkvaliteten på skærmen.

      • Sørg for, at jordingsfjederen på kameraets inddækning ikke er beskadiget. Undgå at røre ved jordingsfjederen, når du geninstallerer inddækningen.

  6. Hold inddækningen til kameraet nede. Brug den sorte momentnøgle og Micro stix-bitten til at installere en ny trilobeskrue (923-06266) i den midterste inddækning.

  7. Brug den sorte momentnøgle og Micro stix-bitten til at installere tre nye trilobeskruer i inddækningen til kameraet (923-06268) (1).

  8. Brug den grå momentnøgle og JCIS-bitten til at installere en ny stjerneskrue i inddækningen til kameraet (923-06267) (2).

Geninstaller følgende del for at fuldføre genmonteringen:

Vigtigt

  • Når du har gennemført alle genmonteringstrin, vil Repair Assistant være tilgængelig på enheden. Det anbefales, at du kører den for at fuldføre reparationen. Læs om, hvordan du starter Repair Assistant.

  • Kamerakalibreringen kræver et godt oplyst rum og tager omkring fem minutter at gennemføre. Følg vejledningen på skærmen.

Udgivelsesdato: