Sådan opretter du en ny Apple-konto

Med din Apple-konto kan du få adgang til alle Apple-enheder og -tjenester – f.eks. iCloud, App Store og meget mere.

Er du ikke sikker på, om du har en Apple-konto? Du kan muligvis logge ind på din enhed eller på nettet med en e-mailadresse eller et telefonnummer, som du bruger med Apple-tjenester.

Når du er logget ind på din enhed, kan du finde og tilføje yderligere e-mailadresser og telefonnumre, som du kan bruge til at logge ind på din Apple-konto. Åbn Indstillinger (eller Systemindstillinger), vælg dit navn, og vælg derefter Login og sikkerhed for at se disse indstillinger.

Læs om, hvordan du opretter en Apple-konto til dit barn

Apple-id er nu Apple-konto. Du kan stadig logge ind med den samme e-mailadresse eller det samme telefonnummer og din adgangskode.

Opret din Apple-konto på iPhone, iPad eller Apple Vision Pro

Du kan oprette en ny Apple-konto, når du indstiller din enhed, eller du kan oprette den senere i App Store.

Opret din Apple-konto, når du indstiller din enhed

  1. Tryk på "Har du glemt din adgangskode, eller har du ikke en Apple-konto?"

  2. Tryk på Opret en gratis Apple-konto.

    iPhone-skærm med visning af muligheden for at vælge Opret en gratis Apple-konto
  3. Vælg din fødselsdato, og indtast dit navn. Tryk på Fortsæt.

  4. Angiv din e-mailadresse. Denne primære e-mailadresse vil være den, du bruger til at logge ind på din Apple-konto. Hvis du ikke har en e-mail-adresse, skal du trykke på "Har du ikke en e-mailadresse?" for at få en gratis iCloud-e-mailadresse.

  5. Følg vejledningen på skærmen for at bekræfte din e-mailadresse, oprette en stærk adgangskode, indstille dit land eller område og konfigurere tofaktorgodkendelse. Hvis du vælger at springe dette trin over, bliver du bedt om at gøre dette senere i Indstillinger.

Når du har bekræftet din e-mailadresse, kan du bruge din nye Apple-konto til App Store og andre Apple-tjenester som f.eks. iCloud.

Når du bruger din nye enhed, bliver du muligvis bedt om at indtaste dit telefonnummer eller en betalingsmetode og faktureringsoplysninger. Dit telefonnummer kan hjælpe med at bekræfte din identitet og gendanne din konto, hvis dette bliver nødvendigt. Hvis du indtaster en betalingsmetode, bliver du ikke opkrævet, før du foretager et køb.

Opret din Apple-konto ved hjælp af App Store på din enhed

  1. Åbn App Store, og tryk på knappen Min konto.

  2. Tryk på Opret ny Apple-konto. Hvis du ikke kan se denne mulighed, skal du sørge for, at du er logget ud af iCloud.

    iPhone skærm med visning af muligheden for at oprette ny Apple-konto
  3. Følg vejledningen på skærmen for at angive en e-mailadresse, oprette en stærk adgangskode og indstille dit land eller område. Den e-mailadresse, du angiver, skal du bruge til at logge ind på din nye Apple-konto.*

  4. Indtast din betalingsmetode og dine faktureringsoplysninger, og tryk derefter på Næste. Du kan også vælge Ingen. Du skal først betale, når du foretager et køb.

  5. Bekræft dit telefonnummer. Dette kan hjælpe med at bekræfte din identitet og gendanne din konto, hvis dette bliver nødvendigt. Tryk på Næste.

  6. Se, om du har modtaget en e-mail med en bekræftelse fra Apple, og bekræft din e-mailadresse.

Når du har bekræftet din e-mailadresse, kan du bruge din nye Apple-konto til App Store og andre Apple-tjenester som f.eks. iCloud.

* På det kinesiske fastland kan det være påkrævet at oplyse et +86-telefonnummer til din Apple-konto. Du kan ændre nummeret senere eller skifte land eller område til et sted, der ikke har dette krav. Nummeret bruges kun til godkendelsesformål.

Du kan oprette en Apple-konto på en iOS-enhed med iOS 9 eller en nyere version.

Opret din Apple-konto på Mac

  1. Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger.

  2. Klik på Login i indholdsoversigten.

  3. Klik på "Har du ikke en konto?", og følg derefter trinene på skærmen for at indtaste din fødselsdag, angive en e-mailadresse, oprette en stærk adgangskode og angive dit land eller område. Denne primære e-mailadresse vil være den, du bruger til at logge ind på din Apple-konto.*

    Mac-skærm med visning af knappen for Har du ikke en konto?
  4. Indtast din betalingsmetode og dine faktureringsoplysninger, og klik derefter på Fortsæt. Du kan også vælge Ingen. Du skal først betale, når du foretager et køb.

  5. Bekræft dit telefonnummer. Dette kan hjælpe med at bekræfte din identitet og gendanne din konto, hvis dette bliver nødvendigt. Klik på Næste.

  6. Se, om du har modtaget en e-mail med en bekræftelse fra Apple, og bekræft din e-mailadresse.

Når du har bekræftet din e-mailadresse, kan du bruge din nye Apple-konto til App Store og andre Apple-tjenester som f.eks. iCloud.

* På det kinesiske fastland kan det være påkrævet at oplyse et +86-telefonnummer til din Apple-konto. Du kan ændre nummeret senere eller skifte land eller område til et sted, der ikke har dette krav. Nummeret bruges kun til godkendelsesformål.

Du kan oprette en Apple-konto på en Mac med OS X Capitan eller en nyere version.

Opret din Apple-konto på en Windows-computer

På din Windows-computer kan du oprette en Apple-konto i Apple TV-appen, Apple Music-appen eller iTunes til Windows.

I Apple TV-appen eller Apple Music-appen

  1. Klik på Log ind nederst i indholdsoversigten.

  2. Klik på Log ind.

  3. Klik på Opret ny Apple-konto.

  4. Følg vejledningen på skærmen for at angive en e-mailadresse, oprette en stærk adgangskode og indstille din enhedsregion. Denne primære e-mailadresse vil være den, du bruger til at logge ind på din Apple-konto.*

  5. Indtast din betalingsmetode og dine faktureringsoplysninger, og klik derefter på Fortsæt. Du kan også vælge Ingen. Du skal først betale, når du foretager et køb.

  6. Se, om du har modtaget en e-mail med en bekræftelse fra Apple, og bekræft din e-mailadresse.

Når du har bekræftet din e-mailadresse, kan du logge ind på din nye Apple-konto for at bruge Apple-tjenester.

* På det kinesiske fastland kan det være påkrævet at oplyse et +86-telefonnummer til din Apple-konto. Du kan ændre nummeret senere eller skifte land eller område til et sted, der ikke har dette krav. Nummeret bruges kun til godkendelsesformål.

I iTunes til Windows

  1. Åbn iTunes til Windows.

  2. Gå til menulinjen øverst på skærmen eller øverst i iTunes-vinduet, og vælg Konto > Log ind. Klik derefter på Opret ny Apple-konto.

  3. Følg vejledningen på skærmen for at angive en e-mailadresse, oprette en stærk adgangskode og indstille din enhedsregion. Denne primære e-mailadresse vil være den, du bruger til at logge ind på din Apple-konto.*

  4. Indtast din betalingsmetode og dine faktureringsoplysninger, og klik derefter på Fortsæt. Du kan også vælge Ingen. Du skal først betale, når du foretager et køb.

  5. Se, om du har modtaget en e-mail med en bekræftelse fra Apple, og bekræft din e-mailadresse.

Når du har bekræftet din e-mailadresse, kan du logge ind på din nye Apple-konto for at bruge Apple-tjenester.

* På det kinesiske fastland kan det være påkrævet at oplyse et +86-telefonnummer til din Apple-konto. Du kan ændre nummeret senere eller skifte land eller område til et sted, der ikke har dette krav. Nummeret bruges kun til godkendelsesformål.

Opret din Apple-konto på en anden enhed

Hvis du vil oprette din Apple-konto på et Apple TV, en Android-enhed, et smart-tv eller en streamingenhed, skal du typisk følge vejledningen på skærmen og indtaste dit fulde navn, din fødselsdato, en e-mailadresse eller et telefonnummer og en betalingsmetode. Hvis du indstiller Apple TV-appen på dit smart-tv, kan du blive viderestillet til activate.apple.com for at oprette din Apple-konto. Du kan også bruge nedenstående trin til at oprette din Apple-konto på nettet.

Opret din Apple-konto på nettet

  1. Gå til account.apple.com, og klik på Opret din Apple-konto.

    Skærm med visning af linket Opret din Apple-konto på nettet
  2. Følg vejledningen på skærmen for at angive en e-mailadresse, oprette en stærk adgangskode og indstille din enhedsregion. Denne primære e-mailadresse vil være den, du bruger til at logge ind på din Apple-konto.*

  3. Indtast din fødselsdato og et telefonnummer, du altid har adgang til.

  4. Marker afkrydsningsfelterne for at abonnere på Apple-opdateringer, hvis du ønsker det. På denne måde holdes du opdateret om de seneste nyheder, software, produkter og tjenester fra Apple.

  5. Klik på Fortsæt.

  6. Følg vejledningen på skærmen for at bekræfte din e-mailadresse og dit telefonnummer.

Når du har bekræftet din e-mailadresse, kan du bruge din nye Apple-konto til App Store og andre Apple-tjenester som f.eks. iCloud.

* På det kinesiske fastland kan det være påkrævet at oplyse et +86-telefonnummer til din Apple-konto. Du kan ændre nummeret senere eller skifte land eller område til et sted, der ikke har dette krav. Nummeret bruges kun til godkendelsesformål.

Hvis du ser en meddelelse om, at du skal logge ind på iTunes

Hvis du har oprettet din Apple-konto på nettet og ser en meddelelse om, at du skal logge ind på iTunes, skal du følge nedenstående vejledning for din enhed:

  • På iPhone eller iPad: Åbn Indstillinger, og tryk derefter på Log ind på [enhed]. Derefter skal du logge ind på din Apple-konto.

  • På Mac: Vælg menuen Apple  > Systemindstillinger, vælg derefter Apple-konto, og log ind på din Apple-konto.

  • På Apple TV: Log ind på App Store eller andre Apple-tjenester med din Apple-konto. Du kan også åbne Indstillinger og derefter trykke på Brugere og konti. Vælg Tilføj standardbruger eller Tilføj ny bruger, log ind med din Apple-konto, og følg derefter vejledningen.

  • På en Android-enhed: Gå til tv.apple.com eller music.apple.com, og log ind på din Apple-konto.

  • På en Windows-computer: Gå til Microsoft Store, download og installer derefter Apple TV-appen eller Apple Music-appen, og log ind med din Apple-konto.

Tilgængeligheden af butikken og funktionerne kan variere afhængigt af land eller område.

Udgivelsesdato: