iPad: fejlfinding af problemer med batteri eller opladning

Fejlfinding af problemer med strøm, batterilevetid eller opladning

Identificer problemer

Læs disse artikler, hvis du bemærker nogen af følgende problemer:

  • iPad tænder ikke

  • Sort eller tom skærm

  • Batteriet løber hurtigt tør for strøm

  • Batteriet holder ikke opladningen

  • Batteriet oplades ikke fra en strømforsyning

  • Symbolet for batteriopladning viser ikke, at iPad er fuldt opladet

  • iPad slukker straks, når den tages ud af en strømforsyning

  • Batteriet oplades ikke eller oplades langsomt, eller der vises en advarsel om batteribrug

Hvis din iPad ikke kan tændes eller er frossen

Hvis din iPad ikke oplader

Genstart din iPad

Brug af Apples strømforsyninger, kabler og duckheads sammen med Apple-produkter

Identificering af uoriginalt eller ikke-godkendt Lightning-stiktilbehør

Uautoriseret ændring af iPadOS

  • iPad opretter ikke forbindelse til eller oplader ikke en kompatibel enhed via USB-C-porten


  • iPad fastgøres ikke magnetisk til Apple Pencil (2. generation)


  • iPad oplader ikke en magnetisk fastgjort Apple Pencil (2. generation) trådløst


Oplad og tilslut via USB-C-porten på din iPad

Hvis problemet ikke blev løst ved at følge anvisningerne i en supportartikel, skal du fortsætte til næste afsnit.

Prøv trin til hurtig fejlfinding

  1. Rengør din iPad. Undersøg, om der er snavs i opladerstikket til iPad. Rengør forsigtigt stikket med en lille, ikke-metallisk, blød børste. Sørg for, at børsten er ren og tør. Brug præcis den mængde børstehår, der passer ind i stikket. Drej børsten for at løsne og fjerne snavs. Børst snavs væk fra stikket for at undgå at børste snavs ind i stikket.

    • Vigtigt: Fjern først alle kabler, og sluk din iPad. Brug ikke produkter, der indeholder klor eller brintoverilte. Sørg for, at der ikke kommer fugt i åbninger, og nedsænk ikke din iPad i et rensemiddel. Brug ikke trykluft.

  2. Sørg for, at du bruger en anbefalet strømforsyning til at oplade din iPad. Nogle strømforsyninger leverer muligvis ikke nok strøm til at oplade iPad.

  3. Brug et kompatibelt opladerkabel til at slutte iPad til en strømforsyning, der er tilsluttet en stikkontakt. Brug ikke en computerport eller trådløs opladning. Oplad iPad i mindst 10 minutter. Vent, indtil der vises et billede på skærmen, eller der er gået 10 minutter.

    • Bemærk: iPad er muligvis så afladet, at den skal oplades i 20 til 30 minutter, før enheden kan tændes. Opladningssymbolet bør være synligt efter få minutters opladning.

  4. Flyt forsigtigt kablet rundt ved forbindelsen for at sikre, at der ikke er nogen periodisk forbindelse. Hvis forbindelsen ser ud til at være periodisk, når du bruger et opladningskabel, du ved fungerer, anbefales det at udføre service på iPad.

  5. Vend opladerkablets retning.

  6. Tag kablet ud, og sæt det i igen.

  7. Prøv et andet opladerkabel.

  8. Prøv en anden USB-C-strømforsyning.

  9. Hvis enheden oplades, eller hvis et billede vises på skærmen, har enheden strøm. Fortsæt fejlfindingen for at kontrollere batteri- og opladningsfunktionen. Hvis enheden ikke oplades, eller der ikke vises et billede på skærmen efter 10 minutters opladning, skal der muligvis udføres service på enheden.

  10. Se trin og supportressourcer i Hurtige fejlfindingstjek.

Kør manuelle test og diagnosticeringstest

Hvis problemet ikke blev løst ved at følge anvisningerne i en supportartikel eller ved at søge efter mulige årsager, skal du køre disse diagnosticeringstest og manuelle test for at hjælpe med at isolere årsagen til problemet:

  1. Følg alle trin i Hvis din iPad ikke kan tændes eller er frossen for at forsøge at sætte enheden i gendannelsesfunktion. Hvis et billede vises i gendannelsesfunktion, skal du bruge et kabel, der med sikkerhed fungerer, til at slutte enheden til en computer, der kører den nyeste version af macOS. Hvis enheden genkendes af computeren, har enheden strøm. Gendan enheden, hvis du bliver bedt om det.

  2. Kør Mobile Resource Inspector (MRI)-diagnosticeringspakken.

Udskift delen

Hvis problemet ikke blev løst eller isoleret ved at følge de foregående trin, skal du servicere din iPad. Du kan finde andre servicemuligheder på support.apple.com/da-dk/repair.

Udgivelsesdato: