Om advarsler i forbindelse med nødsituationer og advarsler udsendt af myndighederne på iPhone
Læs mere om, hvordan du slår advarsler i forbindelse med nødsituationer, advarsler udsendt af myndighederne og advarsler om offentlig sikkerhed til på din iPhone.
Du kan få advarsler i forbindelse med nødsituationer, advarsler udsendt af myndighederne og advarsler om offentlig sikkerhed på iPhone. Her er, hvad du kan få vist på din iPhone i tilfælde af en nødsituation:
Advarsler udsendt af myndighederne i dit land eller område
Advarsler, der involverer overhængende trusler mod sikkerheden eller livet.
Advarsler om ekstreme vejrforhold.
AMBER-advarsler om savnede personer (America's Missing: Broadcast Emergency Response)1
Advarsler om offentlig sikkerhed1
Yderligere oplysninger, som afsenderen af advarslen leverer2
1. AMBER-advarsler og advarsler om offentlig sikkerhed er ikke tilgængelige i alle lande og områder.
2. Nogle advarsler fra offentlige myndigheder kan ikke slås fra. Læs mere i dine lokale myndigheders politik for advarsler om nødsituationer.
Slå Advarsler udsendt af myndighederne til eller fra
Advarsler fra offentlige myndigheder er som standard slået til på din enhed.3 Når du modtager en advarsel fra offentlige myndigheder, afspilles en særlig lyd, der lyder som en alarm. Følg disse trin for at slå advarslerne til eller fra:
Gå til Indstillinger > Notifikationer.
Rul ned til bunden af skærmen.
Slå advarselstypen til eller fra under Advarsler fra offentlige myndigheder.4
3. Advarsler fra offentlige myndigheder understøttes, hvis du bruger et SIM-kort fra en understøttet mobiloperatør. Kontakt din mobiloperatør, hvis du ønsker flere oplysninger.
4. I nogle lande eller områder kan du muligvis ikke slå Advarsler fra offentlige myndigheder fra.
Slå Opmærksomhed på lokalitet til i USA
I USA kan du slå Opmærksomhed på lokalitet til for at bruge din omtrentlige placering til at forbedre rettidighed, nøjagtighed og pålidelighed for advarsler om nødsituationer.
Eksempelvis kan varsler om jordskælv, der modtages på iPhone i Californien, Oregon og Washington (samt nærliggende områder), blive leveret mere rettidigt eller med øget nøjagtighed, når Opmærksomhed på lokalitet er slået til.
Gå til Indstillinger > Notifikationer.
Rul ned til Advarsler fra offentlige myndigheder, og tryk derefter på Advarsler om nødsituation.
Slå Opmærksomhed på lokalitet til.
Sådan vælger du at modtage testadvarsler om nødsituationer i USA
Når din iPhone er tilsluttet en operatør i USA – med et amerikansk sim-kort eller ved roaming i USA – kan du aktivere testadvarsler om nødsituationer. Dette er som standard slået fra. Når du modtager denne type advarsel, lyder der en alarmlyd, og du får at vide, at der er tale om en test.
Testadvarsler fra regeringen er tilgængelige via amerikanske operatører, herunder Puerto Rico. Din lokale regering er ansvarlig for indholdet og hyppigheden af testadvarsler. Du kan når som helst slå denne funktion fra ved at udføre følgende trin. Kontakt din mobiloperatør, hvis du ønsker flere oplysninger.
Hvis du har iOS 15.4 eller en nyere version
Sådan slår du Advarselstest til eller fra:
Sørg for, at du har en iPhone med den nyeste version af iOS (iOS 15.6 eller nyere version).
Gå til Indstillinger > Notifikationer.
Slå Advarselstest til eller fra.
Hvis du har iOS 15.3 eller en tidligere version
Sådan slår du Advarselstest til:
Åbn appen Telefon, og tryk på Tastatur.
Indtast *5005*25371# og tryk på
. Der vises en advarsel med teksten "Test alerts enabled" (Advarselstest slået til).
Sådan slår du Advarselstest fra:
Åbn appen Telefon, og tryk på Tastatur.
Indtast *5005*25370# og tryk på
. Der vises en advarsel, der siger "Test alerts disabled" (Testadvarsler slået fra).
Læs mere
Læs om, hvordan du indstiller advarsler om nødsituationer for Japan