Albummets hitsingler – “One More Time”, “Harder Better Faster Stronger” og “Digital Love” – var lige så brugbare for bryllups-DJ’en som for popfilosoffen. Og resten – de digitale metalguitarer på “Aerodynamic”, sci-fi-dagdrømmen “Veridis Quo” og “Face to Face”, en koproduktion med house-legenden Todd Edwards – bevægede sig alle i forskellige, stilistiske retninger uden på noget tidspunkt at gå på kompromis med albummet som helhed. Det var hermed bevist, at “elektronisk musik” – ord, der altid synes at lede tankerne hen på noget med fremtiden – kunne føles lige så tryg og velkendt som klassisk rock og mindst lige så dybfølt.
Det er nemt at høre, hvordan Discovery har haft indflydelse på EDM og den vedvarende sammensmeltning af techno og rock. Men man kan også spore albummets lyd tilbage til Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band eller Pet Sounds og Smile; musik, der tog pop lige så alvorligt som enhver anden kunstform, og som satte ældre og umoderne stilarter i en ny, progressiv og forfriskende kontekst. Men mest af alt ville Daft Punk gerne være universelle. Og selvom det virker som et usandsynligt mål for to franskmænd i robothjelme, så lykkedes det alligevel med Discovery.
