Forsikring og pension

Gennemsnitsrente og markedsrente er to forskellige pensionsprodukter, som adskiller sig ved den måde, de giver dig afkast af din opsparing. 
En pensionsordning med gennemsnitsrente kan have en garanti for en vis forrentning set over hele løbetiden eller en såkaldt "betinget" garanti, hvor garantien kan tilsidesættes, under specifikke forhold. Hvert år fastsætter selskabet en depotrente/kontorente, og den kan svinge meget fra år til år. Fordi selskabet har garanteret kunden et beløb (helt eller betinget), investerer selskabet meget defensivt og vil holde på noget af afkastet til de år, hvor der ikke skabes så meget afkast (buffere). Det medfører mindre risiko for kunden, men ofte medfører det også lidt mindre afkast - selv i de perioder, hvor markederne ellers er gunstige.  

I en pensionsordning med markedsrente er der ingen garanti for et bestemt afkast. Dit afkast vil stige og falde i takt med udviklingen på markederne.  Det gælder særligt aktier og obligationer. I nogle selskaber kan kunden selv vælge, om der skal investeres mere eller mindre risikofyldt. Nogle gange er produktet et såkaldt livscyklusprodukt, hvor selskabet investerer meget risikofyldt i de unge år med lang tid til pensionering, hvorefter risikoen langsomt trappes ned hen mod pensionsalderen. 

Gennemsnitsrente og markedsrente er altså to forskellige produkter med hver deres fordele og ulemper. Gennemsnitsrente har tidligere været det mest udbredte, men i dag sker de fleste indbetalinger til pensionsordninger med markedsrente.

Markedsrenteprodukter indebærer som udgangspunkt en større uforudsigelighed omkring pensionsudbetalingerne end mere traditionelle garanterede pensionsprodukter. I et markedsrenteprodukt kan man opleve udsving i pensionsudbetalingerne som følge af bl.a. de konkrete tab og gevinster på investeringer eller af længere levetider end forventet. Som udgangspunkt gælder det, at f.eks. et højt investeringsmæssigt risikoniveau vil medføre en højere risiko for store udsving i pensionsydelser end et produkt med en lavere risiko. Det gælder både, mens der spares op, og mens der udbetales fra opsparingen. De potentielle udsving, og den dermed forbundne uforudsigelighed i forhold til pensionsudbetalingerne, afhænger dog af, hvordan det konkrete produkt er sammensat. 
Nogle selskaber gør brug af tiltag for at mindske de udsving, som kunder i markedsrentprodukter kan opleve i deres pensionsudbetalinger. Det kan selskaberne f.eks. gøre ved at bruge udjævningsmekanismer, som i et eller andet omfang kan stabilisere pensionsudbetalingerne. Nogle kunder har mulighed for at vælge mellem forskellige risikoprofiler og dermed selv påvirke risikoen i pensionen. 

Du skal kontakte dit pensionsselskab, hvis du mener, at beregningerne er forkerte. Her har du mulighed for at klage til selskabets klageansvarlige. Information om den klageansvarlige skal fremgå af selskabets hjemmeside. Hvis ikke det løser sagen, og du mener at pensionsselskabet ikke vil udbetale den pension, du har ret til, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Du har også mulighed for at sende selskabets svar til Finanstilsynet, men Finanstilsynet kan ikke behandle din konkrete sag.

Selskabet skal give kunderne information om deres pensionsordning, bl.a. ordningens samlede forrentning for året. Selskabet skal give informationen til kunderne via en løbende adgang til en passwordbeskyttet del af hjemmesiden, f.eks. ”Min side” eller lignende, eller ved én gang årligt at sende informationen til kunderne. Det følger af bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler (også kaldet informationsbekendtgørelsen). Pligten gælder dog ofte overordnede oplysninger. Udover reglerne i informationsbekendtgørelsen er der ikke hjemmel til, at Finanstilsynet kan tvinge et selskab til at udlevere oplysninger til kunderne om beregninger mv. 

Selskaberne offentliggør deres såkaldt tekniske grundlag, som beskriver, hvordan de bl.a. beregner pensionerne. Her kan man som kunde finde mange oplysninger, men materialet er ret teknisk og ikke særlig læsevenligt for mennesker uden matematisk uddannelse.

Hvis du som kunde modtager udbetalinger fra et pensionsseskab, har du ret til hvert år at få oplysninger om størrelsen på dine ydelser og om en eventuel bonus. Hvis der er sket ændringer i din pensionsaftale, skal du også have oplysning om dette. Selskabet kan vælge at give kunderne løbende oplysninger via en passwordbeskyttet del af hjemmesiden, f.eks. ”Min side” eller lignende. Selskabet har altså pligt til at give dig oplysninger om din ordning minimum én gang om året. Det følger af bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler (informationsbekendtgørelsen).
Årsoversigten fra selskabet for foregående år plejer at skulle være ude senest juni måned. Selskabet kan dog også vælge at give en løbende adgang digitalt på deres hjemmeside, så her må du undersøge, om du har adgang til at få oplysningerne på denne måde. 
Reglerne om god skik for forsikringsdistributører vil dog umiddelbart indebære, at selskabet skal give dig tallene, hvis du skal bruge en aldersprognose, f.eks. i forbindelse med et økonomisk rådgivningsmøde i banken.

Du skal kontakte dit pensionsselskab, hvis du mener, at de ikke giver dig de oplysninger, du har krav på. Her har du mulighed for at klage til selskabets klageansvarlige. Information om den klageansvarlige skal fremgå af selskabets hjemmeside. Hvis ikke det løser sagen, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. 
Pensionsinfo er ikke en lovreguleret database, men en brancheløsning, som selskaberne er gået ind i. De har derfor ikke lovgivningsmæssig pligt til at forsyne databasen med kundernes tal. Mange selskaber kan ikke vise tallene for kunder under udbetaling på Pensionsinfo.

Hvis du skifter job, kan du på din nye arbejdsplads blive omfattet af en anden overenskomst eller firmaaftale, der binder dig til et nyt pensionsselskab. Du kan også få et job, der ikke har overenskomst eller firmaaftale, eller du bliver måske selvstændig. 

I alle disse scenarier ophører din binding til dit gamle pensionsselskab som udgangspunkt. Du har derfor ret til at flytte din opsparing til en ny pensionsordning. Du skal kontakte din nye arbejdsgivers pensionsselskab for at sætte overførslen i gang.

Det er i den forbindelse vigtigt at undersøge, om du måske kan få overført forskellige rettigheder fra en tidligere arbejdsgiveradministreret pensionsordning til en ny arbejdsgiveradministreret pensionsordning, f.eks. retten til at gå tidligere på pension. 

Finanstilsynet har haft stort fokus på overførsler af pensionsordninger og har senest udgivet en rapport om emnet i november 2022.

Der er ikke forbud mod, at forsikringsselskaber overvåger skadelidte i en forsikringssag. Forsikringselskabernes overvågning skal dog overholde databeskyttelsesreglerne og reglerne i bekendtgørelse om undersøgelser foretaget af forsikringsselskaber (undersøgelsesbekendtgørelsen). 

Undersøgelsesbekendtgørelsen stiller blandt andet krav om, at forsikringsselskabet skal fremlægge de indsamlede oplysninger for skadelidte og informere skadelidte om sin umiddelbare vurdering på baggrund af de indhentede oplysninger. Selskabet skal også give skadelidte mulighed for at give bemærkninger, inden det træffer sin endelige afgørelse i sagen. 

Når forsikringsselskabet indsamler oplysninger om personer, skal det også overholde reglerne om databeskyttelse. Datatilsynet fører tilsyn med, om reglerne for f.eks. indsamling og opbevaring af personoplysninger er overholdt.

Du kan klage til den klageansvarlige i forsikringsselskabet, der har pligt til at behandle klager. Finanstilsynet kan ikke behandle konkrete tvister mellem forsikringsselskaber og deres kunder. Vi hører dog gerne, hvis du mener, at selskabet har brudt reglerne i bekendtgørelsen om undersøgelser foretaget af forsikringsselskaber.

Hvis du mener, at forsikringsselskabet ikke har overholdt databeskyttelsesreglerne i forbindelse med undersøgelsen eller overvågningen, så kan du klage til Datatilsynet. Du kan læse mere om databeskyttelsesreglerne og Datatilsynet på Datatilsynets hjemmeside. 

Et forsikringsselskab kan ikke kræve CPR-nr. fra potentielle kunder. Forsikringsselskabet må dog gerne bede om at få potentielle kunders CPR-nr. med henblik på at give et så retvisende forsikringstilbud som muligt. En kunde, der ikke ønsker at afgive sit CPR-nr., skal dog ikke være afskåret fra at indhente oplysninger om selskabets generelle priser på de forskellige forsikringstyper. Det betyder, at i situationer, hvor en forbruger ikke ønsker at udlevere sit CPR-nr., vil selskabet i sit forsikringstilbud kunne tage forbehold for, at tilbuddet ikke afspejler alle nødvendige forhold i relation til særlige vilkår og beregning af præmie. 

Finanstilsynet har i 2021 givet Tryg Forsikring et påbud for ikke at give generelle tilbud til potentielle kunder, der ikke ønsker at opgive deres CPR-nr. Læs påbuddet.

Nej. Finanstilsynet har politianmeldt og givet påbud til en række forsikrings- og pensionsselskaber, der har haft vilkår, som diskriminere gravide. Du kan læse mere om disse sager her.

Hvis du ønsker at klage over dit forsikrings- eller pensionsselskab, skal du klage til den klageansvarlige i selskabet. Hvis du fortsat er uenig i selskabets afgørelse, og hvis sagen drejer sig om en økonomisk tvist, har du som forbruger mulighed for at klage til Ankenævnet for Forsikring. Du kan læse mere på Ankenævnet for Forsikrings hjemmeside.