Vi skal bruge data og digitalisering til at tage fat på nogle af de største udfordringer, vi har som samfund. Samtidig har vi fokus på at levere endnu bedre digital service og sikre, at alle kan være en del af det digitale samfund.
Tanja Franck, direktør, Digitaliseringsstyrelsen
Digitaliseringen af det offentlige Danmark har siden 2001 været drevet af de fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Stat, kommuner og regioner forsætter samarbejdet om digitalisering af den offentlige sektor med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022 til 2025.
Styrelsen arbejder som samlende koordinator af fællesoffentlig digitalisering og som driver af fremtidens digitale samfund.
Digitaliseringsstyrelsens strategiske arbejde omfatter blandt andet også digitaliseringspagten, Strategi for it-styring i staten og Strategi for cyber- og informationssikkerhed.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022 til 2025 har fokus på, at digitalisering skal være en central del af svaret på de store samfundsudfordringer, Danmark står overfor.
Læs mere om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2022 til 2025
Strategien bygger videre på den forrige strategi for 2018-2021 og sigter efter at løfte den digitale sikkerhed på tværs af samfundet.
Læs den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed
Digitaliseringspagten er en aftale indgået mellem regeringen, KL og Danske Regioner i marts 2019 om at fastholde og nytænke det fællesoffentlige samarbejde om digitalisering.
Læs mere om digitaliseringspagten