EU-lovgivningen og dens anvendelse
Forordninger og afgørelser bliver automatisk bindende i hele EU på anvendelsesdatoen. Det kan dog kræve, at den nationale lovgivning ændres, og at de nationale myndigheder eller tilsynsmyndigheder gennemfører dem.
Direktiver skal derimod indarbejdes af EU-landene i deres nationale lovgivning.
Hvert enkelt direktiv har en frist for, hvornår EU-landene skal have indarbejdet dets bestemmelser i deres nationale lovgivning og underrettet Kommissionen om det.
Du kan få mere at vide ved at læse afsnittet om det på siden Typer af EU-love.
EU-landene gennemfører, og Kommissionen hjælper
Medlemslandene spiller en central rolle i at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres korrekt og rettidigt. Dette er afgørende for, at borgerne og virksomhederne kan få størst mulig gavn af de regler, der vedtages i fællesskab.
Kommissionen understøtter dette ved at stille onlineinformation til rådighed, tilrettelægge ekspertgruppemøder og udarbejde gennemførelsesstrategier og vejledninger (f.eks. i form af "Spørgsmål og svar", der ligger online). Kommissionens retningslinjer er en hjælp til EU-landene i indarbejdelsesprocessen for direktiver og anvendelsen af forordninger, der normalt starter umiddelbart efter vedtagelsen af en retsakt.
Kommissionen overvåger
Kommissionen er ansvarlig for at sikre, at alle EU-lande anvender EU-lovgivningen korrekt. I den egenskab kaldes Kommissionen for "traktaternes vogter".
Kommissionen skrider derfor ind, hvis et EU-land:
- ikke indarbejder et direktiv fuldt ud i den nationale lovgivning inden en bestemt frist
- skønnes ikke at have anvendt EU-lovgivningen korrekt
Kommissionens meddelelse fra 2016 EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse forklarer, hvordan Kommissionen sikrer, at EU-lovgivningen anvendes, gennemføres og håndhæves til gavn for alle borgere, forbrugere og virksomheder. Den fastlægger en strategi og prioriteterne for Kommissionens håndhævelsesindsats.
Kommissionens meddelelse fra 2022 Håndhævelse af EU-retten for et Europa, der skaber resultater beskriver de mange forskellige værktøjer, som Kommissionen bruger til at sikre, at EU-lovgivningen anvendes korrekt i alle tilfælde, så hovedformålet opfyldes – at borgere og virksomheder i hele EU får gavn af de i fællesskab aftalte regler så hurtigt som muligt. Meddelelsen angiver, hvordan Kommissionen via tiltag lige fra forebyggelse til sanktioner har udvidet og udviklet sit arbejde med håndhævelse for at sikre, at europæernes rettigheder respekteres på lige fod, uanset hvor i EU de bor.
Bedre lovgivning: hvorfor og hvordan?
Gennemførelse af direktiver
Direktiver skal indarbejdes i EU-landenes nationale lovgivning. Hvert direktiv har en frist for, hvornår det skal være gennemført. Inden den dato skal EU-landene sende Kommissionen teksten til de nationale gennemførelsesforanstaltninger, som indarbejder direktivets bestemmelser i deres egen lovgivning.
Forsinkelser i gennemførelsen af EU-lovgivningen forhindrer borgere og virksomheder i at få gavn af lovene, skaber uvished om, hvilke regler der gælder, og påvirker EU's indre marked negativt.
Nationale gennemførelsesforanstaltninger – Sådan finder du dem i EUR-Lex
Kommissionen kontrollerer, om disse nationale gennemførelsesforanstaltninger er fuldstændige og opfylder de mål, der er fastsat i direktivet.
Hvis det ikke er tilfældet, indleder Kommissionen en traktatbrudsprocedure for "manglende underretning". Kommissionen kan også indlede en traktatbrudssag i tilfælde af forkert indarbejdelse af direktiver.
Kommissionen undersøger
I nogle tilfælde, hvor Kommissionen konstaterer en mulig overtrædelse af EU-lovgivningen, kan den beslutte i stedet for traktatbrudsproceduren at anvende en fremgangsmåde forud for en traktatbrudssag, der kaldes EU Pilot.
Dette er et værktøj, der kan anvendes, hvor det sandsynligvis vil føre til hurtigere overholdelse end en formel traktatbrudssag. Den giver Kommissionen mulighed for at løse en række sager, uden at det er nødvendigt at gå over til en traktatbrudssag. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis de pågældende spørgsmål er af teknisk karakter. Det kan også være nyttigt i tilfælde, hvor Kommissionen ønsker at indsamle de faktuelle eller juridiske oplysninger, der er nødvendige for, at den kan foretage sin vurdering. EU Pilot anvendes ikke, hvis overtrædelsen af EU-retten er veldokumenteret, indlysende eller anerkendt af EU-landene selv, og den anvendes heller ikke i forbindelse med mere følsomme spørgsmål, hvor det er mindre sandsynligt, at drøftelser på teknisk plan vil føre til et vellykket resultat.
Når medlemslande ikke anvender EU-reglerne rigtigt
Hvis et land ikke gennemfører EU's lovgivning rigtigt, kan Kommissionen indlede en formel traktatbrudssag mod det pågældende land. Hvis problemet fortsat ikke løses, kan Kommissionen i sidste ende indbringe sagen for EU-Domstolen. I nogle tilfælde kan Kommissionen anmode Domstolen om at pålægge det pågældende medlemsland økonomiske sanktioner.
Hovedformålet med en traktatbrudssag er at sikre, at medlemslandene anvender EU-lovgivningen i almenhedens interesse. De fokuserer derfor på systemiske spørgsmål, der berører mange mennesker eller virksomheder. I nogle få tilfælde af mulig ukorrekt anvendelse af EU-lovgivningen kan problemet bedst løses via det nationale klagesystem.