Forordning
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 EØS-relevant tekst
Du kan finde retsakten på Eur-lex her.
Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.
Kort introduktion
Fordningen har til hensigt at harmonisere tidspunkter og adfærd i forbindelse med værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union (EU) samt reglerne for værdipapircentraler (CSD'er), som driver afviklingsinfrastrukturen. Forordningen øger sikkerheden og effektiviteten af systemet, navnlig vedrørende transaktioner internt i EU.
Anvendelsesdato
Ikrafttrædelsesdato: 17/09/2014
Anvendelsesdato: 01/01/2015
Delegerede retsakter
De delegerede retsakter kan findes i EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.
Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).
ESA retningslinjer
For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.
Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet.
Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.