Benchmarkforordningen

Herunder finder du oplysninger om den gældende benchmarkforordning og ændringerne hertil.

Forordning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EØS-relevant tekst)

Du kan finde retsakten på Eur-lex her.

Der laves ofte konsoliderede udgaver af retsakten, hvor ændringsforordninger eller –direktiver tilføjes til den oprindelige tekst. Såfremt der eksisterer en konsolideret udgave, findes den på Eur-lex under fanen ’Oplysninger om dokumentet’. Der henvises ikke til historiske retskilder.

Kort introduktion

Et benchmark er et indeks, der bruges som reference til at:

  • fastlægge betalinger i henhold til finansielle instrumenter eller kontrakter
  • fastlægge værdien af finansielle instrumenter
  • måle de økonomiske resultater i en investeringsfond.

Referencerenterne CIBOR og Tomorrow/Next-renten er eksempler på danske rentebenchmarks. De bliver bl.a. brugt til at bestemme rentebetalingerne på lån. Banker bruger benchmarks i vid udstrækning. De har stor betydning for de finansielle markeder og samfundsøkonomien. Også den enkelte investor, virksomhed og husholdning kan have indtægter eller udgifter, som afhænger af benchmarks.

Formålet med benchmarkforordningen er at sikre nøjagtigheden og integriteten af benchmarks og processen for at fastsætte dem. Reglerne skal også modvirke manipulation og manglende tillid til benchmarks. Benchmarkforordningne blev bl.a. indført som reaktion på LIBOR- og EURIBOR-skandalerne, som var en række omfattende sager om manipulation og interessekonflikter.

Forordningen betyder fælles europæiske krav til både stiller, tilsynsbelagt bruger og administrator. Formålet er at sikre funktionsdygtigheden på det indre marked og en høj grad af forbruger- og investorbeskyttelse. Det betyder helt overordnet, at:

  • tilsynsbelagte brugere kun må benytte visse benchmarks
  • stillere underlægges kontrol og et adfærdskodeks fra administrator
  • administrator bliver underlagt krav om metodologi og kontrol.

Anvendelsesdato

Ikrafttrædelsesdato:  30/06/2016

Anvendelsesdato: 01/01/2018, dog med delvis anvendelse 30/06/2016

ESA-review

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2175 af 18. december 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 1094/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og forordning (EU) 2015/847 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (EØS-relevant tekst) (EØS-relevant tekst)

Link til Eurlex her.     

Kort introduktion

Omnibusforordningen art. 5 overfører tilsynskompetence vedr. EU-benchmarks til ESMA.

Anvendelsesdato

Ikrafttrædelsesdato: 31/12/2019

Anvendelsesdato: 01/01/2022

Review vedr. visse valutaspot-benchmarks fra tredjelande og udpegning af erstatningsbenchmarks

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/168 af 10. februar 2021 om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår undtagelsen for visse valutaspotbenchmarks fra tredjelande og udpegelse af erstatninger for visse benchmarks, som snart
ophører, og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EØS-relevant tekst)

Du kan finde retsakten på EUR-lex her.

Kort introduktion

Forordningen angår i væsentlighed to forhold:

  1. forlængelse af undtagelsen af visse valutaspotbenchmarks fra visse tredjelande fra benchmarkforordningens krav, så selskaber i Unionen fortsat kan risikoafdække valutarisici ved brug af nævnte benchmarks. 
  2. indførelse af mulighed for udpegning af et erstatningsbenchmark, når et benchmark af systemisk relevans for Unionen ophører eller afvikles og fraværet af en erstgning vil kunne medføre væsentlig marekdsforstyrrelser, usikkerhed for den finansielle stabiltet eler væsentlig kontraktsforstyrrelser. Nationale medlemsstater vil også have mulighed for at indføre et tilsvarende regime. 

Anvendelsesdato

Ikrafttrædelsesdato: 13/02/2021

Anvendelsesdato: 13/02/2021

Delegerede retsakter

De delegerede retsakter kan findes i EU’s interinstitutionelle register over delegerede retsakter.
Registret indeholder alle delegerede retsakter som er planlagt vedtaget efter december 2017, men har også en begrænset mængde fra perioden før december 2017. Hvis en delegeret retsakt ikke kan findes i registret, kan den i stedet fremsøges på den relevante ESA’s hjemmeside (EBA, EIOPA og ESMA).

ESA retningslinjer

For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af EU’s finansielle lovgivning, kan ESA’erne udgive retningslinjer, der præciserer hvordan lovgivningen bør anvendes af tilsynsmyndigheder og finansielle virksomheder.

Når ESA'erne udgiver en retningslinje skal Finanstilsynet meddele enten EBA, EIOPA eller ESMA, om man vælger at efterleve hele eller dele af retningslinjen og anvender den danske sprogversion i tilsynsarbejdet. 

Udstedte retningslinjer kan du finde i faktaboksen øverst på siden.

Senest opdateret 12-03-2020

ESA-retningslinjer