European Economic
and Social Committee
Om EØSU
«Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg (...) med rådgivende funktioner.»
1957, Traktaten om Den Europæiske Union, artikel 13
329 medlemmer
5-årig periode
Medlemmerne?
Arbejdsgivere, fagforeningsfolk og repræsentanter for sociale, erhvervsmæssige, økonomiske og kulturelle organisationer.
De udpeges af Rådet for en femårig periode med mulighed for genudnævnelse efter indstilling fra medlemsstaterne.
3 grupper
- Arbejdsgiver-
gruppen Gruppe 1 - Arbejdstager-
gruppen Gruppe 2 - Gruppen af civil-
samfundsorganisationer Gruppe 3
Vores arbejde: udtalelser
- Arbejdsgiver-
gruppen Gruppe 1 - Arbejdstager-
gruppen Gruppe 2 - Gruppen af civil-
samfunds-
organisationer Gruppe 3
Arbejdsorganer
- ECO
- INT DSMO
- TEN
- SOC LMO
- NAT SDO
- REX
- CCMI
- ESG
- LG
- FFRL
6 sektioner
ECO
Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social samhørighed
INT
Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
TEN
Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
SOC
Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
NAT
Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
REX
Eksterne Forbindelser
1 kommission
CCMI
Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer
3 observatorier
DSMO
Observatoriet for den digitale omstilling og det indre marked
SDO
Observatoriet for Bæredygtig Udvikling
LMO
Arbejdsmarkedsobservatoriet
3 andre organer
ESG
Ad hoc-gruppen om det europæiske semester
LG
Kontaktgruppen
FRRL
Ad hoc-gruppen om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet
EØSU's opgaver
Gennem sit engagement i den europæiske integration bidrager EØSU til at styrke Den Europæiske Unions demokratiske legitimitet og effektivitet ved at give civilsamfundsorganisationer i medlemsstaterne mulighed for at fremsætte deres synspunkter på EU-niveau.
EØSU har tre centrale opgaver:
- at bidrage til, at EU-politikker og -lovgivning bliver bedre tilpasset de økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold ved at bistå Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen med medlemmernes erfaring og repræsentativitet og gennem dialog og konsensussøgning i almenhedens interesse
- at bane vej for udviklingen af en mere deltagelsesbaseret og borgernær Europæisk Union ved at være det institutionelle forum, hvor det organiserede civilsamfund er repræsenteret og holdes orienteret, og hvor det kan fremsætte sine synspunkter og indgå i en dialogs
- at fremme de værdier, som udgør fundamentet for den europæiske integration, og arbejde for udvikling af demokratiet, det deltagelsesbaserede demokrati og civilsamfundsorganisationernes rolle i Europa og hele verden.
EØSU's arbejde
EØSU er et rådgivende organ og en formel platform, hvor repræsentanter for faglige og erhvervsmæssige organisationer i EU og andre kan udtrykke deres synspunkter om EU-spørgsmål. Udvalgets udtalelser er rettet til Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. Det spiller således en central rolle i Unionens beslutningsproces.
Formandskabet
Oprindelse
Det Økonomiske og Sociale Udvalg blev oprettet ved Romtraktaten i 1957 for at inddrage de økonomiske og sociale interessegrupper i oprettelsen af det fælles marked og for at skabe en institutionel struktur med henblik på at orientere Kommissionen og Rådet om spørgsmål af interesse for det europæiske fællesskab.
Den europæiske fælles akt (1986), Maastrichttraktaten (1992), Amsterdamtraktaten (1997) og Nicetraktaten (2000) har styrket EØSU's rolle.
Sammensætning
Udvalget har 329 medlemmer, der kommer fra økonomiske og sociale interessegrupper i Europa.
Medlemmerne indstilles af de nationale regeringer og udnævnes af Rådet for Den Europæiske Union for en femårig periode med mulighed for genudnævnelse. Den seneste nybeskikkelse fandt sted i oktober 2020 for mandatperioden 2020-2025.
Medlemmerne tilhører en af tre grupper:
- Arbejdsgivergruppen (Gruppe I)
- Arbejdstagergruppen (Gruppe II)
- Gruppen af civilsamfundsorganisationer (Gruppe III)
Medlemsstaterne har følgende antal medlemmer:
- Frankrig, Tyskland og Italien: 24
- Polen og Spanien: 21
- Rumænien: 15
- Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Nederlandene, Portugal og Sverige: 12
- Kroatien, Danmark, Finland, Irland, Litauen og Slovakiet: 9
- Letland, Slovenien og Estland: 7
- Cypern og Luxembourg: 6
- Malta: 5
Medlemmernes mandat
Medlemmernes opgave er at afgive udtalelser om spørgsmål af europæisk interesse til Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.
Rådgivende rolle
Kommissionen eller Rådet har i visse tilfælde pligt til at høre EØSU – i andre tilfælde er det valgfrit. EØSU kan ligeledes vedtage udtalelser på eget initiativ. Den europæiske fælles akt (af 17. februar 1986) og Maastrichttraktaten (af 7. februar 1992) udvidede rækken af spørgsmål, der skal forelægges udvalget. I Amsterdamtraktaten blev der inddraget flere emneområder til forelæggelse for udvalget, ligesom der blev åbnet mulighed for, at Europa‑Parlamentet kan foretage høring af udvalget. EØSU leverer i gennemsnit 170 rådgivende dokumenter og udtalelser om året (hvoraf ca. 15 % udarbejdes på eget initiativ). Alle udtalelser sendes til EU's beslutningstagende organer og offentliggøres derefter i EU‑Tidende.
Informations- og integrationsrolle
I de seneste år har EØSU styrket sin rolle i Den Europæiske Union og er gået ud over den grundlæggende rolle, som udvalget har i henhold til traktaterne. EØSU fungerer som et forum for det indre marked og har med støtte fra andre EU-organer været vært for en række arrangementer, der har til formål at bringe EU tættere på borgerne.
Organisation
1. Formandskabet og præsidiet
EØSU vælger med to og et halvt års mellemrum et præsidium med en formand og to næstformænd skiftevis blandt de tre grupper.
Formanden leder udvalgets aktiviteter. Han bistås af næstformændene, der er ansvarlige for henholdsvis kommunikation og budgettet.
Formanden repræsenterer EØSU i forbindelserne med andre organer.
Fælles briefinger (forbindelser med EFTA, lande i Central- og Østeuropa, Den Arabiske Maghrebunion, AVS-landene, Latinamerika og andre tredjelande samt Borgernes Europa) hører under EØSU's præsidium og formand.
Præsidiets hovedopgave er at organisere og koordinere arbejdet i EØSU's organer og at fastlægge de politiske retningslinjer for dette arbejde.
2. Sektioner
Udvalget har seks sektioner:
- Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed (ECO)
- Det Indre Marked, Produktion og Forbrug (INT)
- Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet (TEN)
- Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab (SOC)
- Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø (NAT)
- Eksterne Forbindelser (REX)
Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI) blev en del af EØSU's struktur efter udløbet af EKSF-traktaten i juli 2002.
3. Studiegrupper
Sektionsudtalelser udarbejdes af studiegrupper. Disse har normalt 12 medlemmer, inklusive en ordfører. Studiegruppens medlemmer kan bistås af rådgivere.
4. Underudvalg
EØSU har ret til at nedsætte midlertidige underudvalg for specifikke spørgsmål. Disse underudvalg arbejder på samme måde som sektionerne.
5. Plenarforsamling
Som hovedregel mødes hele udvalget til plenarforsamling 9 gange årligt. På plenarforsamlingen vedtages udtalelser med simpelt flertal på grundlag af sektionsudtalelser. De sendes til institutionerne og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
6. Generalsekretariatet
Udvalget bistås af generalsekretariatet under ledelse af generalsekretæren, der rapporterer til formanden, der repræsenterer præsidiet.
EØSU har ca. 700 ansatte. Siden den 1. januar 1995 har EØSU og Regionsudvalget delt en række tjenester såsom logistik, IT og oversættelse.
Downloads
-
Discover what the EESC can do for you - 2023 Edition
-
2022 – A Year in Review
-
The PowerPoint presentation of the Committee 2021
-
EØSU i samspillet med de øvrige EU-institutioner
-
Annual activity report 2023
-
Annual activity report 2022
-
Annual activity report 2021
-
Annual activity report 2020
-
Annual activity report 2019
-
Annual Activity Report 2018
-
Annual Activity Report 2017