-
Apple Podcasts og anonymitet
-
De abonnementer på podcasts, du køber i Apple Podcasts, er knyttet til din Apple‑konto. Din enhedstillidsscore bruges til at forhindre svindel. Data om din podcastlytning og dine interaktioner indsamles for at forbedre og tilpasse tjenesten og er ikke forbundet med din Apple‑konto.
Apple Podcasts er udviklet til at beskytte dine oplysninger og give dig mulighed for at vælge, hvad du vil dele.
-
- De abonnementer på podcasts, du køber i Apple Podcasts, er knyttet til din Apple‑konto.
- Dine podcastlyttedata knyttes til et vilkårligt enheds-id, som ikke opbevares sammen med din Apple‑konto.
- Vi indsamler dine podcastlyttedata for at forstå og levere samlede data til podcastleverandører om lytteaktiviteten.
- Vi indsamler også data om din brug af Apple Podcasts, f.eks. antal tryk.
- For at finde og forhindre svindel bruges oplysninger om, hvordan du bruger enheden – herunder det omtrentlige antal telefonopkald eller e-mails, som du sender og modtager – til at beregne en enhedstillidsscore, når du forsøger at foretage et køb. Indsendelserne er udviklet således, at Apple ikke får kendskab til de faktiske værdier på din enhed. Scorerne opbevares i en afgrænset periode på vores servere.
Det er meget vigtigt for alle hos Apple at beskytte sikkerheden og anonymiteten af dine oplysninger. Vi arbejder hårdt for kun at indsamle de data, vi skal bruge for at gøre din oplevelse bedre, og når vi indsamler data, mener vi, at det er vigtigt for dig at vide, hvad vi indsamler, og hvorfor vi har brug for dem, så du kan vælge på et oplyst grundlag. Apple Podcasts er ligesom alle andre Apple-produkter udviklet i henhold til disse principper.
Tilvejebringelse og forbedring af Apple Podcasts
Vi indsamler data om podcastafspilning og -interaktioner for at levere og forbedre tjenesten og for at forstå og lave samlede rapporter om brugen af podcasts. Disse data indeholder oplysninger om de podcasts, du lytter til, f.eks. hvornår og hvor meget af en podcast, du hører, hvornår du lytter, og hvornår du streamer, henter eller følger. Vi indsamler oplysninger om din brug af tjenesten, f.eks. om de links du trykker på i Apple Podcasts, for at forbedre og tilpasse den. Vi har udviklet Apple Podcasts på en måde, så disse data ikke er forbundet med andre Apple-tjenester. Oplysningerne er forbundet med et tilfældigt id, der er specifikt for Apple Podcasts, og de opbevares ikke sammen med din Apple‑konto. Vi bruger iCloud‑nøglering til at synkronisere id’et på tværs af dine enheder, der har iCloud‑nøglering slået til. Du kan nulstille det id, som afspilningsdataene, der sendes til Apple, indeholder, på din iOS-, iPadOS- eller visionOS-enhed ved at gå til Indstillinger > Apps > Podcasts > Nulstil id. På iOS- og iPadOS-enheder nulstiller dette også idʼet for alle parrede watchOS-enheder.
Apple Podcasts synkroniserer afspilningspositionen for de podcastepisoder, du lytter til, samt indholdet i dit bibliotek, herunder de serier, du følger, episoder, du har gemt, og dine stationer, så du kan få den samme oplevelse med Apple Podcasts på alle dine enheder. Disse oplysninger forbindes med din Apple‑konto. Du kan slå synkronisering af dit bibliotek fra i Indstillinger.
Vi bruger oplysninger om dine abonnementer på kanaler, podcasts, du følger, nyligt afspillede podcasts og nylige anbefalinger til at tilpasse tjenesten og hjælpe dig med at opdage det mest relevante indhold for dig. Du kan slå tilpasningsfunktioner fra i Apple Podcasts samt i App Store, Apple Books, iTunes Store, Apple TV og for abonnementer fra Apple ved at slå Personlige anbefalinger til din Apple‑konto fra. Gå til Indstillinger > [dit navn] > Medier og køb > Vis konto på din iOS-, iPadOS- eller visionOS-enhed og tryk derefter for at slå Personlige anbefalinger fra.
Vi deler kun samlede data med podcastleverandører. Vi deler ikke nogen af dine personlige data med tredjeparter. Vær alligevel opmærksom på, at nogle podcastleverandører muligvis kan indsamle oplysninger om din brug af deres podcasts, når du afspiller eller henter deres podcastepisoder eller bruger Siri til at lytte til et lydresume. Denne indsamling reguleres af deres anonymitetspolitik. Når du f.eks. tilføjer en serie via en URL-adresse eller lytter til en podcast fra en tredjepartsplatform, opretter enheden direkte forbindelse til den pågældende tredjepartsplatform for at levere det ønskede indhold til dig. Når der oprettes forbindelse, bliver din enheds IP-adresse synlig for tredjepartsplatformen. Tredjepartsplatformens håndtering af din IP-adresse er underlagt anonymitetspolitikkerne hos denne tredjepart.
Andre apps og enheder, der tilbyder integrationer til Apple Podcasts, anmoder muligvis om adgang til Apple Podcasts og dit podcastbibliotek. Hvis du giver en sådan tilladelse til app- eller enhedsintegration, kan den få adgang til oplysninger som f.eks. dit bibliotek, afspilningsaktivitet for dine podcasts og dine anbefalinger. En tilladt app eller enhed kan også ændre data forbundet med din konto, f.eks. hvilke podcasts der er i dit bibliotek. Du kan slå en apps adgang fra på din iOS-, iPadOS- eller visionOS-enhed ved at gå til Indstillinger > Anonymitet & sikkerhed > Medier & Apple Music. Du kan slå andre apps eller enheders adgang fra i kontoindstillingerne til Apple Music.
Kommunikation med dig
Apple bruger muligvis oplysninger om din konto, f.eks. hvilke Apple-produkter, du ejer, og dine abonnementer på Apple-tjenester, til at sende dig information om Apple Podcasts og andre Apple-produkter, -tjenester og -tilbud, der måske interesserer dig. Apple bruger muligvis også oplysninger om din købsaktivitet i Apple Podcasts til at sende dig e-mails og push-notifikationer om nye funktioner, nyt indhold og tilbud i Apple Podcasts. Du kan ændre dine e-mailindstillinger og fravælge at modtage disse e-mails på account.apple.com. Gå til Indstillinger > Notifikationer > Podcasts for at opdatere dine indstillinger til notifikationer på din iOS-, iPadOS- eller visionOS-enhed. Apple bruger oplysninger om dine interaktioner med information fra os, herunder notifikationer, til at forbedre vores tjenester.
Abonnementer til Apple Podcasts
Hvis du køber abonnementer på podcasts i Apple Podcasts, bruger vi personlige data, der er nødvendige til at behandle transaktioner ved køb, f.eks. dine konto- og betalingsoplysninger, som du kan få adgang til og ændre i Indstillinger, og din købshistorik. Vi bruger muligvis også dine personlige data til at tjekke, om du er berettiget til en gratis prøveperiode eller specielle tilbud fra Apple Podcasts.
Vi bruger oplysninger om dine aktive abonnementer på Apple-tjenester og hos tredjeparter, som du har købt gennem App Store, for at tjekke, om du kan få adgang til yderligere abonnentindhold i Apple Podcasts. Hvis du tidligere har købt et abonnement direkte hos en tredjepart med tilgængeligt indhold, kan du bekræfte dit abonnement hos tredjepartsudbyderen og få adgang til sådant indhold.
Forhindring af svindel og andre ondsindede aktiviteter
Når du bruger et betalingskort, kan Apple opbevare og automatisk opdatere dit kortnummer og dine faktureringsoplysninger til fremtidige køb, tilbagevendende transaktioner eller anden brug, du godkender. Apple kan få disse oplysninger fra din finansielle institution eller dit betalingsnetværk og bruger muligvis også oplysningerne til godkendelse og til at forhindre svindel. Apple bruger muligvis også oplysninger om dine tidligere forretningsforhold med Apple til at behandle fornyelser af dit abonnement på Apple Podcasts og bestemme, om løbende adgang til dine abonnementer kan leveres forud for godkendelse fra betalingspartneren.
Vi beregner også en enhedstillidsscore på din enhed, når du forsøger at foretage et køb, ved hjælp af oplysninger om, hvordan du bruger din enhed, herunder det omtrentlige antal telefonopkald eller e-mails, du sender og modtager. Indsendelsen er udviklet på en sådan måde, at Apple ikke kan finde frem til de bagvedliggende værdier på din enhed. Scoren bliver lagret i en fastsat periode på vores servere.
Apple kan bruge oplysninger om din brug af Apple Podcasts til at forhindre eller reagere mod handlinger, der er eller kan være brud på softwarelicensaftalen til iOS, iPadOS eller visionOS eller gældende lov.
Gældende juridisk grundlag for behandling af personlige data
Vi behandler dine personlige data i Apple Podcasts generelt for at opfylde din kontrakt med Apple og som nødvendigt for at levere tjenesten og opfylde vores juridiske forpligtelser. Vi søger samtykke i overensstemmelse med de gældende lokale love, hvor det betragtes som det gældende juridiske grundlag.
Hvor de gældende lokale love gør det muligt, behandler vi personlige data som nødvendigt af hensyn til vores eller en tredjeparts legitime interesser med henblik på:
- At vise indhold, der er tilgængeligt for dig
- At synkronisere position til afspilning og biblioteket på tværs af enheder
- At optimere og forbedre tjenesten for dig og andre og sende dig materiale om Apple Podcasts og andre relaterede Apple-produkter, -tjenester og -tilbud, du kan være interesseret i
- Forhindring af svindel og andre ondsindede aktiviteter
De anvendte data indeholder:
- Din brug af Apple Podcasts, herunder position til afspilning og indholdet i dit bibliotek
- De abonnementer på podcasts, du køber i Apple Podcasts
- Din konto, f.eks. hvilke Apple-produkter du ejer og dine abonnementer på Apple-tjenester
- Din IP-adresse
Opbevaring
Vi opbevarer personlige data med tilknytning til dine køb i Apple Podcasts i det tidsrum, der er anført i gældende love mht. økonomisk rapportering, som afhænger af de enkelte områder. For de fleste kunder vil det kræve en opbevaringsperiode på mindst 10 år. I nogle områder, f.eks. i Kina, kan opbevaringsperioden dog være på 30 år. Vi opbevarer også en optegnelse over dine køb i mindst lige så lang tid, som du har en konto hos os, så du kan få adgang til det pågældende indhold igen i overensstemmelse med vores gældende betingelser. Nogle oplysninger, f.eks. transaktioner, men ikke oplysninger om dit opbevarede kort, kan dog opbevares som virksomhedsoptegnelser, selv efter at du har lukket din konto eller er holdt op med at bruge Apple Podcasts.
Oplysninger indsamlet af Apple vil altid blive behandlet i overensstemmelse med Apples anonymitetspolitik, som kan læses på www.apple.com/dk/privacy
Udgivelsesdato: 20. september 2024