(1)

I henhold til artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1011 skal administratoren af et benchmark eller, hvis det er relevant, en benchmarkfamilie offentliggøre eller give adgang til de centrale elementer i den metodologi, administratoren anvender til at fastlægge benchmarket eller, hvis det er relevant, benchmarks i en benchmarkfamilie, nærmere oplysninger om den interne gennemgang og godkendelse af metodologien samt procedurerne for høring om og underretning af brugerne om væsentlige ændringer i metodologien. Ved denne forordning præciseres det, hvilke oplysninger administratorer skal give vedrørende deres væsentlige og kritiske benchmarks. Den finder ikke anvendelse på administratorer, der kun leverer ikkevæsentlige benchmarks. Administratorer, der leverer både ikkevæsentlige og væsentlige eller kritiske benchmarks, bør overholde denne forordning for deres væsentlige og kritiske benchmarks. ESMA kan udstede retningslinjer om dette for administratorer af ikkevæsentlige benchmarks.

(2)

Benchmarkmetodologierne afviger i meget høj grad fra hinanden. De centrale elementer som specificeret i denne forordning bør derfor kun skulle offentliggøres eller stilles til rådighed, i det omfang de er relevante for det pågældende benchmark.

(3)

To centrale elementer i metodologien, som der bør oplyses om med henblik på at sikre pålideligheden og nøjagtigheden af et kritisk eller væsentligt benchmark, er den minimumsmængde og den minimumskvalitet af inputdataene, der er nødvendig for at kunne anvende metodologien og foretage beregningen. Desuden øger anvendelsen af skøn ved fastlæggelsen af benchmarks disses sårbarhed over for manipulation. For at minimere denne risiko for manipulation bør administratoren derfor, som et af de centrale elementer i den pågældendes metodologi, oplyse om de af ham fastlagte klare regler for, hvordan og hvornår der kan udøves skøn.

(4)

For at hjælpe potentielle brugere til at vælge det bedst egnede benchmark fra en vifte af potentielt egnede benchmarks bør brugerne forsynes med oplysninger, der gør det muligt for dem at forstå, hvad et benchmark har til formål at måle, hvilke inputdata der bruges, og hvordan de udvælges, hvilke bestanddele benchmarket indbefatter, hvem der er involveret i indsamlingen af data og benchmarkberegningen, hvornår og i hvilket omfang der kan udøves skøn, og hvilke begrænsninger der er ved metodologien, samt hvornår og hvordan benchmarket vil kunne ændres.

(5)

For at sikre, at brugere og potentielle brugere har tilstrækkelige oplysninger om administratorens proces for intern gennemgang af metodologien, bør administratoren offentliggøre sine politikker og procedurer vedrørende denne proces sammen med nærmere oplysninger om de involverede organer og de relevante governanceordninger, der er indført i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) 2016/1011.

(6)

For at give brugere og potentielle brugere indsigt i, hvordan en administrator vil gennemføre en høring om en foreslået væsentlig ændring af et kritisk eller væsentligt benchmark, og begrundelsen for en sådan ændring bør administratoren oplyse om visse aspekter, blandt andet om, hvordan han vil vurdere virkningen af den foreslåede ændring.

(7)

I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet undgås det med denne forordning at pålægge administratorer af væsentlige (i modsætning til kritiske) benchmarks uforholdsmæssigt store byrder, idet det gøres muligt for dem at vælge at begrænse videregivelse af oplysninger til et mere begrænset sæt elementer, eller at videregive færre detaljer om visse elementer, vedrørende deres væsentlige benchmarks.

(8)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(9)

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2), om en udtalelse.

(10)

For at sikre overensstemmelse med den delegerede forordning, som præciserer elementerne i den adfærdskodeks, som skal udarbejdes af administratorer af benchmarks, der bygger på inputdata fra stillere, bør anvendelsen af denne delegerede forordning udsættes med to måneder —