1.   Myndigheden udfører følgende opgaver med hensyn til ML/TF-risici, som det indre marked står over for:

2.   Myndigheden udfører følgende opgaver med hensyn til udvalgte forpligtede enheder:

3.   Myndigheden udfører følgende opgaver med hensyn til finansielle tilsynsorganer:

4.   Myndigheden udfører følgende opgaver med hensyn til ikkefinansielle tilsynsorganer:

Hvis tilsynet med specifikke sektorer på nationalt plan uddelegeres til selvregulerende organer, udfører myndigheden de opgaver, der er fastsat i første afsnit, i forbindelse med offentlige organer, der fører tilsyn med sådanne organers aktiviteter.

5.   Myndigheden udfører følgende opgaver med hensyn til FIU'er og deres aktiviteter i medlemsstater:

6.   Med henblik på at udføre de opgaver, som den overdrages ved denne forordning, anvender myndigheden al relevant EU-ret, og såfremt denne EU-ret består af direktiver, den nationale lovgivning til gennemførelse af disse direktiver. Hvis den gældende EU-ret består af forordninger, og hvis disse forordninger aktuelt udtrykkeligt giver medlemsstaterne valgmuligheder, skal myndigheden anvende den nationale lovgivning, hvor disse valgmuligheder kommer til udtryk.

1.   Med hensyn til de udvalgte forpligtede enheder har myndigheden de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er fastsat i artikel 17-21, og beføjelsen til at pålægge bøder og tvangsbøder, jf. artikel 22 og 23.

Myndigheden har ligeledes alle de beføjelser og forpligtelser, som de finansielle tilsynsorganer har på AML/CFT-området i medfør af den gældende EU-ret, medmindre andet er fastsat i denne forordning.

I det omfang, det er nødvendigt for at udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, kan myndigheden ved hjælp af instrukser pålægge finansielle tilsynsorganer at gøre brug af deres beføjelser på AML/CFT-området i henhold til og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i national ret, såfremt denne forordning ikke pålægger myndigheden sådanne beføjelser.

Med henblik på udøvelsen af de i første og andet afsnit omhandlede beføjelser kan myndigheden udstede bindende afgørelser rettet til individuelle udvalgte forpligtede enheder. Myndigheden har beføjelse til at anvende administrative foranstaltninger og pålægge bøder for manglende overholdelse af de afgørelser, der er truffet i forbindelse med udøvelsen af de beføjelser, der er fastsat i artikel 21, i overensstemmelse med artikel 22.

2.   Med hensyn til tilsynsorganer og tilsynsmyndigheder har myndigheden følgende beføjelser:

3.   Med hensyn til FIU'er i medlemsstater har myndigheden følgende beføjelser:

4.   Med henblik på udførelsen af de opgaver, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, har myndigheden følgende beføjelser:

1.   Myndigheden er ansvarlig for AML/CFT-tilsynssystemets effektive og konsekvente virkemåde.

2.   Myndigheden og tilsynsmyndighederne er omfattet af en forpligtelse til samarbejde i god tro og til udveksling af oplysninger med det formål at forhindre hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med denne forordning, forordning (EU) 2023/1113, forordning (EU) 2024/1624 og direktiv (EU) 2024/1640.

3.   Efter anmodning fra myndigheden giver tilsynsmyndighederne myndigheden alle oplysninger om forpligtede enheder, der forbliver under direkte tilsyn på nationalt plan, og som er nødvendige for udførelsen af myndighedens opgaver i henhold til artikel 5, stk. 1, 3 og 4, hvis tilsynsmyndighederne har lovlig adgang til sådanne oplysninger.

4.   Tilsynsmyndighederne bistår myndigheden med at indkredse og tage hensyn til de særlige forhold i deres respektive nationale retlige rammer, navnlig når myndigheden anvender nationale lovgivning til gennemførelse af EU-retten, jf. artikel 1, stk. 2.

1.   I samarbejde med tilsynsmyndighederne udvikler og ajourfører myndigheden en harmoniseret AML/CFT-tilsynsmetode, der beskriver den risikobaserede tilgang til tilsyn med forpligtede enheder i Unionen. Metoden skal omfatte retningslinjer, henstillinger, udtalelser og andre foranstaltninger og instrumenter, hvor det er relevant, herunder navnlig reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, på grundlag af de beføjelser, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede retsakter.

2.   Ved udviklingen af tilsynsmetoden skelner myndigheden mellem forpligtede enheder, herunder på grundlag af deres aktiviteter og den type og art ML/TF-risici, som de udsættes for. Tilsynsmetoden skal være risikobaseret og som minimum indeholde følgende elementer:

3.   Myndigheden udvikler strukturerede spørgeskemaer og andre online- eller offlineredskaber, der skal anvendes af myndigheden og tilsynsorganerne med henblik på at anmode om, indsamle, sammenstille og analysere data og oplysninger fra forpligtede enheder, herunder de data, der skal benyttes ved anvendelsen af de elementer i tilsynsmetoden, der er anført i stk. 2.

De værktøjer, der udvikles af myndigheden, skal sikre indsamling af objektive og sammenlignelige AML/CFT-relaterede data og oplysninger fra forpligtede enheder og muliggøre en effektiv og hurtig udveksling af oplysninger mellem tilsynsorganerne og myndigheden.

Myndigheden bestræber sig på at udvikle disse værktøjer, så snart tilsynsmetoden finder anvendelse i hele AML/CFT-tilsynssystemet.

4.   Tilsynsmetoden skal afspejle høje tilsynsstandarder på EU-plan og bygge på relevante internationale standarder og retningslinjer. Myndigheden gennemgår og ajourfører regelmæssigt sin tilsynsmetode under hensyntagen til udviklingen i de risici, der påvirker det indre marked, herunder risici og trusler som nationale retshåndhævende myndigheder og FIU'er har identificeret. Tilsynsmetoden skal så vidt muligt tage hensyn til bedste praksis og vejledning udviklet af internationale standardsættere.

1.   Senest den 1. december hvert år giver tilsynsmyndighederne myndigheden oplysninger om tilsynsgennemgange, som de agter at foretage på tematisk grundlag i løbet af det følgende år eller den følgende tilsynsperiode, og som har til formål at vurdere ML/TF-risici eller et specifikt aspekt af sådanne risici, som flere forpligtede enheder er eksponeret for på samme tid. Der skal foreligge følgende oplysninger:

2.   Ved udgangen af hvert år forelægger myndighedens formand det generelle råd i tilsynssammensætning, jf. artikel 57, stk. 2, en konsolideret plan for de tematiske undersøgelser, som tilsynsmyndighederne agter at foretage i det følgende år.

3.   Hvis omfanget og relevansen på EU-plan af tematiske undersøgelser berettiger koordinering på EU-plan, gennemføres de i fællesskab af de relevante tilsynsmyndigheder og koordineres af myndigheden. Det administrerende råd kan foreslå fælles tematiske undersøgelser baseret på de tilgængelige analyser af trusler, sårbarheder og risici på det indre marked. Det generelle råd udarbejder i tilsynssammensætning en liste over fælles tematiske undersøgelser. Det generelle råd udarbejder i tilsynssammensætning en rapport om gennemførelsen, genstanden og resultatet af hver fælles tematisk undersøgelse. Myndigheden offentliggør rapporten på sit websted.

4.   Myndigheden koordinerer tilsynsmyndighedernes aktiviteter og letter planlægningen og gennemførelsen af de fælles tematiske undersøgelser, der er omhandlet i stk. 3. Enhver direkte interaktion med andre forpligtede enheder end de udvalgte forpligtede enheder i forbindelse med en tematisk undersøgelse henhører udelukkende under den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for tilsynet med disse forpligtede enheder, og må ikke opfattes som en overførsel af opgaver og beføjelser vedrørende disse enheder inden for AML/CFT-tilsynssystemet.

5.   Hvis planlagte tematiske undersøgelser på nationalt plan ikke er omfattet af en koordineret tilgang på EU-plan, undersøger myndigheden sammen med tilsynsmyndighederne behovet for og muligheden for at tilpasse eller synkronisere tidsrammen for disse tematiske undersøgelser og fremmer udveksling af oplysninger og gensidig bistand mellem tilsynsmyndigheder, der udfører disse tematiske undersøgelser. Myndigheden letter også alle aktiviteter, som de relevante tilsynsmyndigheder måtte ønske at udføre i fællesskab eller på tilsvarende vis i forbindelse med deres respektive tematiske undersøgelser.

6.   Myndigheden sikrer, at resultaterne og konklusionerne af de tematiske undersøgelser, der gennemføres på nationalt plan af flere tilsynsmyndigheder, deles med alle tilsynsmyndigheder, med undtagelse af fortrolige oplysninger vedrørende individuelle forpligtede enheder. Denne udveksling af oplysninger skal omfatte alle fælles konklusioner som følge af udveksling af oplysninger eller fælles eller koordinerede aktiviteter, som flere tilsynsmyndigheder deltager i.

1.   Myndigheden kan, hvis det er relevant, udarbejde:

2.   Myndigheden fremmer og tilskynder til som minimum følgende aktiviteter:

3.   Hver tilsynsmyndighed kan indgive en anmodning om gensidig bistand i forbindelse med sine tilsynsopgaver til myndigheden med angivelse af, hvilken type bistand, den søger fra myndighedens personale, en eller flere tilsynsmyndigheders personale eller en kombination heraf. Hvis anmodningen omhandler aktiviteter, der vedrører tilsynet med specifikke forpligtede enheder, fremsender den anmodende tilsynsmyndighed myndigheden de oplysninger og data, der er nødvendige for at yde bistand. Myndigheden opbevarer og ajourfører regelmæssigt oplysningerne om specifikke ekspertiseområder og om tilsynsmyndighedernes kapacitet til at yde gensidig bistand i forbindelse med deres tilsynsopgaver.

4.   Hvis myndigheden anmodes om at yde bistand til udførelsen af specifikke tilsynsopgaver på nationalt plan vedrørende andre forpligtede enheder end udvalgte forpligtede enheder, skal den anmodende tilsynsmyndighed i sin anmodning specificere de opgaver, hvortil der søges støtte. Bistanden må ikke fortolkes som overførsel fra den anmodende tilsynsmyndighed til myndigheden af tilsynsopgaver, -beføjelser eller -ansvar i forbindelse med tilsynet med andre forpligtede enheder end de udvalgte forpligtede enheder.

5.   Hvis myndigheden er af den opfattelse, at anmodningen er rimelig og gennemførlig, bestræber den sig bedst muligt på at yde den bistand, der anmodes om, herunder ved at mobilisere egne menneskelige ressourcer og ved at sikre mobilisering af ressourcer hos tilsynsmyndighederne på frivillig basis.

6.   Ved udgangen af hvert år underretter myndighedens formand det generelle råd i tilsynssammensætning om, hvilke menneskelige ressourcer myndigheden vil afsætte til at yde den bistand, der anmodes om i henhold til stk. 3 i denne artikel i det følgende år. Når der sker ændringer i tilgængeligheden af menneskelige ressourcer som følge af udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2-4, underretter myndighedens formand det generelle råd i tilsynssammensætning herom.

7.   Enhver interaktion mellem myndighedens personale og den forpligtede enhed henhører udelukkende under den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for tilsynet med den pågældende enhed. En sådan interaktion må ikke opfattes som en overførsel af opgaver eller beføjelser vedrørende individuelle forpligtede enheder inden for AML/CFT-tilsynssystemet.

1.   Myndigheden opretter og ajourfører en central database med oplysninger i henhold til denne artikel.

Myndigheden stiller oplysningerne til rådighed for tilsynsmyndigheder, ikkeAML/CFT-myndigheder, andre nationale myndigheder og organer, der er kompetente til at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF (29), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF (30), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU (31), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 (32), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU (33), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (34) eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (35), og for de europæiske tilsynsmyndigheder, dvs. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) (under ét »ESA'erne«), på grundlag af need-to-know og fortrolighedskriterier, hvis det er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver.

Myndigheden analyserer også de indsamlede oplysninger og kan på eget initiativ dele resultaterne af sin analyse med tilsynsmyndighederne, hvis dette vil lette deres tilsynsaktiviteter, og, hvor det er relevant, med forpligtede enheder.

2.   Tilsynsmyndighederne fremsender mindst følgende oplysninger til myndigheden, herunder data vedrørende individuelle forpligtede enheder, så myndigheden indlæser oplysningerne i databasen:

De oplysninger, der gives i henhold til første afsnit, må ikke indeholde henvisninger til specifikke mistænkeligheder, der indberettes i henhold til artikel 69 i forordning (EU) 2024/1624.

Myndigheden indlæser også de oplysninger i databasen, der stammer fra dens aktiviteter inden for direkte tilsyn, og som svarer til de kategorier af oplysninger, der er anført i første afsnit, såvel som resultaterne af den risikovurderingsproces, som myndigheden har gennemført i henhold til artikel 12.

3.   Myndigheden kan anmode tilsynsmyndighederne om at fremlægge andre oplysninger end dem, der er omhandlet i stk. 2. Tilsynsmyndighederne ajourfører alle forelagte oplysninger, så snart en ajourføring er nødvendig eller efter anmodning fra myndigheden.

4.   Myndigheden indlæser i databasen alle data eller oplysninger, der er relevante for AML/CFT-tilsynsaktiviteter, og som leveres af ikkeAML/CFT-myndigheder, andre nationale myndigheder og organer, der er kompetente til at sikre overholdelse af kravene i direktiv 2008/48/EF, direktiv 2009/110/EF, direktiv 2009/138/EF, direktiv 2014/17/EU, forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2014/56/EU, direktiv 2014/65/EU eller direktiv (EU) 2015/2366, eller af ESA'erne.

De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, skal omfatte tilfælde, hvor de i nævnte afsnit omhandlede myndigheder og organer har rimelig grund til at antage, at ML/TF forsøges eller begås, eller at der er en øget risiko herfor i forbindelse med en forpligtet enhed, og hvor sådanne rimelige grunde er opstået i forbindelse med udøvelsen af deres respektive opgaver. Databasen skal også indeholde relevante oplysninger, som de myndigheder eller organer, der fører tilsyn med kreditinstitutter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (36), herunder ECB, når denne handler i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1024/2013, har indhentet i forbindelse med løbende tilsyn, herunder oplysninger om vurderinger af forretningsmodeller, vurderinger af ledelsesordninger, godkendelsesprocedurer, vurderinger af erhvervelser af kvalificerede andele, egnetheds- og hæderlighedsvurderinger og procedurer i forbindelse med inddragelse af licenser.

5.   De myndigheder og organer, der henvises til i stk. 1, andet afsnit, kan rette en begrundet anmodning til myndigheden om oplysninger, der er indsamlet i henhold til denne artikel, hvis disse oplysninger er nødvendige for deres tilsynsaktiviteter. Myndigheden vurderer disse anmodninger og fremlægger på grundlag af need-to-know- og fortrolighedskriterier rettidigt de oplysninger, der er anmodet om. Myndigheden meddeler den myndighed eller det organ, der oprindelig fremlagde de ønskede oplysninger, identiteten på den anmodende myndighed eller det anmodende organ, identiteten på den pågældende forpligtede enhed, begrundelsen for anmodningen om oplysninger, og om oplysningerne er blevet videregivet til den anmodende myndighed eller det anmodende organ. Hvis myndigheden beslutter ikke at fremlægge de anmodede oplysninger, kommer den med en begrundelse for denne beslutning.

6.   Myndigheden udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

Myndigheden forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 27. december 2025.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med denne forordnings artikel 49.

7.   Personoplysninger, der er indsamlet i henhold til denne artikel, kan opbevares i identificerbar form i op til 10 år efter datoen for myndighedens indsamling af oplysningerne, hvorefter disse data slettes. Personoplysninger kan på grundlag af en regelmæssig vurdering af, om de er nødvendige, slettes inden udløbet af denne periode.

1.   Med henblik på udførelsen af de opgaver, der er anført i artikel 5, stk. 2, foretager myndigheden i samarbejde med de finansielle tilsynsorganer en periodisk vurdering af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter samt koncerner bestående af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, hvor de driver virksomhed, enten gennem etableringssteder eller som led i den fri udveksling af tjenesteydelser, i mindst seks medlemsstater, herunder hjemmedlemsstaten, uanset om aktiviteterne udføres via infrastruktur på det pågældende område eller på afstand.

2.   Tilsynsmyndighederne og de forpligtede enheder, der er genstand for periodisk vurdering, giver myndigheden alle de oplysninger, der er nødvendige for at foretage den periodiske vurdering, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Den iboende risikoprofil og residualrisikoprofilen for en forpligtet enhed, der er vurdere i henhold til stk. 1 klassificeres af myndigheden som lav, middel, væsentlig eller høj på grundlag af de benchmarks og den metode, der er fastsat i den reguleringsmæssige tekniske standard, der er omhandlet i stk. 7. Hvis den vurderede forpligtede enhed er en del af en koncern bestående af kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, klassificeres risikoprofilen på koncernniveau.

4.   Metoden til klassificering af den iboende risikoprofil og residualrisikoprofilen fastlægges separat for mindst følgende kategorier af forpligtede enheder:

5.   For hver kategori af forpligtede enheder, der er omhandlet i stk. 4, baseres benchmarkene for vurdering af iboende risici i vurderingsmetoden på risikofaktorkategorierne vedrørende kunder, produkter, tjenesteydelser, transaktioner, leveringskanaler og geografiske områder. Benchmarkene skal som minimum fastsættes for følgende indikatorer for iboende risiko i enhver medlemsstat, som de forpligtede enheder opererer inden for:

6.   For hver kategori af forpligtede enheder, jf. stk. 4, skal vurderingen af residualrisikoen i vurderingsmetodologien omfatte benchmarks for vurderingen af kvaliteten af de interne politikker, kontroller og procedurer, som forpligtede enheder har indført for at mindske deres iboende risiko.

7.   Myndigheden udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

Myndigheden forelægger disse udkast til tekniske reguleringsstandarder for Kommissionen senest den 1. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere denne forordning ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med denne forordnings artikel 49.

8.   Myndigheden reviderer benchmarks og metodologi mindst hvert tredje år. Hvis der er behov for ændringer, forelægger myndigheden Kommissionen ændrede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder.

1.   Kreditinstitutter, finansieringsinstitutter og koncerner af kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, hvis residualrisikoprofil er klassificeret som høj i henhold til artikel 12, betragtes som udvalgte forpligtede enheder.

2.   Hvis der identificeres mere end 40 enheder i henhold til stk. 1, kan myndigheden dog i samråd med tilsynsmyndighederne aftale at begrænse udvælgelsen til et specifikt andet antal enheder eller koncerner, der er større end 40.

Når myndigheden træffer afgørelse om et specifikt andet antal udvalgte forpligtede enheder, der henvises til i første afsnit, skal den tage hensyn til sine egne ressourcer med hensyn til sin kapacitet til at tildele eller yderligere ansætte det nødvendige antal tilsyns- og støttemedarbejdere og sikre, at den nødvendige forøgelse af de finansielle og menneskelige ressourcer er mulig.

I henhold til afgørelsen om det maksimale antal er de udvalgte forpligtede enheder de forpligtede enheder, der opfylder betingelserne i stk. 1, og som opererer i det højeste antal medlemsstater, hvad enten det foregår gennem etableringssteder eller som led den fri udveksling af tjenesteydelser.

Hvis anvendelsen af anvendelsen af kriteriet i tredje afsnit fører til mere end det maksimale antal udvalgte forpligtede enheder, udvælger myndigheden blandt de forpligtede enheder, der ville blive udvalgt i overensstemmelse med nævnte afsnit, og som opererer i det mindste antal medlemsstater, dem, der har den højeste andel af transaktioner med tredjelande i forhold til den samlede transaktionsvolumen målt i det seneste regnskabsår.

3.   Hvis der i en medlemsstat ikke er noget kreditinstitut, finansieringsinstitut eller en koncern af kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, der er etableret, meddelt tilladelse eller registreret eller har et datterselskab dér, og hvis risikoprofil er klassificeret som høj og kan betragtes som en udvalgt forpligtet enhed i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, gennemfører myndigheden en yderligere udvælgelsesproces i den pågældende medlemsstat på grundlag af den metode, der er omhandlet i artikel 12, stk. 7, litra b).

Efter den supplerende udvælgelsesproces betragtes kreditinstituttet, finansieringsinstituttet eller gruppen af kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, der er etableret eller registreret i den pågældende medlemsstat, og hvis risikoprofil er klassificeret som høj, som en udvalgt forpligtet enhed.

Hvis flere kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter eller koncerner af kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter i den pågældende medlemsstat har en risikoprofil, der er klassificeret som høj, betragtes den enhed, der opererer i det højeste antal medlemsstater, hvad enten det sker gennem etableringssteder eller som led i den frie udveksling af tjenesteydelser, som den udvalgte forpligtede enhed. Hvis flere kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter eller koncerner af kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter driver virksomhed i det samme antal medlemsstater, betragtes den enhed, der har den højeste mængde af transaktioner med tredjelande i forhold til samlet transaktionsmængde målt over det seneste regnskabsår, som en udvalgt forpligtet enhed.

4.   Myndigheden indleder den første udvælgelsesproces senest den 1. juli 2027 og afslutter udvælgelsen inden for seks måneder efter den dag, den indledtes. Udvælgelsen foretages derefter hvert tredje år efter datoen for indledningen af den første udvælgelse og afsluttes inden for seks måneder i hver udvælgelsesproces. Myndigheden offentliggør listen over de udvalgte forpligtede enheder uden unødig forsinkelse, når udvælgelsesprocessen er afsluttet. Myndigheden påbegynder det direkte tilsyn med de udvalgte forpligtede enheder seks måneder efter offentliggørelsen af listen.

5.   Forud for offentliggørelsen af listen over udvalgte forpligtede enheder underretter myndigheden de relevante ikkeAML/CFT-myndigheder om resultaterne af processen for vurdering og klassificering af den iboende risiko og residualrisikoen for de forpligtede enheder, der er underlagt vurdering.

6.   En udvalgt forpligtet enhed forbliver underlagt direkte tilsyn af myndigheden, indtil myndigheden påbegynder det direkte tilsyn med udvalgte forpligtede enheder på grundlag af en liste, der er udarbejdet for den efterfølgende udvælgelsesperiode, og som ikke længere omfatter den forpligtede enhed.

1.   Et finansielt tilsynsorgan kan indgive en begrundet anmodning til myndigheden om, at myndigheden påtager sig direkte tilsyn og udfører de opgaver, der er anført i artikel 5, stk. 2, med hensyn til en bestemt ikkeudvalgt forpligtet enhed.

Den i første afsnit omhandlede anmodning indgives kun under ekstraordinære omstændigheder med det formål på EU-plan at imødegå en øget ML/TF-risiko eller manglende overholdelse hos en ikkeudvalgt forpligtet enhed og for at sikre en konsekvent anvendelse af høje tilsynsstandarder.

2.   Den i stk. 1 omhandlede anmodning skal:

3.   Det finansielle tilsynsorgans anmodning skal ledsages af en rapport med angivelse af den pågældende ikkeudvalgte forpligtede enheds tilsynshistorik og risikoprofil. Den ikkeudvalgte forpligtede enhed underrettes om anmodningen og den deri foreslåede tidsplan.

4.   Myndigheden vurderer den i stk. 1 omhandlede anmodning inden for to måneder eller inden for en frist, der gør det muligt at overføre opgaver og beføjelser senest på den dato, der foreslås i anmodningen, alt efter hvad der er længst. Myndigheden må kun acceptere den ønskede overførsel af direkte tilsyn, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

5.   Hvis myndighedens administrerende råd finder, at betingelserne i stk. 1, 2 og 4 er opfyldt, vedtager den en afgørelse rettet til det anmodende finansielle tilsynsorgan og til den pågældende ikkeudvalgte forpligtede enhed med meddelelse om, at anmodningen er accepteret. I afgørelsen angives datoen for, hvornår myndigheden skal påtage sig det direkte tilsyn, og varigheden af sådant tilsyn. Fra den dato, hvor myndigheden skal påtage sig det direkte tilsyn, anses den pågældende ikkeudvalgte forpligtede enhed for at være en udvalgt forpligtet enhed med henblik på denne forordning.

Ved udløbet af varigheden af myndighedens direkte tilsyn som fastsat i den afgørelse, der er omhandlet i første afsnit, overføres opgaverne og beføjelserne i forbindelse med det direkte tilsyn med den pågældende forpligtede enhed automatisk til det finansielle tilsynsorgan, medmindre myndigheden forlænger ansøgningen om nævnte afgørelse efter en tilsvarende anmodning fra det finansielle tilsynsorgan i overensstemmelse med stk. 1-4.

6.   Hvis myndighedens administrerende råd afviser det finansielle tilsynsorgans anmodning, skal den give en skriftlig begrundelse herfor og klart angive, hvilke betingelser i stk. 1, 2 og 4 der ikke er opfyldt. Inden den træffer afgørelse, hører myndigheden det finansielle tilsynsorgan og sikrer, at den ikkeudvalgte forpligtede enhed underrettes om resultatet af processen.

1.   Uden at det berører myndighedens beføjelser i henhold til artikel 21, stk. 3, litra a), til direkte eller løbende at få direkte adgang til oplysninger, der indberettes af udvalgte forpligtede enheder, giver de finansielle tilsynsorganer myndigheden alle de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af de opgaver, der er pålagt myndigheden i overensstemmelse med denne forordning og anden gældende EU-ret.

2.   Når det er relevant bistår de finansielle tilsynsorganer myndigheden med udarbejdelsen og gennemførelsen af alle retsakter vedrørende de opgaver, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), for så vidt angår alle udvalgte forpligtede enheder, herunder bistand i forbindelse med verifikationsaktiviteter. De følger myndighedens instrukser, når de udfører disse opgaver.

3.   Myndigheden udarbejder gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der præciserer:

Myndigheden forelægger disse udkast til tekniske reguleringsstandarder for Kommissionen senest den 1. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stykke 1 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med denne forordnings artikel 53.

1.   Der oprettes et fælles tilsynshold til at føre tilsyn med hver udvalgt forpligtet enhed. Hvert fælles tilsynshold skal bestå af personale fra myndigheden og fra de finansielle tilsynsorganer, der er ansvarlige for tilsynet med den udvalgte forpligtede enhed på nationalt plan. Medlemmerne af det fælles tilsynshold udpeges i overensstemmelse med stk. 4 og arbejder under koordinering af en udpeget medarbejder fra myndigheden (»JST-koordinator«).

2.   JST-koordinatoren sikrer koordineringen af arbejdet i det fælles tilsynshold. Medlemmerne af det fælles tilsynshold skal i den forbindelse følge koordinatoren for det fælles tilsynsholds instrukser vedrørende deres arbejdsopgaver på holdet. Dette berører ikke deres opgaver og pligter inden for deres respektive finansielle tilsynsorganer.

Hvert finansielt tilsynsorgan, der udpeger mere end én medarbejder til det fælles tilsynshold, kan i henhold til stk. 4 udpege en af dem som underkoordinator (»national underkoordinator«). De nationale underkoordinatorer bistår JST-koordinatoren med tilrettelæggelsen og koordineringen af opgaverne i det fælles tilsynshold, navnlig for så vidt angår de medarbejdere, der er udpeget af det samme finansielle tilsynsorgan som den relevante nationale underkoordinator. Den nationale underkoordinator kan give instrukser til de medlemmer af det fælles tilsynshold, der er udpeget af det samme finansielle tilsynsorgan, forudsat at disse instrukser ikke er i modstrid med instrukserne fra JST-koordinatoren.

3.   Et fælles tilsynshold har bl.a. til opgave:

4.   Myndigheden er ansvarlig for oprettelsen og sammensætningen af fælles tilsynshold. Myndigheden og de berørte finansielle tilsynsorganer udpeger en eller flere personer blandt deres medarbejdere som medlem eller medlemmer af et fælles tilsynshold. En ansat kan udnævnes til medlem af mere end ét fælles tilsynshold.

5.   Myndigheden og de finansielle tilsynsorganer rådfører sig med hinanden og aftaler anvendelsen af personale i forbindelse med de fælles tilsynshold.

6.   Myndigheden udarbejder interne operationelle regler og procedurer for sammensætningen af fælles tilsynshold, navnlig med hensyn til personale fra hvert finansielt tilsynsorgan, status for personale fra finansielle tilsynsorganer og myndighedens tildeling af menneskelige ressourcer til de fælles tilsynshold, hvilket sikrer, at disse hold består af personale med et tilstrækkeligt niveau af viden, ekspertise og erfaring og med tilstrækkelig forskelligartet viden, baggrund, ekspertise og erfaring.

1.   Myndigheden kan kræve, at udvalgte forpligtede enheder og fysiske personer, der er ansat af dem, eller juridiske personer, der hører under dem, og tredjeparter, til hvem de udvalgte forpligtede enheder har outsourcet operationelle funktioner eller aktiviteter, og fysiske eller juridiske personer, der er tilknyttet dem, fremlægger alle de oplysninger, den har brug for til at udføre de opgaver, som overdrages den ved denne forordning og anden gældende EU-ret.

2.   De i stk. 1 omhandlede personer eller deres repræsentanter, eller, for så vidt angår juridiske personer og foreninger uden status som juridisk person, de personer, der ifølge lov eller vedtægt har beføjelse til at repræsentere dem, giver uden unødigt ophold de ønskede oplysninger og sikrer, at de er klare, præcise og fuldstændige. Behørigt befuldmægtigede advokater kan give de ønskede oplysninger på deres klienters vegne. De pågældende klienter bærer det fulde ansvar, såfremt de afgivne oplysninger er ufuldstændige, urigtige eller vildledende.

3.   Hvis myndigheden indhenter de ønskede oplysninger i henhold til stk. 1, stiller den disse oplysninger til rådighed for de berørte finansielle tilsynsorganer.

1.   Myndigheden kan med henblik på at udføre de opgaver, som overdrages den ved denne forordning, foretage alle nødvendige undersøgelser af enhver udvalgt forpligtet enhed eller enhver fysisk person, der er ansat af den eller enhver juridisk person, der hører under den, og som er etableret eller beliggende i en medlemsstat.

Med henblik herpå kan myndigheden:

2.   De personer, der er omhandlet i artikel 17, er genstand for undersøgelser, som iværksættes på baggrund af en beslutning truffet af myndigheden. Hvis en person lægger hindringer i vejen for undersøgelsen, tilbyder det finansielle tilsynsorgan i den medlemsstat, hvori de pågældende lokaler er beliggende, under iagttagelse af national ret den nødvendige bistand og letter adgangen for myndigheden til de forretningslokaler, der tilhører de i artikel 17 omhandlede fysiske og juridiske personer, således at de i stk. 1 omhandlede beføjelser kan udøves.

1.   Myndigheden kan med henblik på at udføre de opgaver, som overdrages den ved denne forordning, efter forudgående underretning af det berørte finansielle tilsynsorgan foretage alle nødvendige kontrolbesøg på stedet i forretningslokaler tilhørende de fysiske og juridiske personer, der er omhandlet i artikel 17. For så vidt angår fysiske personer, hvis forretningslokaler er de samme som deres private bopæl, anmoder myndigheden om og indhenter en retskendelse til et kontrolbesøg på stedet. Myndigheden kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrollerne korrekt og effektivt, foretage kontroller på stedet uden forudgående varsel til disse fysiske og juridiske personer.

2.   Myndigheden kan beslutte at overdrage udførelsen af tilsyn på stedet til et fælles tilsynshold i overensstemmelse med artikel 16 eller til et særligt hold, som kan omfatte medlemmer af det fælles tilsynshold, hvor det er relevant. Myndigheden er ansvarlig for oprettelsen og sammensætningen af holdene for kontrol på stedet, hvilket skal ske i samarbejde med de finansielle tilsynsorganer.

3.   Myndighedens personale og andre personer bemyndiget af myndigheden til at foretage kontrol på stedet kan betræde forretningslokaler og fast ejendom, som tilhører de fysiske eller juridiske personer, der er genstand for en afgørelse om undersøgelse vedtaget af myndigheden, og, for så vidt angår fysiske personer hvis forretningslokaler er de samme som deres private bopæl, efter opnåelse af en retskendelse til et tilsyn på stedet i henhold til denne artikels stk. 1. Myndighedens personale og andre personer, der er bemyndiget af myndigheden, har de beføjelser, der er beskrevet i artikel 21.

4.   De fysiske og juridiske personer, der er omhandlet i artikel 17, er genstand for kontrol på stedet, som iværksættes på baggrund af en afgørelse truffet af myndigheden.

5.   Personale og andre ledsagende personer, der er bemyndiget eller udpeget af det finansielle tilsynsorgan i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres, bistår under overvågning af og i samordning med myndigheden aktivt personalet fra myndigheden og andre personer, der er bemyndiget af myndigheden. De udøver til dette formål de beføjelser, der er omhandlet i stk. 3. Personale fra den pågældende medlemsstats finansielle tilsynsorganer har også ret til at deltage i kontroller på stedet.

6.   Hvis en person modsætter sig gennemførelsen af et kontrolbesøg på stedet, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder det finansielle tilsynsorgan i den pågældende medlemsstat den nødvendige bistand i overensstemmelse med national ret. I det for kontrollen nødvendige omfang omfatter en sådan bistand også forsegling af forretningslokaler samt bøger eller forretningspapirer. Hvis det berørte finansielle tilsynsorgan ikke har denne beføjelse, anvender det sine beføjelser til at anmode andre nationale myndigheder om den nødvendige bistand.

1.   Hvis en kontrol på stedet som omhandlet i artikel 19 kræver en dommerkendelse i overensstemmelse med national ret, skal myndigheden ansøge om en sådan kendelse.

2.   Anmodes der om en dommerkendelse som omhandlet i stk. 1, kontrollerer den nationale domstol ægtheden af myndighedens beslutning og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til undersøgelsens formål. Når den nationale domstol kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode myndigheden om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til myndighedens mistanke om, at en overtrædelse af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede retsakter har fundet sted, og vedrørende alvoren af den mistænkte overtrædelse og inddragelsen af den person, der er genstand for tvangsindgrebene. Den nationale domstol skal dog ikke prøve, om kontrollen er nødvendig som sådan, eller kræve at få forelagt oplysninger i myndighedens sagsakter. Lovligheden af myndighedens beslutning kan kun indklages for Den Europæiske Unions Domstol.

1.   Med henblik på udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, har myndigheden beføjelse til at anvende de administrative foranstaltninger, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og 3, til at kræve, at en udvalgt forpligtet enhed træffer de nødvendige foranstaltninger, hvis:

2.   Med henblik på artikel 6, stk. 1, har myndigheden navnlig beføjelse til at anvende følgende administrative foranstaltninger:

3.   Gennem de administrative foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, kan myndigheden navnlig:

4.   De administrative foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, ledsages, hvor det er relevant, af bindende frister for deres gennemførelse. Myndigheden følger op på og vurderer den forpligtede enheds gennemførelse af de foranstaltninger, der anmodes om.

5.   De finansielle tilsynsorganer underretter uden unødig forsinkelse myndigheden, hvis de får kendskab til et eller flere tegn på, at en udvalgt forpligtet enhed har overtrådt forordning (EU) 2023/1113 eller forordning (EU) 2024/1624.

6.   De administrative foranstaltninger skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

1.   Myndigheden kan med henblik på at udføre de opgaver, som den pålægges ved nærværende forordning, pålægge bøder, hvis en udvalgt forpligtet enhed forsætligt eller uagtsomt overtræder et krav i forordning (EU) 2023/1113 eller forordning (EU) 2024/1624 eller ikke efterkommer en bindende afgørelse som omhandlet i nærværende forordnings artikel 6, stk. 1.

2.   Hvis myndighedens administrerende råd finder, at en udvalgt forpligtet enhed forsætligt eller uagtsomt har begået en alvorlig, gentaget eller systematisk overtrædelse af umiddelbart gældende krav i forordning (EU) 2023/1113 eller forordning (EU) 2024/1624, vedtager den en afgørelse om pålæggelse af bøder i overensstemmelse med denne artikels stk. 3. De bøder, der pålægges alt efter omstændighederne i den enkelte sag, pålægges ud over eller i stedet for de administrative foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2.

3.   Grundbeløbet for de bøder, der er omhandlet i stk. 1, medregnes inden for følgende grænser:

4.   De grundbeløb, der er fastsat inden for grænserne i stk. 3, justeres om nødvendigt ved at tage hensyn til skærpende eller formildende omstændigheder i overensstemmelse med de relevante koefficienter i bilag I. De relevante skærpende koefficienter anvendes én for én på grundbeløbet. Hvis mere end én skærpende koefficient finder anvendelse, lægges differencen mellem grundbeløbet og det beløb, der fremkommer ved anvendelse af hver enkelt skærpende koefficient, til grundbeløbet. Hvis det er muligt at fastslå den fordel, der er opnået ved overtrædelsen, eller hvis tabet for tredjemand som følge af overtrædelsen kan fastslås, lægges denne fordel eller dette tab til det samlede bødebeløb efter anvendelse af koefficienterne.

5.   De relevante formildende koefficienter anvendes én for én på grundbeløbet. Hvis mere end én formildende koefficient finder anvendelse, trækkes forskellen mellem grundbeløbet og det beløb, der fremkommer ved anvendelse af hver enkelt formildende koefficient, fra grundbeløbet.

6.   Det maksimale bødebeløb for alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser som omhandlet i stk. 3, litra a) og b), må ikke overstige 10 % af den forpligtede enheds samlede årsomsætning i det foregående regnskabsår efter anvendelse af de koefficienter, der er omhandlet i stk. 4 og 5.

7.   Det maksimale bødebeløb for alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser som omhandlet i stk. 3, litra c) og d), må ikke overstige 10 000 000 EUR efter anvendelse af de koefficienter, der er omhandlet i stk. 4 og 5.

8.   Hvis den udvalgte forpligtede enhed er en modervirksomhed eller en dattervirksomhed af den modervirksomhed, der skal udarbejde konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (37), er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende indkomsttype i overensstemmelse med de relevante regnskabsstandarder ifølge de seneste konsoliderede regnskaber, som den øverste modervirksomheds ledelsesorgan har godkendt.

9.   I de tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 1 i denne artikel, kan myndigheden, hvis det er nødvendigt, for at den kan udføre de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, kræve, at de finansielle tilsynsorganer indleder procedurer med henblik på at træffe foranstaltninger til at sikre, at passende bøder anvendes i overensstemmelse med national ret til gennemførelse af direktiv (EU) 2024/1640 og enhver form for relevant national lovgivning, der overdrager specifikke beføjelser, som i øjeblikket ikke er påkrævet i henhold til EU-retten. De pålagte bøder skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Første afsnit finder anvendelse på bøder, der pålægges udvalgte forpligtede enheder for overtrædelse af national ret, der gennemfører direktiv (EU) 2024/1640 og på eventuelle bøder, der pålægges medlemmer af ledelsesorganet for udvalgte forpligtede enheder, som i henhold til national ret er ansvarlige for en udvalgt forpligtet enheds overtrædelse.

10.   De bøder, som myndigheden pålægger, skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Ved fastsættelsen af bødens størrelse tager myndigheden behørigt hensyn til den udvalgte forpligtede enheds evne til at betale bøden og hører, hvis bøden kan påvirke overholdelsen af tilsynsbestemmelserne, de myndigheder, der er kompetente til at føre tilsyn med de udvalgte forpligtede enheders overholdelse af gældende EU-ret.

1.   Det administrerende råd kan ved afgørelse pålægge tvangsbøder med henblik på at tvinge:

2.   Tvangsbøderne skal være effektive og stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed. Tvangsbøderne pålægges indtil den udvalgte forpligtede enhed eller den pågældende person opfylder den relevante administrative foranstaltning, jf. stk. 1.

3.   Uanset stk. 2 må tvangsbøderne for så vidt angår juridiske personer ikke overstige 3 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår eller i forbindelse med fysiske personer 2 % af den gennemsnitlige daglige indtægt i det foregående kalenderår. De beregnes fra den dato, der er anført i afgørelsen om at pålægge dem.

4.   Tvangsbøder kan højst pålægges i seks måneder efter underretningen om myndighedens afgørelse. Hvis den udvalgte forpligtede enhed ved udløbet af denne periode endnu ikke har efterkommet den administrative foranstaltning, kan myndigheden pålægge tvangsbøder i en yderligere periode på højst seks måneder.

5.   Afgørelsen om at pålægge en tvangsbøde kan træffes på et senere tidspunkt med tilbagevirkende kraft indtil datoen for anvendelsen af den administrative foranstaltning.

1.   Inden der træffes afgørelse om pålæggelse af en bøde eller tvangsbøde i henhold til artikel 22 og 23, giver det administrerende råd de personer, der er genstand for proceduren, lejlighed til at blive hørt om myndighedens resultater. Det administrerende råd lægger kun de resultater til grund for sine afgørelser, som de personer, der er genstand for proceduren, har haft lejlighed til at udtale sig om.

2.   Retten til forsvar for de personer, som proceduren omfatter, skal sikres fuldt ud i procedureforløbet. De skal have ret til aktindsigt i myndighedens sagsakter med forbehold af andre personers legitime interesse i beskyttelse af deres forretningshemmeligheder. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger eller myndighedens interne forberedende dokumenter.

1.   Myndigheden offentliggør enhver afgørelse om pålæggelse af bøder eller tvangsbøder eller anvendelse af administrative foranstaltninger omhandlet i artikel 21, stk. 2, litra c)-g), vedtaget i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, litra a), umiddelbart efter, at den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, er blevet underrettet om denne afgørelse. Offentliggørelsen skal som minimum indeholde oplysninger om overtrædelsens type og art, identiteten af den ansvarlig person og, for så vidt angår bøder eller tvangsbøder, disses beløb.

Uanset første afsnit kan myndigheden, hvis offentliggørelsen vedrører administrative foranstaltninger, der kan påklages, og som ikke har til formål at afhjælpe alvorlige, gentagne og systematiske overtrædelser, udsætte offentliggørelsen af disse administrative foranstaltninger indtil udløbet af fristen for at indgive en klage til Den Europæiske Unions Domstol.

2.   Ved udløbet af fristen for det administrative klagenævns revision af afgørelsen eller, hvis den forpligtede enhed ikke har anmodet om en sådan revision, udløbet af fristen for en klage til Den Europæiske Unions Domstol offentliggør myndigheden oplysningerne om en anmodning om fornyet revision eller klage. Alle efterfølgende oplysninger om resultatet af en sådan revision eller klage offentliggøres af myndigheden umiddelbart efter indhentning af sådanne oplysninger. Enhver afgørelse om annullering af en afgørelse om at pålægge en bøde eller tvangsbøde eller om at anvende en administrativ foranstaltning i henhold til artikel 21, stk. 1, litra a), offentliggøres også.

3.   Uden at dette berører det krav, som er omhandlet i stk. 1, skal myndigheden, hvis den anser offentliggørelsen af identiteten eller personoplysningerne på de ansvarlige personer for at være uforholdsmæssig efter en individuel vurdering, eller når offentliggørelsen bringer de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse i fare:

4.   Myndigheden gør enhver offentliggørelse i henhold til denne artikel tilgængelig på sit websted i en periode på fem år.

1.   Administrative bøder og tvangsbøder, der er pålagt i henhold til artikel 22 og 23, skal tvangsfuldbyrdes.

Tvangsfuldbyrdelsen sker efter de civile retsplejeregler i den medlemsstat, på hvis område tvangsfuldbyrdelsen finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal tilføjes afgørelsen om pålæggelse af bøder eller tvangsbøder i henhold til artikel 22 og 23, efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, af den nationale myndighed, som hver af medlemsstaternes regeringer har udpeget og gjort myndigheden og Den Europæiske Unions Domstol bekendt med.

Når disse formkrav er opfyldt på rekvirentens begæring, kan denne part lade tvangsfuldbyrdelsen udføre ved indbringelse direkte for det organ, der ifølge national ret er kompetent hertil.

Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes ved en afgørelse truffet af Den Europæiske Unions Domstol. Det henhører dog under de nationale domstoles kompetence at prøve klager over påståede uregelmæssigheder i gennemførelsen af tvangsfuldbyrdelser.

2.   De beløb, som inddrives i form af bøder og tvangsbøder, overføres til Unionens almindelige budget.

1.   Finder myndigheden i forbindelse med udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er alvorlig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der udgør en eller flere af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag II, udpeger myndigheden et uafhængigt undersøgelseshold internt i myndigheden til at undersøge sagen. Undersøgelsesholdet må ikke være involveret i eller have været involveret i det direkte tilsyn med den udvalgte forpligtede enhed og udfører sine opgaver uafhængigt af det administrerende råd. Myndigheden udarbejder interne procedurer til fastlæggelse af reglerne for udvælgelse af medlemmerne af det uafhængige undersøgelseshold, navnlig med hensyn til disse medlemmers viden, baggrund, ekspertise og erfaring.

2.   Undersøgelsesholdet undersøger de påståede overtrædelser under hensyntagen til bemærkninger fra de personer, der er genstand for undersøgelserne, og indsender et fuldstændigt dossier med sine resultater til det administrerende råd.

Undersøgelsesholdet kan med henblik på udførelsen af sine opgaver anmode om oplysninger i henhold til artikel 17 og foretage undersøgelser og kontrolbesøg på stedet i henhold til artikel 18 og 19.

Under udførelsen af disse opgaver skal undersøgelsesholdet have adgang til alle dokumenter og oplysninger, som det fælles tilsynshold har indsamlet i forbindelse med sine tilsynsaktiviteter.

3.   Undersøgelsesholdet skal efter afslutning af sin undersøgelse og før indsendelse af dossieret med resultaterne til det administrerende råd give de personer, der er genstand for undersøgelserne, lejlighed til at blive hørt om de forhold, der undersøges. Undersøgelsesholdet baserer kun sine resultater på forhold, som de personer, der er genstand for undersøgelserne, har haft lejlighed til at udtale sig om.

Retten til forsvar for de berørte personer skal sikres fuldt ud i forbindelse med undersøgelser i henhold til denne artikel.

4.   Ved indsendelse af dossieret med resultaterne til det administrerende råd underretter undersøgelsesholdet de personer, der er genstand for undersøgelserne, herom. De personer, der er genstand for undersøgelserne, har ret til aktindsigt med forbehold af andre personers berettigede interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger, der vedrører tredjeparter.

5.   Det administrerende råd afgør på baggrund af dossieret med undersøgelsesholdets resultater og, når de berørte personer anmoder herom, efter at have hørt de personer, der er genstand for undersøgelserne i henhold til artikel 24, stk. 1, hvorvidt de personer, der er genstand for undersøgelsen, har gjort sig skyldige i en eller flere af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag II, og pålægger i givet fald en bøde i henhold til artikel 22 og anvender en administrativ foranstaltning i henhold til artikel 21 ud over eller i stedet for en administrativ bøde.

6.   Undersøgelsesholdet må ikke deltage i det administrerende råds drøftelser eller på nogen anden måde gribe ind i det administrerende råds beslutningsproces.

7.   Kommissionen vedtager yderligere procedureregler for udøvelsen af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om retten til forsvar, midlertidige bestemmelser og opkrævning af bøder eller tvangsbøder, og vedtager nærmere regler for forældelsesfrister for pålæggelse og håndhævelse af sanktioner.

De i første afsnit omhandlede bestemmelser vedtages ved hjælp af delegerede retsakter, der supplerer denne forordning, i overensstemmelse med artikel 100.

Kommissionen vedtager de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter senest den 1. januar 2027.

8.   Myndigheden henviser sager til de relevante nationale myndigheder med henblik på strafferetlig behandling, hvis den i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning finder, at der er betydelig grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der kan betragtes som en overtrædelse af straffeloven. Endvidere afholder myndigheden sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis der allerede foreligger en retskraftig dom om en tidligere frifindelse eller domfældelse på baggrund af identiske forhold eller forhold, som i det væsentlige er ens, som følge af en straffesag i henhold til national ret.

1.   Myndigheden og de finansielle tilsynsorganer vedtager ordninger for deres kommunikation inden for AML/CFT-tilsynssystemet, herunder det eller de sprog, der skal anvendes.

2.   Ethvert dokument, som en udvalgt forpligtet enhed eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der individuelt er omfattet af myndighedens tilsynsprocedurer, forelægger myndigheden, kan affattes på et hvilket som helst af Unionens officielle sprog, som vælges af den pågældende forpligtede enhed eller den pågældende fysiske eller juridiske person.

3.   Myndigheden, de udvalgte forpligtede enheder og enhver anden juridisk eller fysisk person, der individuelt er omfattet af myndighedens tilsynsprocedurer, kan aftale udelukkende at anvende et af Unionens officielle sprog i deres skriftlige kommunikation, herunder i forbindelse med myndighedens tilsynsafgørelser.

4.   Når en aftale om udelukkende at anvende ét sprog, som omhandlet i stk. 3, efterfølgende tilbagekaldes, vil denne tilbagekaldelse kun have virkning for de aspekter af myndighedens tilsynsprocedure, som endnu ikke er udført.

5.   Hvis deltagere i en mundtlig høring anmoder om at blive hørt på et andet officielt EU-sprog end det sprog, som myndighedens tilsynsprocedure gennemføres på, skal der gives meddelelse herom til myndigheden i tilstrækkelig god tid, således at de nødvendige foranstaltninger kan blive truffet.

1.   Myndigheden foretager periodiske vurderinger af nogle af eller alle aktiviteterne i ét, flere eller alle finansielle tilsynsorganer samt af deres værktøjer og ressourcer. Som led i hver vurdering vurderer myndigheden, i hvilket omfang et finansielt tilsynsorgan udfører sine opgaver i overensstemmelse med direktiv (EU) 2024/1640, og tager de nødvendige skridt til at sikre konsekvente tilsynsstandarder og -praksis på højt niveau. Vurderingerne skal tage hensyn til niveauet af harmoniseringen af tilsynsmetoder og med henblik herpå omfatte en gennemgang af anvendelsen af hele eller en del af den AML/CFT-tilsynsmetode, der er udviklet i henhold til artikel 8, og skal omfatte alle finansielle tilsynsorganer i en enkelt vurderingscyklus. Det administrerende råd vedtager efter høring af det generelle råd i tilsynssammensætning en vurderingscyklusplan. Det generelle råd kan med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer kræve, at det administrerende råd vedtager en ny plan. Varigheden af hver vurderingscyklus fastsættes af myndigheden og må ikke overstige syv år.

Myndigheden udvikler metoder, der gør det muligt at foretage en konsekvent vurdering og sammenligning af de evaluerede finansielle tilsynsorganer i samme cyklus. Ved udgangen af hver vurderingscyklus forelægger myndigheden sine resultater for Europa-Parlamentet og Rådet.

2.   Vurderingerne foretages af myndighedens personale og, efter en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser, af personalet hos de finansielle tilsynsorganer, som ikke er genstand for revision, på frivillig basis. Hvor det er relevant, skal vurderingerne tage behørigt hensyn til de evalueringer, vurderinger og rapporter, som er udarbejdet af internationale organisationer og mellemstatslige organer, der er kompetente inden for ML/TF-forebyggelse. Vurderingerne kan også tage behørigt hensyn til de oplysninger, der indgår i den centrale AML/CFT-database, der er oprettet i henhold til artikel 11.

3.   Myndigheden udarbejder en rapport om resultaterne af hver vurdering. Et udkast til rapporten forelægges det finansielle tilsynsorgan, der er genstand for vurderingen, med henblik på bemærkninger, inden den behandles af det generelle råd i tilsynssammensætning. Inden for en frist, der fastsættes af myndigheden, fremsætter det finansielle tilsynsorgan, der er genstand for vurderingen, bemærkninger til udkastet til rapport. Den endelige rapport vedtages af det administrerende råd under hensyntagen til bemærkninger fra det generelle råd i tilsynsmæssig sammensætning. Det administrerende råd sikrer konsekvens i anvendelsen af vurderingsmetoden. Rapporten skal redegøre for og angive eventuelle specifikke opfølgningsforanstaltninger, som det finansielle tilsynsorgan, der er genstand for vurderingen, skal træffe, og som anses for hensigtsmæssige, forholdsmæssige og nødvendige som følge af vurderingen. Opfølgningsforanstaltningerne kan vedtages i form af retningslinjer og henstillinger fra det generelle råd. Opfølgningsforanstaltningerne kan også vedtages af det administrerende råd i form af individuelle henstillinger. Disse individuelle opfølgningsforanstaltninger må kun offentliggøres med samtykke fra det pågældende finansielle tilsynsorgan og i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte finansieringsinstitutter ikke kan identificeres. Den offentliggjorte udgave af rapporten må ikke indeholde fortrolige oplysninger eller henvisninger til specifikke finansielle tilsynsorganer.

4.   De finansielle tilsynsorganer bestræber sig bedst muligt på at overholde de specifikke opfølgningsforanstaltninger, der er rettet til dem som følge af vurderingen. De finansielle tilsynsorganer giver i givet fald myndigheden regelmæssige ajourføringer vedrørende den type foranstaltninger, de har truffet som reaktion på den i stk. 3 omhandlede rapport.

1.   Myndigheden sikrer inden for rammerne af sine beføjelser og uden at det berører de relevante finansielle tilsynsorganers beføjelser, at AML/CFT-tilsynskollegier i den finansielle sektor oprettes og fungerer konsekvent for ikkeudvalgte forpligtede enheder, der driver etableringssteder i flere medlemsstater, i overensstemmelse med artikel 49 i direktiv (EU) 2024/1640. Med henblik herpå kan myndigheden:

2.   Med henblik på stk. 1 har myndighedens personale fuld ret til at deltage i AML/CFT-tilsynskollegierne og skal kunne deltage i deres aktiviteter, herunder kontrolbesøg på stedet, der udføres i fællesskab af to eller flere finansielle tilsynsorganer.

1.   Finansielle tilsynsorganer underretter myndigheden, hvis situationen for en ikkeudvalgt forpligtet enhed med hensyn til dens overholdelse af forordning (EU) 2024/1624, forordning (EU) 2023/1113, eventuelle andre retlige bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af disse forordninger eller administrative retsakter udstedt af et tilsynsorgan, og dens eksponering for ML/TF-risici forværres hurtigt og betydeligt, navnlig hvis en sådan forringelse kan have en negativ indvirkning på flere medlemsstater eller Unionen som helhed eller underminere integriteten af Unionens finansielle system.

2.   Myndigheden kan, hvis den har tegn på alvorlige, gentagne eller systematiske overtrædelser begået af en ikkeudvalgt forpligtet enhed, anmode sit finansielle tilsynsorgan om at:

Myndigheden kan også i den sammenhæng, om nødvendigt, anmode et finansielt tilsynsorgan for en ikkeudvalgt forpligtet enhed om at vedtage en individuel afgørelse rettet til den pågældende enhed, hvor det pålægges den at iværksætte alle nødvendige tiltag for at opfylde dens forpligtelser i henhold til umiddelbart gældende EU-ret eller i henhold til national ret, i det omfang den gennemfører direktiver eller udnytter de muligheder, som EU-retten giver medlemsstaterne, herunder at ophøre med en given praksis. De i dette stykke omhandlede anmodninger må ikke hindre igangværende tilsynsforanstaltninger iværksat af det finansielle tilsynsorgan, som anmodningen er henvendt til.

3.   En anmodning som omhandlet i stk. 2 kan indledes, hvis myndigheden ser tegn på en alvorlig, gentagen eller systematisk overtrædelse:

4.   Det pågældende finansielle tilsynsorgan efterkommer enhver anmodning, der rettes til det i henhold til stk. 2, og underretter hurtigst muligt og senest ti arbejdsdage efter datoen for meddelelsen om en sådan anmodning myndigheden om de skridt, det har taget eller agter at tage for at efterkomme denne anmodning.

5.   Hvis en anmodning, jf. stk. 2, ikke efterkommes, eller oplysningerne om de skridt, der er taget, eller de skridt, der agtes taget, ikke er givet til myndigheden senest ti arbejdsdage efter datoen for meddelelsen af anmodningen, kan myndigheden anmode Kommissionen om at give tilladelse til midlertidigt at overdrage de relevante opgaver og beføjelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, vedrørende direkte tilsyn med den ikkeudvalgte forpligtede enhed fra det pågældende finansielle tilsynsorgan til myndigheden.

6.   En anmodning fra myndigheden til Kommissionen i henhold til stk. 5 skal indeholde:

7.   Med udgangspunkt i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 6, har Kommissionen en måned fra datoen for modtagelse af myndighedens anmodning til at vedtage en behørigt begrundet afgørelse om, hvorvidt den vil godkende overdragelsen af de relevante opgaver og beføjelser eller modsætte sig den. Afgørelsen meddeles myndigheden, som straks underretter det finansielle tilsynsorgan og den ikkeudvalgte forpligtede enhed herom. Europa-Parlamentet og Rådet underrettes om afgørelsen.

8.   På den tiende arbejdsdag efter at afgørelsen, der tillader overførsel af opgaver og beføjelser i forbindelse med den ikkeudvalgte forpligtede enhed, er blevet meddelt myndigheden, anses den ikkeudvalgte forpligtede enhed for at være en udvalgt forpligtet enhed med henblik på udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, og de beføjelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, og artikel 17-23. Kommissionens afgørelse fastsætter en frist for udførelsen af disse opgaver og udøvelsen af disse beføjelser, hvorefter de automatisk overføres til det pågældende finansielle tilsynsorgan.

9.   Efter høring af det pågældende finansielle tilsynsorgan kan myndigheden indgive en anmodning til Kommissionen om at forlænge anvendelsen af afgørelsen om tilladelse til overførsel af opgaver og beføjelser. Denne anmodning skal indgives mindst to måneder inden udløbet af den indledende periode.

Den i første afsnit omhandlede anmodning skal ledsages af følgende:

Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt forlængelsen skal indrømmes inden for den frist, der er angivet i stk. 7. En forlængelse i henhold til dette stykke kan kun bevilges én gang.

1.   Myndigheden kan bistå de finansielle tilsynsorganer med at nå til enighed i overensstemmelse med proceduren i denne artikels stk. 3, 4 og 5 efter anmodning fra en eller flere finansielle tilsynsorganer i henhold til artikel 46, 47, 49 eller 54 i direktiv (EU) 2024/1640 eller i andre tilfælde, hvor et finansielt tilsynsorgan er uenig i proceduren eller indholdet af en foranstaltning, en foreslået foranstaltning eller et andet finansielt tilsynsorgans inaktivitet, for så vidt som den påvirker dens egne tilsynsopgaver og -ansvar i forhold til en specifik ikkeudvalgt forpligtet enhed eller flere ikkeudvalgte forpligtede enheder.

2.   I andre tilfælde end dem, der er omfattet af artikel 46, 47, 49 og 54 i direktiv (EU) 2024/1640, anmoder et finansielt tilsynsorgan myndigheden om bistand uden unødig forsinkelse, hvis en bestemmelse i EU-retten kræver, at det finansielle tilsynsorgan sammen med et andet finansielt tilsynsorgan indgår en aftale, ordning eller anden form for etableret eller formaliseret samarbejde vedrørende tilsynet med specifikke ikkeudvalgte forpligtede enheder, og et af følgende forhold gør sig gældende:

3.   Det administrerende råd vurderer enhver anmodning som omhandlet i stk. 1 og 2 og underretter de relevante parter om, hvorvidt den anser anmodningen for at være berettiget og agter at reagere på den i overensstemmelse med denne artikel.

4.   Myndigheden fastsætter en frist for indgåelse af forlig mellem de finansielle tilsynsorganer under hensyntagen til eventuelle relevante frister i EU-retten og til, hvor kompleks sagen er, og hvor meget den haster. Med henblik på forligsfasen virker myndigheden som mægler. Hvis det er nødvendigt eller fastsat i EU-retten, afgiver den en udtalelse om, hvordan tvisten kan bilægges.

5.   Hvis de finansielle tilsynsorganer ikke når til enighed under forligsfasen, jf. stk. 4, eller de undlader at følge op på udtalelsen, der er afgivet af myndigheden, kan myndigheden pålægge de pågældende tilsynsorganer at træffe eller undlade at træffe bestemte foranstaltninger for at bilægge sagen og sikre overholdelse af EU-retten. Myndighedens afgørelse er bindende for de finansielle tilsynsorganer. Myndighedens afgørelse kan indebære, at finansielle tilsynsorganer pålægges at tilbagekalde eller ændre en afgørelse, som de har vedtaget, eller at bruge deres beføjelser i henhold til gældende EU-ret.

6.   Myndigheden underretter de finansielle tilsynsorganer om afslutningen af procedurerne i henhold til stk. 4 og 5, i givet fald sammen med den afgørelse, den har truffet i henhold til stk. 5.

7.   Foranstaltninger, der iværksættes af de finansielle tilsynsorganer vedrørende forhold, der er genstand for en afgørelse i medfør af stk. 5, skal være forenelige med en sådan afgørelse.

8.   Myndighedens formand beskriver i den i artikel 84 omhandlede rapport karakteren og typen af tvister mellem finansielle tilsynsorganer, de indgåede aftaler og de afgørelser, der er truffet med henblik på bilæggelse af sådanne tvister.

1.   Hvis et finansielt tilsynsorgan ikke har anvendt de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv (EU) 2024/1640, eller de bestemmelser i national ret, der gennemfører nævnte direktiv, eller har anvendt foranstaltninger på en måde, der synes at være en overtrædelse af EU-retten, og som fører til systematiske svigt i tilsynet, som påvirker flere forpligtede enheder og underminerer effektiviteten af AML/CFT-tilsynssystemet, handler myndigheden i overensstemmelse med de beføjelser, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4.

2.   Myndigheden kan indlede en undersøgelse af en potentiel overtrædelse af EU-retten som omhandlet i stk. 1 på eget initiativ, hvis den har tegn på en sådan overtrædelse på grundlag af velunderbyggede oplysninger, som myndigheden har indsamlet under udførelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning.

Myndigheden kan også undersøge en påstået overtrædelse eller manglende anvendelse af EU-retten efter en velbegrundet anmodning fra et eller flere finansielle tilsynsorganer, Europa-Parlamentet eller Kommissionen.

Hvis der er anmodet om en undersøgelse af en potentiel overtrædelse af EU-retten i henhold til første eller andet afsnit, underretter myndigheden behørigt den part, der fremsætter anmodningen, om, hvordan den agter at gå videre med sagen, og om, hvorvidt en undersøgelse af den påståede overtrædelse er berettiget. Hvis myndigheden beslutter at indlede en undersøgelse, underretter den først det pågældende finansielle tilsynsorgan herom.

3.   Det finansielle tilsynsorgan, der er genstand for en undersøgelse i henhold til stk. 2, giver straks myndigheden alle de oplysninger, som myndigheden anmoder om med henblik på sin undersøgelse, herunder med hensyn til, hvordan de i stk. 1 omhandlede retsakter anvendes i overensstemmelse med EU-retten.

4.   Hvis det anses for hensigtsmæssigt og nødvendigt, kan myndigheden også efter at have underrettet det finansielle tilsynsorgan, der er genstand for undersøgelsen, give alle andre finansielle tilsynsorganer mulighed for at fremsende oplysninger til myndigheden, som de anser for relevante, eller direkte rette en behørigt begrundet anmodning om oplysninger til ethvert andet finansielt tilsynsorgan. Modtagerne af en sådan anmodning forelægger uden unødigt ophold myndigheden klare, nøjagtige og fuldstændige oplysninger.

5.   Myndigheden kan senest seks måneder efter indledningen af undersøgelsen rette en henstilling til det finansielle tilsynsorgan, der er genstand for undersøgelsen, om de skridt, der er nødvendige for at efterleve EU-retten.

Inden myndigheden udsteder en sådan henstilling, samarbejder den med det finansielle tilsynsorgan, hvis den finder et sådant samarbejde hensigtsmæssigt med henblik på at afhjælpe det systematiske svigt i tilsynet, som fører til overtrædelse af EU-retten, i et forsøg på at nå til enighed om de foranstaltninger, der er nødvendige for overholdelse af EU-retten.

Det finansielle tilsynsorgan underretter senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af henstillingen myndigheden om de skridt, den har taget eller agter at tage for at sikre efterlevelse af EU-retten.

6.   Har det finansielle tilsynsorgan ikke bragt sine forhold i overensstemmelse med EU-retten senest en måned efter modtagelsen af myndighedens henstilling, kan Kommissionen efter at være blevet underrettet af myndigheden eller på eget initiativ afgive en formel udtalelse, hvorved den kræver, at det finansielle tilsynsorgan tager de nødvendige skridt til at efterleve EU-retten. Kommissionen tager i sin formelle udtalelse hensyn til myndighedens henstilling.

Kommissionen afgiver en sådan formel udtalelse senest tre måneder efter vedtagelsen af henstillingen. Kommissionen kan forlænge denne frist med én måned.

Myndigheden og det finansielle tilsynsorgan giver Kommissionen alle nødvendige oplysninger.

7.   Det finansielle tilsynsorgan underretter senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af den i stk. 6 omhandlede formelle udtalelse Kommissionen og myndigheden om de skridt, det har taget eller agter at tage for at efterkomme denne formelle udtalelse. Når det finansielle tilsynsorgan træffer foranstaltninger i forbindelse med spørgsmål, der er genstand for en formel udtalelse, skal den rette sig efter denne formelle udtalelse.

1.   Myndigheden gennemfører regelmæssigt peerevalueringer af nogle af eller alle de ikkefinansielle tilsynsorganers aktiviteter og de offentlige myndigheder, der er omhandlet i artikel 52 i direktiv (EU) 2024/1640, for yderligere at styrke konsekvensen og effektiviteten i tilsynsresultaterne. Myndigheden udvikler metoder, der gør det muligt at foretage en objektiv vurdering og sammenligning af de evaluerede ikkefinansielle tilsynsorganer. Hvor det er relevant, skal der ved planlægningen og gennemførelsen af vurderinger tages behørigt hensyn til evalueringer, vurderinger og rapporter udarbejdet af internationale organisationer og mellemstatslige organer, der er kompetente inden for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Vurderingerne kan også tage behørigt hensyn til oplysningerne i den centrale AML/CFT-database, der er oprettet i henhold til denne forordnings artikel 11.

De metoder, der er omhandlet i første afsnit, skal tage hensyn til tilsynsrammens særlige karakteristika i tilfælde, hvor tilsynet overdrages til selvregulerende organer, herunder rollen for den offentlige myndighed, der er ansvarlig for at føre tilsyn med disse organer i henhold til artikel 52 i direktiv (EU) 2024/1640, og tilsynsorganernes særlige karakteristika i disse tilfælde.

2.   Peerevalueringerne foretages af myndighedens personale sammen med det relevante personale fra de ikkefinansielle tilsynsorganer og fra de offentlige myndigheder, der er omhandlet i artikel 52 i direktiv (EU) 2024/1640.

3.   En peerevaluering omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af:

4.   Myndigheden udarbejder en rapport om resultaterne af peerevalueringen. Peerevalueringsrapporten udarbejdes af myndighedens personale i samarbejde med det relevante personale fra de ikkefinansielle tilsynsorganer og fra de offentlige myndigheder, der er omhandlet i artikel 52 i direktiv (EU) 2024/1640, der er involveret i peerevalueringen, og vedtages af det administrerende råd efter at have modtaget bemærkningerne fra det generelle råd i tilsynssammensætning om, hvorvidt anvendelsen af metoden er i overensstemmelse med andre peerevalueringsrapporter. Rapporten skal redegøre for og angive, hvilke opfølgningsforanstaltninger der anses for hensigtsmæssige, forholdsmæssige og nødvendige på grundlag af peerevalueringen. Disse opfølgningsforanstaltninger kan gennemføres i form af retningslinjer og henstillinger i henhold til nærværende forordnings artikel 54 og udtalelser i henhold til nærværende forordnings artikel 55. De ikkefinansielle tilsynsorganer og de offentlige myndigheder som omhandlet i artikel 52 i direktiv (EU) 2024/1640 bestræber sig i videst mulige omfang på at efterleve eventuelle retningslinjer og henstillinger, der udstedes i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 54, stk. 3.

5.   Myndigheden offentliggør resultaterne af peerevalueringen på sit websted og underretter som minimum Europa-Parlamentet herom. Den forelægger Kommissionen en udtalelse, hvor den under hensyntagen til resultatet af peerevalueringen eller andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, vurderer, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering af EU-regler vedrørende forpligtede enheder i den ikkefinansielle sektor eller tilsynsorganer i den ikkefinansielle sektor set fra Unionens perspektiv.

6.   Myndigheden forelægger en opfølgningsrapport to år efter offentliggørelsen af peerevalueringsrapporten. Opfølgningsrapporten udarbejdes af myndighedens personale i samarbejde med det relevante personale fra de ikkefinansielle tilsynsorganer, der er involveret i peerevalueringen og vedtages af det administrerende råd efter at have modtaget bemærkningerne fra det generelle råd i tilsynssammensætning om, hvorvidt anvendelsen af metoden er i overensstemmelse med andre peerevalueringsrapporter. En opfølgningsrapport omfatter en vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af de tiltag, som de ikkefinansielle tilsynsorganer, der var genstand for peerevalueringen, har gennemført som reaktion på opfølgningsforanstaltningerne i peerevalueringsrapporten. Myndigheden offentliggør resultaterne af opfølgningsrapporten på sit websted.

7.   Med henblik på denne artikel vedtager det administrerende råd en arbejdsplan for peerevaluering hvert andet år efter høring af det generelle råd i tilsynssammensætning. Denne arbejdsplan for peerevalueringen skal afspejle erfaringerne fra tidligere peerevalueringsprocesser og drøftelser i det generelle råd i tilsynssammensætning. Det generelle råd i tilsynssammensætning kan med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer kræve, at det administrerende råd vedtager en ny plan. Arbejdsplanen for peerevalueringer udgør en særskilt del af det årlige og flerårige arbejdsprogram og indgår i det samlede programlægningsdokument, der er omhandlet i artikel 65. I hastende tilfælde eller i tilfælde af uforudsete begivenheder kan myndigheden beslutte at gennemføre yderligere peerevalueringer.

8.   Hvis peerevalueringer vedrører tilsynsaktiviteter, som i en eller flere medlemsstater udføres af selvregulerende organer, skal peerevalueringen omfatte en vurdering af foranstaltninger i henhold til artikel 52 i direktiv (EU) 2024/1640, der træffes af den offentlige myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med disse organer, for at sikre, at de udfører deres opgaver på passende og effektiv vis.

9.   Hvis peerevalueringer vedrører tilsynsaktiviteter, som i en eller flere medlemsstater udføres af selvregulerende organer, er disse selvregulerende organer ikke forpligtet til at deltage. Når de tilkendegiver interesse i at deltage i en peerevaluering, tillades det dog medarbejdere i disse organer, der har fået overdraget tilsynsopgaver, at deltage i denne peerevaluering.

1.   Myndigheden bistår inden for rammerne af sine beføjelser, og uden at det berører de relevante ikkefinansielle tilsynsorganers beføjelser i henhold til artikel 50 i direktiv (EU) 2024/1640, med oprettelsen og driften af AML/CFT-tilsynskollegier i den ikkefinansielle sektor for forpligtede enheder i den ikkefinansielle sektor, der driver virksomheder i flere medlemsstater, i overensstemmelse med nævnte artikel.

2.   Med henblik på stk. 1 kan myndigheden:

3.   Med henblik på stk. 1 har myndighedens personale fuld ret til at deltage i AML/CFT-tilsynskollegierne. Efter aftale med de berørte ikkefinansielle tilsynsorganer skal myndighedens personale kunne deltage i kollegiets aktiviteter, der udføres i fællesskab af to eller flere ikkefinansielle tilsynsorganer, herunder tilsyn på stedet hos forpligtede enheder i den ikkefinansielle sektor omfattet af artikel 3, nr. 3), litra a) og b), i forordning (EU) 2024/1624.

1.   Hvis myndigheden har grund til at antage, at et ikkefinansielt tilsynsorgan eller en offentlig myndighed, der fører tilsyn med selvregulerende organer som omhandlet i artikel 52 i direktiv (EU) 2024/1640, ikke har anvendt EU-retsakterne eller den nationale ret, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i denne forordning, eller har anvendt dem på en måde, der synes at være i strid med EU-retten, underretter den det pågældende tilsynsorgan eller offentlige myndighed om de mistænkte overtrædelser og undersøger dem.

Med henblik på første afsnit kan myndigheden handle efter anmodning fra et eller flere ikkefinansielle tilsynsorganer eller offentlige myndigheder, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ, herunder hvis sådanne foranstaltninger er baseret på velunderbyggede oplysninger fra fysiske eller juridiske personer i henhold til artikel 90.

2.   Myndigheden skal kunne anmode det pågældende tilsynsorgan eller den pågældende offentlige myndighed om alle oplysninger, som myndigheden anser for nødvendige for sin undersøgelse, herunder oplysninger om, hvordan EU-retsakterne eller den nationale lovgivning, der er omhandlet i denne forordnings artikel 1, stk. 2, anvendes i overensstemmelse med EU-retten, men med undtagelse af oplysninger, der er omfattet af retten til fortrolighed, medmindre undtagelserne i artikel 21, stk. 2, andet afsnit, og artikel 70, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2024/1624 og i artikel 52, stk. 3, litra a), i direktiv (EU) 2024/1640 finder anvendelse.

Det berørte tilsynsorgan eller den berørte offentlige myndighed giver straks myndigheden de ønskede oplysninger.

Når de ønskede oplysninger fra det berørte tilsynsorgan eller den berørte offentlige myndighed har vist sig at være eller anses for at være utilstrækkelig til at indhente de oplysninger, der anses for nødvendige med henblik på at undersøge den påståede overtrædelse, kan myndigheden efter at have underrettet det berørte tilsynsorgan eller den berørte offentlige myndighed rette en behørigt begrundet anmodning om oplysninger direkte til andre tilsynsorganer eller offentlige myndigheder, der fører tilsyn med selvregulerende organer.

Modtageren af en sådan anmodning forelægger uden unødigt ophold myndigheden klare, nøjagtige og fuldstændige oplysninger.

3.   Myndigheden kan senest seks måneder efter indledningen af undersøgelsen rette en henstilling til det berørte tilsynsorgan eller den berørte offentlige myndighed om de skridt, der er nødvendige for at afhjælpe den konstaterede overtrædelse.

Inden myndigheden udsteder en sådan henstilling, samarbejder den med det berørte tilsynsorgan eller den berørte offentlige myndighed, hvis den finder et sådant engagement hensigtsmæssigt med henblik på at afhjælpe overtrædelsen, i et forsøg på at nå til enighed om de foranstaltninger, der er nødvendige til dette mål.

Det berørte tilsynsorgan eller den berørte offentlige myndighed underretter senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af henstillingen myndigheden om de skridt, den har taget eller agter at tage for at afhjælpe overtrædelsen.

4.   Hvis tilsynsorganet eller den offentlige myndighed ikke har afhjulpet den konstaterede overtrædelse, jf. stk. 3, første afsnit, senest en måned efter modtagelsen af myndighedens henstilling, udsteder myndigheden en advarsel med nærmere oplysninger om overtrædelsen og fastlæggelse af de foranstaltninger, som adressaterne for advarslen skal gennemføre for at afbøde dens virkninger.

De i første afsnit nævnte advarsler sendes til:

5.   Så snart det berørte tilsynsorgan eller den berørte offentlige myndighed har afhjulpet overtrædelsen, underretter myndigheden adressaterne for dens advarsel, jf. stk. 4, om, at overtrædelsen er blevet afhjulpet, og at de afbødende foranstaltninger er ophørt.

1.   Myndigheden kan bistå ikkefinansielle tilsynsorganer med at nå til enighed i overensstemmelse med proceduren i denne artikels stk. 3 og 4 efter anmodning fra et eller flere ikkefinansielle tilsynsorganer i henhold til artikel 46, 47, 50 eller 54 i direktiv (EU) 2024/1640 eller i andre tilfælde, hvor et ikkefinansielt tilsynsorgan er uenig i proceduren eller indholdet af et andet ikkefinansielt tilsynsorgans foranstaltning, foreslåede foranstaltning eller inaktivitet, for så vidt som den påvirker dens egne tilsynsopgaver og -ansvar i forhold til en specifik forpligtet enhed eller flere forpligtede enheder.

2.   I andre tilfælde end dem, der er omfattet af artikel 46, 47, 50 eller 54 i direktiv (EU) 2024/1640, anmoder et ikkefinansielt tilsynsorgan uden unødig forsinkelse myndigheden om bistand, hvis en bestemmelse i EU-retten kræver, at det ikkefinansielle tilsynsorgan sammen med et andet ikkefinansielt tilsynsorgan eller andre ikkefinansielle tilsynsorganer indgår en aftale, en ordning eller anden form for etableret eller formaliseret samarbejde vedrørende tilsyn med specifikke forpligtede enheder, og et af følgende forhold gør sig gældende:

3.   Det administrerende råd vurderer enhver anmodning som omhandlet i stk. 1 og 2 og underretter de relevante parter om, hvorvidt den anser anmodningen for at være berettiget og agter at reagere på den i overensstemmelse med denne artikel.

4.   Myndigheden fastsætter en frist for indgåelse af forlig mellem de ikkefinansielle tilsynsorganer under hensyntagen til eventuelle relevante frister i EU-retten og til, hvor kompleks sagen er, og hvor meget den haster. Med henblik på forligsfasen virker myndigheden som mægler. Hvis det er nødvendigt eller fastsat i EU-retten, afgiver myndigheden udtalelse om, hvordan tvisten kan bilægges.

1.   Myndigheden er ansvarlig for at sikre et effektivt og konsekvent samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder (»FIU'er«) inden for rammerne af støtte- og koordineringsmekanismen for FIU'er. Med henblik herpå støtter og koordinerer myndigheden FIU'ernes aktiviteter.

2.   Myndigheden og FIU'erne er underlagt en forpligtelse til samarbejde i god tro, herunder med hensyn til fælles analyser, der støttes eller indledes af myndigheden, og en forpligtelse til at udveksle oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres respektive opgaver.

3.   Myndigheden skal råde over særlige menneskelige, finansielle og IT-ressourcer til at støtte de opgaver, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, og sikrer om nødvendigt organisatorisk adskillelse af det personale, der beskæftiger sig med disse opgaver, og det personale, der udfører de opgaver, der knytter sig til myndighedens tilsynsaktiviteter.

En FIU kan underrette myndigheden, i tilfælde af at en anden FIU undlader at samarbejde. I så fald virker myndigheden som mægler.

1.   Myndigheden fastlægger metoder til og kriterier for udvælgelse og prioritering af sager, som er relevante for gennemførelse af fælles analyser i overensstemmelse med artikel 32 i direktiv (EU) 2024/1640, der skal støttes af myndigheden.

2.   Med henblik på stk. 1 udarbejder myndigheden hvert år en liste over prioriterede områder med henblik på gennemførelse af fælles analyser. Denne liste kan revideres, hvis der udpeges nye prioriterede områder.

3.   Hvis en FIU i en medlemsstat i henhold til artikel 32 i direktiv (EU) 2024/1640 og under hensyntagen til de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede kriterier konstaterer et potentielt behov for at foretage en fælles analyse sammen med en eller flere FIU'er i andre medlemsstater, underretter den myndigheden herom.

Myndigheden registrerer alle meddelelser, der modtages i henhold til dette stykkes første afsnit, og vurderer sagens relevans i overensstemmelse med de metoder og kriterier, der er omhandlet i stk. 1. Hvis myndigheden vurderer, at sagen er relevant, underretter den senest fem dage efter den første underretning FIU'er i alle relevante medlemsstater og opfordrer dem til at deltage i den fælles analyse. Med henblik herpå anvender myndigheden sikre kommunikationskanaler. FIU'er i alle relevante medlemsstater overvejer at deltage i den fælles analyse.

4.   Hvis mindst én anden FIU indvilliger i at deltage i den fælles analyse, sikrer myndigheden, at den fælles analyse iværksættes senest 20 dage efter den indledende vurdering, der er omhandlet i stk. 3, andet afsnit, medmindre sagens hastende karakter berettiger indførelsen af en kortere frist.

5.   Enhver FIU, der afviser at deltage i gennemførelsen af den fælles analyse, skal give myndigheden en skriftlig begrundelse herfor senest fem dage efter modtagelsen af opfordringen. Myndigheden giver straks en sådan forklaring til den FIU, der har konstateret, at der er behov for en fælles analyse.

6.   Efter udtrykkeligt samtykke fra alle de FIU'er, der deltager i den fælles analyse, gives personalet i den myndighed, der støtter den fælles analyse, adgang til alle data vedrørende sagen for den fælles analyse, og det skal kunne behandle disse data med henblik på at gennemføre den fælles analyse.

Hvis en FIU nægter at give myndighedens personale adgang til de data, der vedrører sagens genstand, sikrer den, at oplysningerne gives på anden måde på en måde, der ikke hindrer myndighedens personale i at yde operationel støtte til den fælles analyse eller på anden måde effektivt hæmmer dets mulighed for at yde en sådan støtte.

Hvis flere FIU'er nægter at give adgang til data vedrørende sagens genstand, revurderer myndigheden, om de opgaver, som dens personale ville udføre, berettiger dens støtte til den fælles analyse, og overvejer at anbefale, at den fælles analyse i stedet gennemføres uden dens støtte.

7.   Myndigheden tilvejebringer alle de værktøjer og den operationelle støtte, der er nødvendig for gennemførelsen af den særlige fælles analyse, i overensstemmelse med de udviklede metoder og procedurer. Myndigheden opretter navnlig en dedikeret, sikker kommunikationskanal med henblik på udførelse af den fælles analyse og sørger for passende teknisk koordinering, herunder IT-support samt budgetmæssig og logistisk støtte.

8.   Efter udtrykkeligt samtykke fra alle FIU'er, der deltager i den fælles analyse, bemyndiges myndighedens personale, der støtter den fælles analyse, til på grundlag af et hit/no-hit-system at krydstjekke disse FIU'ers data med data, der stilles til rådighed af andre FIU'er og EU-organer, -kontorer og -agenturer inden for deres respektive mandater.

I tilfælde af et hit udveksler myndigheden de oplysninger, der udløste hittet, med alle FIU'er, der deltager i den fælles analyse, i det omfang udbyderen af oplysningerne gav tilladelse til at dele dem, og oplysningerne er nødvendige for gennemførelsen af den fælles analyse.

Med henblik på dette stykke anvender myndigheden et system, der er udformet til at krydstjekke oplysninger, der er relevante med henblik på at forebygge hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme på en forholdsmæssig måde. Systemet skal sikre et sikkerhedsniveau og fortrolighed, der står i et rimeligt forhold til arten og omfanget af de krydstjekkede oplysninger. De metoder og procedurer, der skal fastlægges for gennemførelsen af de fælles analyser i henhold til artikel 43, stk. 1, og de samarbejdsordninger, der skal indgås i henhold til artikel 94, stk. 2, skal præcisere metoderne til at foretage krydstjek på grundlag af et hit/no-hit-system som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.

1.   Hvis resultaterne af en fælles analyse viser, at der er rimelig grund til at antage, at hvidvask af penge eller andre kriminelle aktiviteter bliver eller er blevet begået, i forbindelse med hvilke EPPO kan udøve sin kompetence i overensstemmelse med artikel 22 og artikel 25, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2017/1939, indberetter myndigheden uden unødig forsinkelse resultaterne af den fælles analyse og eventuelle yderligere relevante oplysninger til EPPO.

2.   Myndigheden udarbejder i samråd med EPPO udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der præciserer det format, der skal anvendes af myndigheden ved rapportering af oplysninger til EPPO.

Myndigheden forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 27. juni 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 53.

3.   Hvis resultaterne af den fælles analyse viser, at der er rimelig grund til at antage, at der begås eller er blevet begået svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, og i forbindelse med hvilken Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kunne udøve sin kompetence i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, oversender myndigheden resultaterne af den fælles analyse og eventuelle supplerende relevante oplysninger til OLAF.

4.   Efter udtrykkeligt samtykke fra alle FIU'er, der deltager i den fælles analyse, og hvis resultaterne af den fælles analyse viser, at der er rimelig grund til at antage, at der er begået en strafbar handling, i forbindelse med hvilken Europol kan udøve sin kompetence i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (38), oversender myndigheden resultaterne af den fælles analyse og eventuelle yderligere relevante oplysninger til Europol.

5.   Efter udtrykkeligt samtykke fra alle FIU'er, der deltager i den fælles analyse, og hvis resultaterne af den fælles analyse viser, at der er rimelig grund til at antage, at der er begået en strafbar handling, i forbindelse med hvilken Eurojust kan udøve sin kompetence i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1727 (39), oversender myndigheden resultaterne af den fælles analyse og eventuelle yderligere relevante oplysninger til Eurojust.

6.   Myndigheden, EPPO, Europol, Eurojust og OLAF kan udveksle strategiske og andre ikkeoperationelle oplysninger såsom typologier og risikoindikatorer på de områder, der henhører under deres kompetence.

Betingelserne for udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, fastsættes i de samarbejdsordninger, der er omhandlet i artikel 94.

1.   Hvis myndigheden konstaterer et potentielt behov for at foretage en fælles analyse i henhold til artikel 40 i denne forordning eller artikel 32 i direktiv (EU) 2024/1640, underretter den de berørte FIU'er herom og anmoder dem om at deltage i den fælles analyse.

2.   De berørte FIU'er underretter uden unødig forsinkelse myndigheden og gør sit bedste for at gøre dette senest fem dage efter modtagelsen af anmodningen om deres afgørelse vedrørende den i stk. 1 omhandlede anmodning.

3.   Hvis en FIU, der anmodes om at deltage i den fælles analyse, afviser en anmodning fra myndigheden i henhold til stk. 1, underretter den uden unødig forsinkelse myndigheden om grundene til sin afgørelse og gør sit bedste for at gøre dette senest fem dage efter modtagelsen af anmodningen.

1.   Myndigheden fastlægger metoder og procedurer for gennemførelsen af de fælles analyser og gennemgår og ajourfører dem regelmæssigt, hvor det er nødvendigt. Kravet om en sådan gennemgang og ajourføring finder ligeledes anvendelse på de metoder og kriterier, der er omhandlet i artikel 40, stk. 1.

2.   De FIU'er, der deltog eller på anden måde var involveret i en eller flere fælles analyser, kan give feedback til myndigheden om gennemførelsen af analysen, herunder feedback om den operationelle støtte, som myndigheden ydede i forbindelse med den fælles analyse, samt feedback om resultatet af de analyser, metoder og procedurer, der er indført jf. stk. 1, de værktøjer, der er til rådighed, og koordineringen mellem de deltagende FIU'er. Feedback, der er mærket som fortrolig, må ikke deles med andre FIU'er.

3.   På grundlag af den feedback, der er omhandlet i stk. 2, eller på eget initiativ kan myndigheden udstede en opfølgningsrapport vedrørende gennemførelsen af fælles analyser, herunder specifikke forslag til justeringer af metoderne og procedurerne for gennemførelsen af de fælles analyser, og konklusioner om resultatet af de fælles analyser. Opfølgningsrapporten deles med alle FIU'er uden at videregive fortrolige oplysninger eller oplysninger, som kun er til tjenestebrug, om sagen. Konklusionerne og henstillingerne vedrørende gennemførelsen af de fælles analyser deles med alle de FIU'er, der deltog i de fælles analyser, og med alle de andre FIU'er, for så vidt disse konklusioner og henstillinger ikke indeholder fortrolige oplysninger eller oplysninger, som kun er til tjenestebrug.

1.   FIU'en i hver medlemsstat delegerer en eller flere medarbejdere til myndigheden. Den nationale FIU-delegeredes sædvanlige arbejdssted skal være myndighedens hjemsted.

2.   FIU-delegerede skal have status som personale i den delegerende FIU på tidspunktet for deres udnævnelse og i hele deres delegeringsperiode. Medlemsstaterne udpeger deres FIU-delegerede på grundlag af dokumenteret relevant praktisk erfaring på højt niveau inden for FIU-opgaver. Den delegerede forbliver under den delegerende FIU's myndighed og skal overholde den delegerende FIU's sikkerheds- og fortrolighedsregler, herunder relevant national ret.

3.   Det generelle råd i FIU-sammensætning kan afvise en person, der er blevet udpeget som FIU-delegeret, hvis denne person ikke opfylder kriterierne omhandlet i stk. 2. Mandatet for de FIU-delegerede er på tre år og kan fornyes én gang med den delegerende FIU's samtykke.

4.   De FIU-delegerede bistår myndigheden med at udføre de opgaver, der er fastsat i artikel 5, stk. 5. Med henblik herpå skal de FIU-delegerede have adgang til myndighedens data og oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver, så længe delegationen varer.

5.   FIU-delegerede har adgang til alle oplysninger, som deres delegerende FIU har adgang til med henblik på at udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5.

6.   Det administrerende råd fastsætter de FIU-delegeredes rettigheder og forpligtelser i forhold til myndigheden under hensyntagen til udtalelsen fra det generelle råd i FIU-sammensætning. FIU'erne sikrer, at deres FIU-delegerede overholder disse rettigheder og forpligtelser.

1.   I forbindelse med fremme af samarbejde og støtte til FIU'ernes arbejde fremmer myndigheden under hensyntagen til FIU'ernes behov fælles tilgange, metoder og bedste praksis. Myndigheden tilrettelægger og fremmer tillige navnlig følgende aktiviteter:

2.   En FIU kan indgive en anmodning om bistand i forbindelse med sine tilsynsopgaver til myndigheden med angivelse af, hvilken type bistand den søger fra myndighedens personale, en eller flere FIU'ers personale eller en kombination heraf. Den FIU, der anmoder om bistand, sikrer, at der gives adgang til alle oplysninger og data, der er nødvendige for at yde en sådan bistand. Myndigheden opbevarer og ajourfører regelmæssigt oplysningerne om specifikke ekspertiseområder og om FIU'ernes kapacitet til at yde gensidig bistand med hensyn til FIU'ernes opgaver.

3.   Myndigheden bestræber sig bedst muligt på at yde den bistand, der anmodes om, herunder ved at overveje at yde støtte med egne menneskelige ressourcer samt ved at koordinere og lette leveringen af enhver form for bistand fra andre FIU'er på frivillig basis.

4.   Ved begyndelsen af hvert år underretter myndighedens formand det generelle råd i FIU-sammensætning om, hvilke menneskelige ressourcer myndigheden kan afsætte til at yde den i denne artikels stk. 2 omhandlede bistand. Når der sker ændringer i tilgængeligheden af menneskelige ressourcer som følge af udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, underretter myndighedens formand det generelle råd i FIU-sammensætning herom.

1.   Myndigheden kan fremme en løsning i tilfælde af uenighed mellem to eller flere FIU'er om individuelle sager vedrørende samarbejde, herunder udveksling af oplysninger, i henhold til direktiv (EU) 2024/1640. Formålet med en sådan mægling er at forlige divergerende synspunkter mellem FIU'erne og at vedtage en ikkebindende udtalelse.

2.   Hvis en uenighed ikke kan løses gennem direkte kontakt og dialog mellem de berørte FIU'er, indleder myndigheden en mæglingsprocedure efter anmodning fra en eller flere af disse FIU'er. Myndigheden kan også på eget initiativ forslå, at der indledes en mæglingsprocedure. Mægling gennemføres kun efter aftale med alle berørte FIU'er.

3.   Mæglingsproceduren indledes ved det generelle råd i FIU-sammensætning. Alle medlemmer af det generelle råd i FIU-sammensætning, bortset fra lederne af de FIU'er, der er berørt af uenigheden, søger at forlige synspunkterne hos de FIU'er, der er berørt af uenigheden, og når til enighed om en ikkebindende udtalelse. Hvor det er relevant, kan eksperter fra Kommissionen indbydes til at deltage i mæglingsproceduren med rådgivende funktion.

4.   Det generelle råd i FIU-sammensætning vedtager reglerne for mæglingsproceduren, herunder de gældende frister.

5.   Hvis en FIU, der er berørt af en uenighed, nægter at deltage i mæglingsproceduren, underretter den myndigheden og de andre FIU'er, der er berørt af uenigheden, om grundene til sin afgørelse inden for den frist, der er fastsat i procedurereglerne, jf. stk. 4.

6.   Senest tre måneder efter vedtagelsen af den ikkebindende udtalelse, der er omhandlet i stk. 3, aflægger de FIU'er, der er berørt af uenigheden, rapport til det generelle råd i FIU-sammensætning om de foranstaltninger, de har truffet som svar på udtalelsen, eller, hvis de ikke har truffet nogen foranstaltninger, om årsagerne hertil.

1.   Myndigheden sikrer passende, uafbrudt og sikker hosting af FIU.net og sikrer forvaltningen, vedligeholdelsen og udviklingen af FIU.net. Myndigheden sikrer under hensyntagen til FIU'ernes behov, at den mest avancerede og sikre tilgængelige teknologi anvendes til FIU.net på grundlag af en cost-benefit-analyse.

2.   Myndigheden sikrer, at FIU.net fungerer uafbrudt, og holder det ajour. Når det er nødvendigt for at støtte eller styrke udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem FIU'erne og baseret på FIU'ernes behov, skal myndigheden udforme og gennemføre eller på anden måde stille opgraderede eller yderligere funktionaliteter i FIU.net til rådighed.

3.   Myndigheden er også ansvarlig for følgende opgaver i forbindelse med FIU.net:

4.   Med henblik på udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, har myndigheden beføjelse til at indgå retligt bindende kontrakter eller aftaler med tredjepartsleverandører af tjenesteydelser efter passende revision af deres sikkerhedsstandarder.

5.   Myndigheden vedtager og gennemfører de foranstaltninger, der er nødvendige for udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i denne artikel, herunder en sikkerhedsplan, en driftskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan for FIU.net.

6.   Det generelle råd i FIU-sammensætning kan med enstemmighed beslutte at suspendere adgangen til FIU.net for en FIU, dens modpart i et tredjeland eller et EU-organ, -kontor eller -agentur, hvis det har grund til at tro, at en sådan adgang vil bringe gennemførelsen af kapitel III i direktiv (EU) 2024/1640 og sikkerheden og fortroligheden af de oplysninger, som FIU'er er i besiddelse af, og som udveksles gennem FIU.net-systemet, i fare, herunder når der er betænkeligheder med hensyn til en FIU's manglende uafhængighed og autonomi.

Hvis det generelle råd i FIU-sammensætning vedtager en afgørelse om suspension af en FIU's adgang til FIU.net, træffer det generelle råd afgørelse med enstemmighed blandt alle medlemmer af det generelle råd i FIU-sammensætning, undtagen lederen af den pågældende FIU.

Det generelle råd i FIU-sammensætning fastlægger kriterierne for suspension af adgangen til FIU.net og vedtager procedureregler for en sådan suspension.

1.   Myndigheden opretter en peerevalueringsproces af FIU'ernes aktiviteter i henhold til kapitel III i direktiv (EU) 2024/1640 for at styrke sammenhængen og effektiviteten af FIU'ernes aktiviteter og lette udvekslingen af bedste praksis mellem FIU'er. Myndigheden udvikler metoder, der gør det muligt at foretage en objektiv vurdering af de reviderede FIU'er, og udarbejder også procedureregler for gennemførelse af peerevalueringer.

Hvor det er relevant, skal der ved planlægningen og gennemførelsen af peerevalueringer tages behørigt hensyn til de evalueringer, vurderinger og rapporter, der er udarbejdet af internationale organisationer og mellemstatslige organer med kompetence inden for forebyggelse og afsløring af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme.

2.   Med henblik på stk. 1 nedsætter myndigheden et peerevalueringsteam, som sammensættes af myndighedens personale og repræsentanter fra FIU'erne, der deltager i peerevalueringen.

3.   En peerevaluering af en FIU's aktiviteter omfatter, men er ikke begrænset til, en vurdering af følgende:

4.   Myndigheden udarbejder en rapport om resultaterne af peerevalueringen. Peerevalueringsrapporten udarbejdes i fællesskab af myndighedens personale og det relevante personale i FIU'en, der er del af peerevalueringsteamet, og vedtages af det administrerende råd, efter at den har modtaget bemærkningerne fra det generelle råd i FIU-sammensætning om, hvorvidt anvendelsen af metoden er i overensstemmelse med andre peerevalueringsrapporter. Rapporten omfatter konstateret bedste praksis og, hvor det er relevant, opfølgningsforanstaltninger, der anses for hensigtsmæssige, forholdsmæssige og nødvendige på grundlag af peerevalueringen. Disse opfølgningsforanstaltninger kan gennemføres i form af retningslinjer og henstillinger i henhold til artikel 54 og udtalelser i henhold til artikel 55. FIU'erne bestræber sig i det videst mulige omfang på at efterleve eventuelle retningslinjer og henstillinger, der udstedes i overensstemmelse med artikel 54.

5.   Myndigheden offentliggør resultaterne af peerevalueringen på sit websted og forelægger Kommissionen en udtalelse, hvis den under hensyntagen til resultatet af peerevalueringen eller andre oplysninger, som myndigheden er kommet i besiddelse af i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, vurderer, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering af EU-regler vedrørende FIU'er set fra Unionens perspektiv.

6.   Myndigheden forelægger en opfølgningsrapport to år efter offentliggørelsen af peerevalueringsrapporten. Peerevalueringsrapporten udarbejdes i fællesskab af myndighedens personale og det relevante personale i FIU'en, der er del af peerevalueringsteamet, og vedtages af det administrerende råd, efter at den har modtaget bemærkningerne fra det generelle råd i FIU-sammensætning om, hvorvidt anvendelsen af metoden er i overensstemmelse med andre peerevalueringsrapporter. Opfølgningsrapporten omfatter en vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af de tiltag, som de FIU'er, der var genstand for peerevalueringen, har gennemført som reaktion på opfølgningsforanstaltningerne i peerevalueringsrapporten. Myndigheden offentliggør resultaterne af opfølgningsrapporten på sit websted.

7.   Med henblik på denne artikel vedtager det administrerende råd en arbejdsplan for peerevaluering hvert andet år, som skal afspejle erfaringerne fra tidligere peerevalueringsprocesser og drøftelser i det generelle råd i FIU-sammensætning. Arbejdsplanen for peerevaluering udgør en særskilt del af det årlige og flerårige arbejdsprogram og indgår i det samlede programlægningsdokument. Hver FIU deltager i de peerevalueringer, der vedrører den.

1.   Når Europa-Parlamentet og Rådet delegerer beføjelser til Kommissionen til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF for at sikre konsekvent harmonisering på de områder, der specifikt er fastsat i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder. Myndigheden forelægger Kommissionen sine udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på vedtagelse. Samtidig fremsender myndigheden disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.

Reguleringsmæssige tekniske standarder er tekniske og repræsenterer ikke strategiske beslutninger eller politiske valg, og deres indhold er begrænset af de lovgivningsmæssige retsakter, som de er baseret på.

Inden myndigheden forelægger dem for Kommissionen, gennemfører den åbne offentlige høringer om udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser i høj grad er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter.

Senest tre måneder efter modtagelsen af et udkast til reguleringsmæssig teknisk standard træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den vedtager det. Kommissionen underretter i god tid Europa-Parlamentet og Rådet, hvor vedtagelsen ikke kan finde sted inden for fristen på tre måneder. Kommissionen kan vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder delvis eller med ændringer, hvor det er i Unionens interesse.

Hvor Kommissionen har til hensigt ikke at vedtage et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard eller at vedtage det delvist eller med ændringer, sender den udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard tilbage til myndigheden med en forklaring på, hvorfor den ikke vedtager det, eller med en forklaring på sine ændringer.

Kommissionen sender en kopi af sin skrivelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard på grundlag af Kommissionens forslag til ændringer og igen forelægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.

Hvis myndigheden ved udløbet af denne periode på seks uger ikke har forelagt et ændret udkast til reguleringsmæssig teknisk standard eller har forelagt et udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, som ikke er ændret på en måde, der er i overensstemmelse med Kommissionens forslag til ændringer, kan Kommissionen vedtage udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard med de ændringer, den anser for relevante, eller afvise den.

Kommissionen ændrer ikke indholdet af et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden, jf. denne artikel.

2.   Har myndigheden ikke forelagt et udkast til en reguleringsmæssig teknisk standard inden for den tidsfrist, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan Kommissionen anmode om et sådant udkast inden for en ny tidsfrist. Hvis myndigheden ikke kan overholde denne nye frist, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom i god tid.

3.   Kun hvis myndigheden ikke forelægger Kommissionen et udkast til reguleringsmæssig teknisk standard inden for tidsfristerne i overensstemmelse med stk. 2, kan Kommissionen vedtage en reguleringsmæssig teknisk standard i form af en delegeret retsakt uden et udkast fra myndigheden.

Kommissionen gennemfører åbne offentlige høringer om udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter.

Kommissionen fremsender straks udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard til Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen sender sit udkast til reguleringsmæssig teknisk standard til myndigheden. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard og fremlægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.

Hvis myndigheden ved udløbet af den periode på seks uger, der er omhandlet i fjerde afsnit, ikke har forelagt et ændret udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, kan Kommissionen vedtage den reguleringsmæssige tekniske standard.

Hvis myndigheden har fremlagt et ændret udkast til reguleringsmæssig teknisk standard inden for perioden på seks uger, kan Kommissionen ændre udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard på grundlag af myndighedens foreslåede ændringer eller vedtage den reguleringsmæssige tekniske standard med de ændringer, den anser for relevante. Kommissionen ændrer ikke indholdet af udkastet til reguleringsmæssig teknisk standard, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden, jf. denne artikel.

4.   Reguleringsmæssige tekniske standarder vedtages ved hjælp af forordninger eller afgørelser. Ordene »reguleringsmæssig teknisk standard« skal indgå i titlen på sådanne forordninger eller afgørelser. Disse standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført deri.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 49, tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 26. juni 2024. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed.

2.   Så snart Kommissionen vedtager en reguleringsmæssig teknisk standard, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Beføjelsen til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen på de i artikel 49, 51 og 52 anførte betingelser.

1.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan gøre indsigelse mod en reguleringsmæssig teknisk standard inden for tre måneder fra datoen for Kommissionens underretning om den vedtagne reguleringsmæssige tekniske standard. Fristen forlænges med tre måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse mod den reguleringsmæssige tekniske standard ved udløbet af den i stk. 1 nævnte periode, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført i den.

Den reguleringsmæssige tekniske standard kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden den i stk. 1 omhandlede frists udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.   Gør enten Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en reguleringsmæssig teknisk standard inden udløbet af fristen, jf. stk. 1, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse, angiver i overensstemmelse med artikel 296 i TEUF grundene til indsigelsen mod den reguleringsmæssige tekniske standard.

1.   Hvis Kommissionen ikke godkender et udkast til reguleringsmæssig teknisk standard eller ændrer det i henhold til artikel 49, skal Kommissionen underrette myndigheden, Europa-Parlamentet og Rådet og angive begrundelsen herfor.

2.   Europa-Parlamentet eller Rådet kan, når det er relevant, indkalde den ansvarlige kommissær sammen med myndighedens formand inden for en måned efter den i stk. 1 omhandlede underretning til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets kompetente udvalg eller i Rådet, så de kan fremlægge og redegøre for uoverensstemmelserne.

1.   Hvor Europa-Parlamentet og Rådet giver Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF på de områder, der specifikt er fastsat i de i denne forordnings artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan myndigheden udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Gennemførelsesmæssige tekniske standarder er tekniske og indebærer ikke strategiske beslutninger eller politiske valg, og deres indhold fastlægger betingelserne for anvendelse af disse retsakter. Myndigheden forelægger Kommissionen sine udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på vedtagelse. Samtidig fremsender myndigheden disse tekniske standarder til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.

Inden myndigheden forelægger udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen, gennemfører den åbne offentlige høringer og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser i høj grad er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter.

Senest tre måneder efter modtagelsen af et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard træffer Kommissionen afgørelse om, hvorvidt den vedtager det. Kommissionen kan forlænge denne frist med én måned. Kommissionen underretter i god tid Europa-Parlamentet og Rådet, hvor vedtagelsen ikke kan finde sted inden for fristen på tre måneder. Kommissionen kan vedtage udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder delvis eller med ændringer, hvor det er i Unionens interesse.

Hvor Kommissionen har til hensigt ikke at vedtage udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard eller har til hensigt at vedtage det delvis eller med ændringer, sender den det tilbage til myndigheden med en forklaring på, hvorfor den ikke har til hensigt at vedtage det, eller med en forklaring på sine ændringer. Kommissionen sender en kopi af sin skrivelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard på grundlag af Kommissionens forslag til ændringer og igen forelægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.

Hvis myndigheden ved udløbet af den i fjerde afsnit omhandlede periode på seks uger ikke har forelagt et ændret udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard eller har forelagt et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, som ikke er ændret på en måde, der er i overensstemmelse med Kommissionens forslag til ændringer, kan Kommissionen vedtage den gennemførelsesmæssige tekniske standard med de ændringer, den anser for relevante, eller afvise den.

Kommissionen ændrer ikke indholdet af et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden, jf. denne artikel.

2.   Har myndigheden ikke forelagt et udkast til en gennemførelsesmæssig teknisk standard inden for den tidsfrist, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, kan Kommissionen anmode om et sådant udkast inden for en ny tidsfrist. Hvis myndigheden ikke kan overholde denne nye frist, underretter den Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom i god tid.

3.   Kun hvis myndigheden ikke forelægger Kommissionen et udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard inden for tidsfristerne i overensstemmelse med stk. 2 kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesmæssig teknisk standard i form af en gennemførelsesretsakt uden et udkast fra myndigheden.

Kommissionen gennemfører åbne offentlige høringer om udkastene til gennemførelsesmæssige tekniske standarder og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved, medmindre sådanne høringer og analyser er uforholdsmæssige i forhold til omfanget og virkningen af de pågældende udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder eller til sagens særligt hastende karakter.

Kommissionen fremsender straks udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard til Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen sender udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard til myndigheden. Inden for en periode på seks uger kan myndigheden ændre udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard og fremlægge det for Kommissionen i form af en formel udtalelse. Myndigheden sender en kopi af sin formelle udtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet.

Hvis myndigheden ved udløbet af den periode på seks uger, der er omhandlet i fjerde afsnit, ikke har forelagt et ændret udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard, kan Kommissionen vedtage den gennemførelsesmæssige tekniske standard.

Hvis myndigheden har fremlagt et ændret udkast til gennemførelsesmæssig teknisk standard inden for denne periode på seks uger, kan Kommissionen ændre udkastet til gennemførelsesmæssig teknisk standard på grundlag af myndighedens foreslåede ændringer eller vedtage den reguleringsmæssige tekniske standard med de ændringer, den anser for relevante.

Kommissionen ændrer ikke indholdet af de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som myndigheden har udarbejdet, uden forudgående koordinering med myndigheden, jf. denne artikel.

4.   De gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedtages ved hjælp af forordninger eller afgørelser. Ordene »gennemførelsesmæssig teknisk standard« skal indgå i titlen på sådanne forordninger eller afgørelser. Disse standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er anført deri.

1.   Myndigheden udsteder retningslinjer og henstillinger rettet til tilsynsmyndigheder, tilsynsorganer, FIU'er eller forpligtede enheder med henblik på at fastlægge en konsekvent, virkningsfuld og effektiv tilsynspraksis og FIU-relateret praksis og sikre en fælles, ensartet og konsekvent anvendelse af EU-retten.

2.   Myndigheden gennemfører, hvor det er hensigtsmæssigt, åbne offentlige høringer om disse retningslinjer og henstillinger og foretager en analyse af de potentielle omkostninger og fordele herved. Disse høringer og analyser skal stå i forhold til omfanget, arten og virkningen af retningslinjerne eller henstillingerne. Hvis myndigheden ikke gennemfører åbne offentlige høringer, skal den begrunde dette og offentliggøre grundene.

3.   Tilsynsmyndighederne, tilsynsorganerne, FIU'er og de forpligtede enheder bestræber sig på bedst muligt at efterleve disse retningslinjer og henstillinger.

Senest to måneder efter udarbejdelsen af en retningslinje eller henstilling bekræfter hver enkelt tilsynsmyndighed, tilsynsorgan eller FIU, om den efterlever eller agter at efterleve denne retningslinje eller henstilling. Hvis en tilsynsmyndighed, et tilsynsorgan eller en FIU ikke efterlever eller ikke agter at efterleve den, underretter den myndigheden og angiver sin begrundelse herfor.

Myndigheden offentliggør det faktum, at en tilsynsmyndighed, et tilsynsorgan eller en FIU ikke efterlever eller ikke agter at efterleve denne retningslinje eller henstilling. Myndigheden kan også i hvert enkelt tilfælde beslutte, om den vil offentliggøre begrundelserne fra tilsynsmyndigheden, tilsynsorganet eller FIU'en for ikke at efterleve den pågældende retningslinje eller henstilling. Tilsynsmyndigheden, tilsynsorganet eller FIU'en modtager forudgående meddelelse om en sådan offentliggørelse.

Hvis det kræves i henhold til retningslinjen eller henstillingen, rapporterer alle forpligtede enheder på en klar og detaljeret måde, om de efterlever retningslinjen eller henstillingen.

4.   Myndigheden anfører i den rapport, der er omhandlet i artikel 64, stk. 4, litra c), de retningslinjer og henstillinger, den har udstedt.

5.   De retningslinjer og henstillinger, der udstedes af myndigheden, erstatter de retningslinjer og henstillinger, der tidligere er blevet udstedt af EBA eller af tilsynsorganerne og FIU'er om samme emne. Forudsat at de stadig er relevante, finder de retningslinjer og henstillinger, der er udstedt af EBA eller tilsynsorganerne og FIU'er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (40) og forordning (EU) 2023/1113, fortsat anvendelse indtil det tidspunkt, hvor de nye retningslinjer og henstillinger, der udstedes af myndigheden om samme emne, træder i kraft. Myndigheden fastsætter en passende overgangsperiode for anvendelsen af de nye retningslinjer og henstillinger.

1.   Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget initiativ afgive udtalelser til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om alle emner inden for sit kompetenceområde.

2.   Den i stk. 1 omhandlede anmodning kan omfatte en høring af andre relevante EU-organer, for så vidt angår deres kompetence, en offentlig høring eller en teknisk analyse.

3.   Myndigheden kan efter anmodning fra Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen yde teknisk rådgivning til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på de områder, der er fastlagt i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter.

1.   Det generelle råd skal enten have den tilsynssammensætning, der er fastsat i stk. 2, eller FIU-sammensætningen som fastsat i stk. 3.

2.   Det generelle råd i tilsynssammensætning består af:

Lederne i hver medlemsstat af de tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i første afsnit, litra b), deltager i en enkelt afstemning og aftaler én fælles repræsentant, som skal være enten en fast repræsentant eller en ad hoc-stemmeberettiget repræsentant, med henblik på hvert specifikke møde eller hver specifikke afstemningsprocedure. Hvis spørgsmål, der skal drøftes af det generelle råd i tilsynssammensætning, vedrører flere offentlige myndigheders kompetence, kan den fælles repræsentant ledsages af en repræsentant fra op til to andre offentlige myndigheder, som ikke har stemmeret.

Hver tilsynsmyndighed, der har et stemmeberettiget medlem i henhold til en ad hoc-aftale eller permanent aftale, er ansvarlig for at udpege en suppleant på højt niveau fra dens myndighed, som kan træde i stedet for det stemmeberettigede medlem af det generelle råd, jf. andet afsnit, hvis denne person ikke kan deltage.

3.   Det generelle råd i tilsynssammensætning består af:

Hver FIU udpeger en suppleant på højt niveau fra sin enhed, som kan træde i stedet for lederen af FIU'en, jf. første afsnit, litra b), hvis denne ikke kan deltage.

4.   Det generelle råd kan beslutte at lade observatører deltage. Navnlig kan det generelle råd i FIU-sammensætning lade repræsentanten for OLAF, Europol, Eurojust og EPPO deltage i møder som observatører, når spørgsmål inden for rammerne af deres respektive mandater drøftes. Det generelle råd i tilsynssammensætning tillader en repræsentant udpeget af Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd og en repræsentant for hver af de europæiske tilsynsmyndigheder at deltage som observatører, når spørgsmål inden for rammerne af deres respektive mandater drøftes.

De omstændigheder, hvorunder de EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, der er anført i første afsnit, skal indbydes til møderne i det generelle råd, fastsættes i det generelle råds forretningsorden og afspejler en aftale, der er indgået mellem myndigheden og hver af disse observatører.

Andre observatører kan optages på ad hoc-basis, hvis de godkendes med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede medlemmer af det generelle råd i den relevante sammensætning.

5.   Medlemmerne af det administrerende råd kan deltage i møderne i det generelle råd enten i tilsynssammensætning eller i FIU-sammensætning uden stemmeret, når de spørgsmål, der er omfattet af deres ansvarsområder som fastlagt af myndighedens formand og omhandlet i artikel 66, stk. 2, drøftes.

1.   Det generelle råd kan, på eget initiativ eller efter anmodning fra myndighedens formand, nedsætte interne udvalg til specifikke opgaver, som det har fået tildelt. Det generelle råd kan delegere visse klart definerede opgaver og afgørelser til disse interne udvalg, det administrerende råd eller myndighedens formanden. Det generelle råd kan til enhver tid tilbagekalde en sådan delegation.

2.   Interne udvalg aflægger rapport til det generelle råd med henblik på afgørelse om alle konklusioner, de er nået frem til.

3.   Medlemmerne af det administrerende råd kan deltage i møderne i de interne udvalg i overensstemmelse med artikel 57, stk. 5.

4.   Det generelle råd i FIU-sammensætning nedsætter et stående udvalg bestående af ni af dets medlemmer eller repræsentanter med tilstrækkelig ekspertise fra deres respektive nationale FIU, der skal bistå det i forbindelse med udførelsen af dets opgaver i henhold til artikel 60, stk. 3, herunder ved at fremsætte forslag og udarbejde udkast til afgørelser.

Det stående udvalg kan ikke træffe beslutninger. Det udfører sine opgaver i hele Unionens interesse og arbejder i fuld åbenhed med det generelle råd i FIU-sammensætning.

Det generelle råd i FIU-sammensætning vedtager forretningsordenen for det stående udvalg. Sammensætningen af det stående udvalg skal sikre en rimelig balance og rotation mellem medlemmerne af eller repræsentanterne for de nationale FIU'er. Dets ni medlemmer udpeges af det generelle råd i FIU-sammensætning.

1.   Ved udførelsen af de opgaver, de er tillagt ved denne forordning, handler myndighedens formand og medlemmerne af det generelle råd i tilsynssammensætning og FIU-sammensætningen uafhængigt og udelukkende i Unionens almene interesse som helhed og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer eller nogen regeringer eller andre offentlige eller private organer.

2.   Medlemsstaterne, EU-institutioner, -agenturer, -kontorer eller -organer og ethvert andet offentligt eller privat organ må ikke søge at påvirke det generelle råds medlemmer i udførelsen af deres opgaver.

3.   Det generelle råd fastsætter i sin forretningsorden praktiske ordninger for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter.

1.   Det generelle råd i tilsynssammensætning træffer afgørelser vedrørende de opgaver, der er omhandlet i artikel 7-10, samt enhver anden afgørelse, der i henhold til denne forordning skal træffes af det generelle råd i tilsynssammensætning.

2.   Det generelle råd i tilsynssammensætning kan afgive udtalelse om ethvert udkast til afgørelse udarbejdet af det administrerende råd rettet til udvalgte forpligtede enheder i overensstemmelse med kapitel II, afdeling 3, og artikel 64, stk. 2.

Det generelle råd i tilsynssammensætning og det administrerende råd aftaler og vedtager i fællesskab de procedurer og tidsplaner, der skal følges med henblik på afgivelse af den udtalelse, der er omhandlet i første afsnit.

3.   Det generelle råd i FIU-sammensætningen varetager opgaverne og vedtager afgørelser i henhold til artikel 5, stk. 5, og kapitel II, afdeling 6.

4.   Det generelle råd vedtager de i kapitel II, afdeling 7, omhandlede udtalelser, henstillinger, retningslinjer og afgørelser fra myndigheden i en passende sammensætning afhængigt af instrumentets genstand. Hvis et givet instrument vedrører både tilsynsrelaterede spørgsmål og FIU-relaterede spørgsmål, vedtager det generelle råd i tilsynssammensætning og det generelle råd i FIU-sammensætning separat disse udtalelser, henstillinger, retningslinjer og afgørelser. Udtalelser, henstillinger og retningslinjer vedtages på grundlag af et forslag fra det relevante interne udvalg.

5.   Det generelle råd stemmer om de i artikel 49 omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og de i artikel 53 omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder og forelægger dem for Kommissionen til vedtagelse i relevant sammensætning under hensyntagen til standardernes anvendelsesområde.

6.   Det generelle råd høres i relevant sammensætning om de udkast til afgørelser, der skal træffes af det administrerende råd i henhold til artikel 64, stk. 4, litra a), c), e) og m). Hvis den efterfølgende afgørelse truffet af det administrerende råd afviger fra udtalelsen fra det generelle råd, skal det administrerende råd give en skriftlig begrundelse herfor.

7.   Det generelle råd vedtager selv sin forretningsorden og offentliggør den.

8.   Med forbehold af artikel 63, stk. 3 og 4, artikel 68, stk. 1 og 2, udøver det generelle råd de beføjelser, som personalevedtægten tillægger ansættelsesmyndigheden, og som ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tillægger den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter (»ansættelsesmyndighedsbeføjelser«), over for myndighedens formand og de fem fuldtidsmedlemmer af det administrerende råd under hele deres mandatperiode.

1.   Det generelle råds afgørelser træffes med simpelt flertal af dets medlemmer. Hvert stemmeberettiget medlem, jf. artikel 57, stk. 2 og 3, har én stemme. I tilfælde af stemmelighed har myndighedens formand den afgørende stemme.

2.   Uanset denne artikels stk. 1 træffer det generelle råd med hensyn til de retsakter, der er omhandlet i denne forordnings artikel 49, 53, 54 og 55, afgørelser med kvalificeret flertal af sine medlemmer som fastsat i artikel 16, stk. 4, i TEU.

Myndighedens formand stemmer ikke om de afgørelser, der er omhandlet i denne artikels første afsnit, den i artikel 60, stk. 2, omhandlede udtalelse og om afgørelserne vedrørende evalueringen af det administrerende råds resultater, jf. artikel 63, stk. 5.

3.   Medlemmer uden stemmeret og observatører deltager ikke i drøftelser i det generelle råd i tilsynssammensætning vedrørende individuelle forpligtede enheder, medmindre andet er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter, eller medlemmerne med stemmeret beslutter dette.

4.   Stk. 3 finder ikke anvendelse på det administrerende råds medlemmer og repræsentanten for Den Europæiske Centralbank, der er udpeget af Den Europæiske Centralbanks tilsynsråd.

5.   Myndighedens formand har eneret til enhver tid at anmode om en afstemning. Uden at dette berører denne ret og effektiviteten af myndighedens beslutningstagningsprocedurer bestræber det generelle råd sig på at opnå enighed, når det træffer sine afgørelser.

1.   Myndighedens formand indkalder til møder i det generelle råd.

2.   Det generelle råd afholder mindst to ordinære møder om året. Det mødes desuden på initiativ af formanden eller på anmodning af mindst en tredjedel af rådets medlemmer.

3.   Det generelle råd kan invitere enhver person, hvis mening kan være af interesse, til at deltage i møderne som observatør.

4.   Det generelle råds medlemmer og deres stedfortrædere kan under møderne, såfremt forretningsordenen tillader det, bistås af rådgivere eller eksperter.

5.   Det generelle råd bistås af et sekretariat, som varetages af myndigheden.

6.   Myndighedens formand og de fem fuldtidsmedlemmer af det administrerende råd deltager ikke i møderne i det generelle råd, når der drøftes eller træffes beslutning om spørgsmål vedrørende udøvelsen af deres mandat.

1.   Det administrerende råd består af:

Når det administrerende råd udfører de opgaver, der er omhandlet i artikel 64, stk. 4, litra a)–l), har en repræsentant for Kommissionen ret til at deltage i drøftelserne og har kun adgang til dokumenter vedrørende disse opgaver.

2.   Den administrerende direktør deltager i det administrerende råds møder uden stemmeret.

3.   Hvis de i artikel 64, stk. 2, omhandlede afgørelser vedrørende en udvalgt forpligtet enhed drøftes, kan medlemmet af det generelle råd i tilsynssammensætning fra den medlemsstat, hvor den pågældende udvalgte forpligtede enhed er etableret, deltage i drøftelserne i de relevante møder i det administrerende råd.

Det pågældende medlem af det generelle råd må ikke være til stede under afstemningen efter sådanne drøftelser.

4.   De i stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer af det administrerende råd udvælges på grundlag af kvalifikationer, færdigheder, viden, integritet, anerkendt status og erfaring inden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og andre relevante kvalifikationer efter en åben udvælgelsesprocedure, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Kommissionen udarbejder en liste over kandidater til stillingen som bestyrelsesmedlemmer, jf. stk. 1, litra b). Europa-Parlamentet kan foretage høringer af kandidaterne på denne liste.

Det generelle råd forelægger Europa-Parlamentet et forslag til udnævnelse af medlemmerne af det administrerende råd, jf. stk. 1, litra b), på grundlag af den liste, som Kommissionen har udarbejdet. Når Europa-Parlamentet har godkendt dette forslag, vedtager Rådet en gennemførelsesafgørelse om udnævnelse af medlemmerne af det administrerende råd. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

I hele udnævnelsesprocessen skal der så vidt muligt tages hensyn til principperne om kønsmæssig og geografisk balance.

5.   Bestyrelsesmedlemmernes mandatperiode, jf. stk. 1, litra b), er fire år. I løbet af de 12 måneder, der går forud for udløbet af deres fireårige mandatperiode, foretager det generelle råd i begge sammensætninger eller et mindre udvalg, der er udvalgt blandt medlemmerne af det generelle råd, herunder en repræsentant for Kommissionen, en vurdering af disse bestyrelsesmedlemmer. Vurderingen skal tage hensyn til en evaluering af hvert bestyrelsesmedlems resultater og myndighedens fremtidige opgaver og udfordringer. På grundlag af vurderingen kan det generelle råd i begge sammensætninger foreslå Europa-Parlamentet at forlænge deres mandatperiode. En sådan forlængelse kan kun ske én gang. Når Europa-Parlamentet har godkendt det generelle råds forslag, vedtager Rådet en gennemførelsesbeslutning om forlængelse af det pågældende bestyrelsesmedlems eller de pågældende bestyrelsesmedlemmers mandatperiode. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

6.   Det administrerende råds medlemmer som omhandlet i stk. 1, litra b), handler uafhængigt, objektivt og udelukkende i Unionens interesse som helhed og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer eller fra regeringer eller noget andet offentligt eller privat organ. EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer samt medlemsstaternes regeringer og alle andre organer respekterer denne uafhængighed.

7.   Hvis et bestyrelsesmedlem, jf. stk. 1, litra b), ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udføre sit hverv eller har begået en alvorlig forseelse, kan Rådet på eget initiativ eller på forslag af Europa-Parlamentet eller det generelle råd i relevant sammensætning vedtage en gennemførelsesafgørelse om at fjerne det pågældende bestyrelsesmedlem fra embedet. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

8.   I en periode på 18 måneder efter mandatperiodens ophør har de tidligere medlemmer af det administrerende råd, herunder formanden og næstformanden for myndigheden, forbud mod at udøve erhvervsmæssig beskæftigelse med

Det administrerende råd præciserer i sine regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter med hensyn til sine medlemmer, jf. artikel 64, stk. 4, litra e), de omstændigheder, under hvilke en sådan interessekonflikt eksisterer eller kan anses at foreligge.

1.   Det administrerende råd er ansvarlig for den overordnede planlægning og udførelsen af de opgaver, der overdrages myndigheden i henhold til artikel 5. Det administrerende råd vedtager alle myndighedens afgørelser med undtagelse af de afgørelser, der træffes af det generelle råd i overensstemmelse med artikel 60.

2.   Det administrerende råd vedtager afgørelserne rettet til udvalgte forpligtede enheder med henblik på udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, under hensyntagen til forslaget fra den udvalgte forpligtede enheds fælles tilsynshold, jf. artikel 16, forslaget fra det uafhængige undersøgelseshold, der er omhandlet i artikel 27, og udtalelsen fra det generelle råd om den foreslåede afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 2. Hvis det administrerende råd beslutter at afvige fra en sådan udtalelse, skal den give en detaljeret skriftlig begrundelse herfor.

3.   Det administrerende råd vedtager afgørelserne rettet til individuelle offentlige myndigheder i henhold til artikel 14, 30 og 32-36.

4.   Desuden har det administrerende råd følgende opgaver:

5.   Det administrerende råd vælger en næstformand for myndigheden blandt sine stemmeberettigede medlemmer. Næstformanden afløser automatisk formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.

6.   Med hensyn til de beføjelser, der er omhandlet i stk. 4, litra h), vedtager det administrerende råd i overensstemmelse med vedtægtens artikel 110, stk. 2, en afgørelse på grundlag af artikel 2, stk. 1, i vedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, hvorved den administrerende direktør tillægges relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at uddelegere disse beføjelser.

7.   Under særlige omstændigheder kan det administrerende råd ved en afgørelse midlertidigt suspendere de beføjelser som ansættelsesmyndighed, der er delegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, denne måtte have videredelegeret, og selv udøve dem eller delegere dem til et af sine medlemmer eller en anden ansat end den administrerende direktør.

1.   Senest den 30. november hvert år vedtager det administrerende råd et samlet programlægningsdokument med et flerårigt arbejdsprogram og et årligt arbejdsprogram på grundlag af et udkast fremlagt af den administrerende direktør, idet der tages hensyn til Kommissionens udtalelse og — for det flerårige arbejdsprograms vedkommende — efter at have hørt Europa-Parlamentet. Hvis det administrerende råd beslutter ikke at tage hensyn til nogen elementer i Kommissionens udtalelse, skal den give en udførlig begrundelse herfor. Forpligtelsen til at give en udførlig begrundelse gælder også for eventuelle elementer, der rejses af Europa-Parlamentet, når dette høres. Det administrerende råd fremsender det samlede programlægningsdokument til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Det samlede programlægningsdokument bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af det almindelige budget, og om nødvendigt justeres det i overensstemmelse hermed.

2.   Det årlige arbejdsprogram skal indeholde detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det skal også indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, og oplysninger om de økonomiske og menneskelige ressourcer, der afsættes til hver foranstaltning, i overensstemmelse med principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det flerårige arbejdsprogram. Det skal heri klart fremgå, hvilke opgaver der er tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår.

3.   Det administrerende råd ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, hvis myndigheden tillægges nye opgaver.

Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige årlige arbejdsprogram. Det administrerende råd kan delegere beføjelsen til at foretage ikkevæsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

4.   Det flerårige arbejdsprogram skal angive den overordnede strategiske programlægning, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer. Det indeholder også ressourceprogrammering, herunder det flerårige budget og personale.

Programmeringen af ressourcer ajourføres årligt. Den strategiske programlægning ajourføres, hvor det er relevant.

1.   Det administrerende råd træffer beslutninger med et simpelt flertal af sine medlemmer. Hvert medlem af det administrerende råd har én stemme. Myndighedens formand eller, når denne afløser formanden, næstformanden, har den afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed.

2.   En repræsentant for Kommissionen har stemmeret, når der drøftes og træffes afgørelse om spørgsmål vedrørende artikel 64, stk. 4, litra a)-l).

3.   I det administrerende råds forretningsorden fastsættes mere detaljerede afstemningsregler, navnlig regler om, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne.

1.   Det administrerende råd udpeger efter forslag fra den administrerende direktør en ansvarlig for grundlæggende rettigheder. Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder kan være en medarbejder i myndigheden.

2.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder udfører følgende opgaver:

3.   Det administrerende råd sikrer, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder ikke søger eller modtager instrukser vedrørende udførelsen af sine opgaver.

4.   Den ansvarlige for grundlæggende rettigheder refererer direkte til den administrerende direktør og udarbejder regelmæssige rapporter om udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 2. Disse rapporter gøres tilgængelige for det administrerende råd.

1.   Myndighedens formand udvælges på grundlag af kvalifikationer, færdigheder, viden, integritet, anerkendt status og erfaring inden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og andre relevante kvalifikationer efter en åben udvælgelsesprocedure, som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Europa-Parlamentet, Rådet og det generelle råd holdes behørigt og rettidigt underrettet på alle trin i denne procedure.

Kommissionen udarbejder en liste med mindst to kvalificerede kandidater til stillingen som formand for myndigheden. Europa-Parlamentet og det generelle råd kan foretage høringer af kandidaterne på denne liste. Det generelle råd kan afgive en offentlig udtalelse om resultaterne af dets høringer eller fremsende sin udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet et forslag til udnævnelse af formanden for myndigheden.

Når Europa-Parlamentet har godkendt forslaget, vedtager Rådet en gennemførelsesafgørelse om udnævnelse af formanden for myndigheden. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Uanset andet afsnit forelægger Kommissionen med henblik på udnævnelsen af den første formand for myndigheden efter denne forordnings ikrafttræden sit forslag til udnævnelse af formanden uden at inddrage det generelle råd.

2.   Formanden for myndigheden handler uafhængigt og objektivt i Unionens interesse som helhed og må ikke søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer eller fra nogen regering eller noget andet offentligt eller privat organ. EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemsstaternes regeringer og alle andre offentlige eller private organer respekterer denne uafhængighed.

3.   Formanden for myndigheden har en mandatperiode på fire år. I løbet af de 12 måneder, der går forud for udløbet af formandens fireårige mandatperiode, foretager det generelle råd i begge sammensætninger eller et mindre udvalg, der er udvalgt blandt medlemmerne af det generelle råd, herunder en repræsentant for Kommissionen, en vurdering af formanden. Vurderingen skal tage hensyn til en evaluering af formandens resultater og myndighedens fremtidige opgaver og udfordringer. På grundlag af vurderingen kan Kommissionen foreslå Europa-Parlamentet at forlænge formandens mandatperiode. En sådan forlængelse kan kun ske én gang. Når Europa-Parlamentet har godkendt det generelle råds forslag, vedtager Rådet en gennemførelsesbeslutning om forlængelse af myndighedens formands mandatperiode. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

4.   Hvis myndighedens formand ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udføre sit hverv eller har begået en alvorlig forseelse, kan Rådet på eget initiativ eller efter forslag fra Europa-Parlamentet eller det generelle råd i relevant sammensætning vedtage en gennemførelsesafgørelse om at fjerne myndighedens formand fra embedet. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

5.   Hvis formanden af andre årsager fratræder eller er forhindret i at deltage i sit hverv, varetages formandens opgaver af næstformanden.

1.   Myndighedens formand repræsenterer myndigheden og er ansvarlig for forberedelsen af arbejdet i det generelle råd og det administrerende råd, herunder fastsættelse af dagsordenen, indkaldelse og ledelse af alle møder og indgivelse af punkter til afgørelse.

2.   Formanden tildeler medlemmerne af det administrerende råd omhandlet i artikel 63, stk. 1, litra b), specifikke ansvarsområder inden for rammerne af myndighedens opgaver i hele deres mandatperiode.

1.   Den administrerende direktør ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved myndigheden i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte.

2.   Den administrerende direktør udfører sine opgaver i Unionens interesse og uafhængigt af særlige interesser.

3.   Den administrerende direktør forestår ledelsen af myndigheden. Den administrerende direktør står til ansvar over for det administrerende råd. Med forbehold af Kommissionens og det administrerende råds beføjelser er den administrerende direktør uafhængig i udførelsen af sit hverv og må hverken søge eller modtage instrukser fra EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer eller fra regeringer eller andre offentlige eller private organer.

4.   Den administrerende direktør udvælges på grundlag af kvalifikationer og dokumenterede administrative, budgetmæssige og ledelsesmæssige kvalifikationer på højt niveau efter en åben udvælgelsesprocedure, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og eventuelt i andre tidsskrifter eller på andre internetsteder. Kommissionen opstiller en liste med mindst to kvalificerede kandidater til stillingen som administrerende direktør. Det administrerende råd udnævner den administrerende direktør.

5.   Den administrerende direktørs mandatperiode er på fem år. I løbet af de ni måneder, der går forud for udløbet af den administrerende direktørs mandatperiode, foretager det administrerende råd en vurdering, der tager hensyn til en evaluering af den administrerende direktørs resultater og myndighedens fremtidige opgaver og udfordringer. Det administrerende råd kan under hensyntagen til evalueringen forlænge den administrerende direktørs mandatperiode én gang.

Den administrerende direktør kan afskediges af det administrerende råd efter forslag fra Kommissionen.

6.   En administrerende direktør, hvis mandat er blevet forlænget, kan ikke deltage i endnu en udvælgelsesprocedure til samme stilling ved udløbet af dennes forlængede mandatperiode.

1.   Den administrerende direktør er ansvarlig for den daglige ledelse af myndigheden og skal bestræbe sig på at sikre en ligelig kønsfordeling og, så vidt muligt, en ligelig geografisk fordeling i myndigheden. Den administrerende direktør er navnlig ansvarlig for:

2.   Den administrerende direktør træffer øvrige nødvendige foranstaltninger, især fastsættelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af meddelelser, for at sikre, at myndigheden fungerer i overensstemmelse med denne forordning.

3.   Den administrerende direktør beslutter, om det er nødvendigt at placere en eller flere medarbejdere i én eller flere medlemsstater med henblik på at udføre myndighedens opgaver på effektiv og virkningsfuld vis. Inden den administrerende direktør beslutter at oprette et lokalt kontor, indhenter han forudgående samtykke fra Kommissionen, det administrerende råd og den eller de berørte medlemsstater. I beslutningen fastsættes omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af det lokale kontor, således at der undgås unødige omkostninger og overlap af myndighedens administrative funktioner. En aftale med den eller de berørte medlemsstater indgås i overensstemmelse hermed.

1.   Myndigheden opretter et administrativt klagenævn med henblik på at foretage en intern administrativ revision af de afgørelser, som myndigheden træffer som led i udøvelsen af de beføjelser, der er anført i artikel 21, 22, 23 og 77. Den interne administrative revision vedrører en sådan afgørelses proceduremæssige og materielle overensstemmelse med denne forordning.

2.   Det administrative klagenævn sammensættes af fem personer med godt omdømme og med dokumenteret relevant viden og professionel erfaring, herunder på tilsynsområdet inden for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, men omfatter ikke aktuelt personale ved myndigheden eller aktuelt personale ved AML/CFT-myndighederne og FIU'erne eller andre nationale institutioner eller EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, som er involveret i de opgaver, som myndigheden udfører i henhold til de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne forordning. Det administrative klagenævn skal have tilstrækkelige ressourcer og ekspertise til at vurdere udøvelsen af myndighedens beføjelser i henhold til denne forordning.

3.   Det administrative klagenævn træffer afgørelse med et flertal på mindst tre ud af de fem medlemmer.

1.   Medlemmerne af det administrative klagenævn samt to suppleanter udnævnes af det generelle råd i tilsynssammensætning for en mandatperiode på fem år, som kan forlænges én gang efter en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. De må ikke være bundet af nogen form for instrukser.

2.   Medlemmerne af det administrative klagenævn handler uafhængigt og i almenhedens interesse og må ikke udføre andre opgaver inden for myndigheden. I dette øjemed skal de afgive en offentlig loyalitetserklæring og en offentlig interesseerklæring, hvoraf det fremgår, om der foreligger eller ikke foreligger direkte eller indirekte interesser, som kan anses for at skade deres uafhængighed.

1.   Enhver fysisk eller juridisk person, som en afgørelse truffet af myndigheden i henhold til artikel 6, stk. 1, og artikel 21, 22, 23 og 77, er rettet til, eller som den berører umiddelbart og individuelt, kan anmode det administrative klagenævn om revision af afgørelsen.

2.   Enhver anmodning om revision samt en begrundelse herfor fremsendes skriftligt til myndigheden inden en måned efter datoen for meddelelse af afgørelsen til den person, der fremsætter anmodningen, eller i mangel heraf senest en måned efter den dato, hvor den pågældende har fået kendskab til den.

3.   Efter at have afgjort om anmodningen om revision kan antages til behandling, afgiver det administrative klagenævn en udtalelse inden for en frist, som står i forhold til sagens hastende karakter, dog senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen, og henviser den til det administrerende råd med henblik på udarbejdelse af et nyt udkast til afgørelse. Det administrerende råd tager hensyn til det administrative klagenævns udtalelse og vedtager straks en ny afgørelse. Den nye afgørelse ophæver den oprindelige afgørelse, erstatter den med en afgørelse med samme indhold eller erstatter den med en ændret afgørelse.

4.   En anmodning om revision indgivet i henhold til stk. 2 kan omfatte en anmodning om at suspendere anvendelsen af den afgørelse, der er genstand for en klageprocedure. Det administrative klagenævn kan dog, hvis det finder det berettiget, og under hensyntagen til det administrerende råds holdning, træffe afgørelse om, at anvendelsen af den pågældende afgørelse skal suspenderes, indtil det administrerende råd træffer en ny afgørelse i henhold til stk. 3. Hvis det administrative klagenævn ikke træffer afgørelse om anmodningen om suspension inden for 14 dage, anses anmodningen som afvist.

5.   Udtalelsen fra det administrative klagenævn og den nye afgørelse, der vedtages af det administrerende råd i henhold til denne artikel, skal begrundes og meddeles parterne.

6.   Myndigheden vedtager en afgørelse om fastsættelse af det administrative klagenævns forretningsorden.

1.   Det administrative klagenævns medlemmer deltager ikke i behandlingen af en anmodning om revision, hvis de har en personlig interesse i sagen, hvis de tidligere har optrådt som repræsentanter for en af sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den påklagede afgørelse.

2.   Hvis et medlem af det administrative klagenævn finder, at vedkommende af en af de i stk. 1 omhandlede eller andre grunde ikke bør deltage i en revisionsprocedure, underretter vedkommende det administrative klagenævn herom.

3.   Enhver part i en klagesag kan gøre indsigelse mod et hvilket som helst medlem af det administrative klagenævn med henvisning til en hvilken som helst af de i stk. 1 omhandlede grunde, eller hvis medlemmet mistænkes for partiskhed. En sådan indsigelse tages ikke til følge, hvis den pågældende part i klagesagen har indledt proceduren vel vidende, at der forelå en indsigelsesgrund. Indsigelser kan ikke begrundes med medlemmernes nationalitet.

4.   Det administrative klagenævn afgør uden det pågældende medlems medvirken, hvad der skal ske i de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfælde. Med henblik på denne afgørelse erstattes det pågældende medlem i det administrative klagenævn af den pågældendes suppleant.

1.   Personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte samt de regler, som EU-institutionerne i fællesskab har vedtaget for anvendelsen af denne personalevedtægt og disse ansættelsesvilkår, gælder for myndighedens personale i alle forhold, der ikke er dækket af denne forordning.

2.   Uanset stk. 1 sidestilles myndighedens formand og de i artikel 63, stk. 1, litra b), omhandlede medlemmer af det administrerende råd henholdsvis med et medlem af Retten og Rettens justitssekretær, hvad angår vederlag og pensionsalder, jf. Rådets forordning (EU) 2016/300 (43). For så vidt angår aspekter, der ikke er omfattet af denne forordning eller forordning (EU) 2016/300, finder vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte tilsvarende anvendelse.

3.   Det administrerende råd vedtager efter aftale med Kommissionen de nødvendige gennemførelsesbestemmelser under iagttagelse af artikel 110 i vedtægten for tjenestemænd.

4.   Myndigheden kan gøre brug af udstationerede nationale eksperter eller andet personale, som ikke er ansat af den, herunder FIU-delegerede.

5.   Det administrerende råd vedtager regler vedrørende personale fra medlemsstaterne, som udstationeres i myndigheden, og ajourfører dem efter behov. Disse regler skal navnlig indeholde de finansielle ordninger i forbindelse med disse udstationeringer, herunder forsikring og uddannelse. Disse regler skal tage hensyn til, at personalet er udstationeret og skal indsættes som myndighedens personale. Disse regler skal indeholde bestemmelser om betingelserne for indsættelse. Hvor det er relevant, sigter det administrerende råd mod at sikre sammenhæng med reglerne for godtgørelse af det vedtægtsomfattede personales udgifter til tjenesterejser.

1.   Medlemmerne af det generelle råd og det administrerende råd og alle medlemmer af myndighedens personale, herunder midlertidigt udstationerede embedsmænd fra medlemsstaterne og alle andre personer, der løser opgaver for myndigheden på kontraktbasis, er omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i artikel 339 i TEUF og artikel 67 i direktiv (EU) 2024/1640, herunder efter at deres hverv er ophørt.

2.   Det administrerende råd sikrer, at fysiske personer, der leverer en tjenesteydelse, direkte eller indirekte, permanent eller lejlighedsvis, som vedrører varetagelsen af dens opgaver, herunder embedsmænd og andre personer, der er bemyndiget af det administrerende råd eller udpeget af de offentlige myndigheder og FIU'er i dette øjemed, er omfattet af de krav om tavshedspligt, der svarer til dem, der er fastsat i stk. 1.

3.   Myndigheden bemyndiges i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages til den i henhold til denne forordning, inden for de rammer og på de betingelser, der er fastsat i de i artikel 1, stk. 2, omhandlede retsakter, til at udveksle oplysninger med EU- eller nationale myndigheder og organer i tilfælde, hvor disse retsakter giver finansielle tilsynsorganer lov til at videregive oplysninger til disse enheder, eller hvor medlemsstaterne i henhold til den relevante EU-ret kan foranledige en sådan videregivelse.

4.   Myndigheden fastsætter de praktiske ordninger for gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede regler om fortrolig behandling.

5.   Myndigheden anvender Kommissions afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (44).

1.   Myndigheden vedtager sine egne sikkerhedsregler, der svarer til Kommissionens regler for sikkerhedsbeskyttelse af EU-klassificerede informationer (EUCI) og følsomme ikkeklassificerede informationer, som fastsat i Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (45) og (EU, Euratom) 2015/444. Myndighedens sikkerhedsregler omfatter blandt andet bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af sådanne oplysninger. Det administrerende råd vedtager myndighedens sikkerhedsregler, efter at Kommissionen har godkendt dem.

2.   Alle administrative ordninger om udveksling af klassificerede oplysninger med de relevante myndigheder i et tredjeland eller, i mangel af en sådan ordning, enhver ekstraordinær ad hoc-videregivelse af EUCI til disse myndigheder er underlagt Kommissionens forhåndsgodkendelse.

1.   Myndigheden skal have indført særlige indberetningskanaler til at modtage og behandle oplysninger fra personer, der indberetter faktiske eller potentielle overtrædelser af:

2.   De personer, der indberetter via disse kanaler, og de berørte personer er omfattet af beskyttelsen i henhold til direktiv (EU) 2019/1937, hvor det er relevant.

3.   Efter indberetninger fra tilsynsmyndighederne i den ikkefinansielle sektor i henhold til artikel 60, stk. 4, i direktiv (EU) 2024/1640, skal myndigheden kunne anmode disse tilsynsmyndigheder om yderligere oplysninger om, hvordan de har fulgt op på de modtagne indberetninger. Disse tilsynsmyndigheder leverer straks de ønskede oplysninger, men må ikke videregive oplysninger, der kan føre til afsløring af den indberettende persons identitet.

1.   Myndigheden opretter og opretholder et tæt samarbejde med ESA'erne, navnlig ved udarbejdelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller gennemførelsen af tekniske standarder, retningslinjer eller henstillinger inden for deres respektive opgaver.

2.   Myndigheden indgår senest den 27. juni 2025 et aftalememorandum med ESA'erne, hvori det beskrives, hvordan de har til hensigt at samarbejde under varetagelsen af deres opgaver i henhold til EU-retten.

1.   Myndigheden samarbejder og udveksler oplysninger med ikkeAML/CFT-myndigheder og, på grundlag af need-to-know- og fortrolighedskriterier, andre nationale myndigheder og organer med beføjelse til at sikre overholdelse af direktiv 2009/110/EF, direktiv 2009/138/EF, direktiv 2014/17/EU, direktiv 2014/65/EU og direktiv (EU) 2015/2366, samt med ESA'erne, inden for grænserne af deres respektive mandater.

2.   Myndigheden indgår et aftalememorandum med tilsynsmyndighederne som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40, i forordning (EU) nr. 575/2013, ESA'erne og de andre nationale myndigheder med beføjelse til at sikre overensstemmelse med forordning (EU) 2023/1114, hvori det i store træk beskrives, hvordan de vil samarbejde og udveksle oplysninger under udførelsen af deres tilsynsopgaver i henhold til EU-retten, for så vidt angår de udvalgte og ikkeudvalgte forpligtede enheder.

Myndigheden kan desuden, når den skønner det nødvendigt, indgå et aftalememorandum med enhver af de i stk. 1 omhandlede myndigheder eller organer, hvori det i store træk beskrives, hvordan de vil samarbejde og udveksle oplysninger under varetagelsen af deres tilsynsopgaver i henhold til EU-retten, for så vidt angår udvalgte og ikkeudvalgte forpligtede enheder.

3.   Myndigheden og ECB indgår senest den 27. juni 2025 et aftalememorandum, der fastlægger de praktiske fremgangsmåder for samarbejde og udveksling af oplysninger under varetagelsen af deres respektive opgaver i henhold til EU-retten.

4.   Myndigheden sikrer effektivt samarbejde og udveksling af oplysninger mellem alle tilsynsmyndigheder i AML/CFT-tilsynssystemet og de relevante myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, herunder med hensyn til adgang til alle oplysninger og data i den centrale AML/CFT-database, der er omhandlet i artikel 11.

1.   Når det er relevant for udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i kapitel II, kan myndigheden oprette grænseoverskridende partnerskaber med henblik på informationsudveksling i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og retssikkerhedsgarantier eller deltage i partnerskaber med henblik på informationsudveksling, der er etableret i en eller flere medlemsstater, med det formål at støtte forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme. Myndighedens deltagelse i et allerede eksisterende partnerskab er betinget af samtykke fra de myndigheder, der har etableret et sådant partnerskab.

2.   Opretter myndigheden et grænseoverskridende partnerskab med henblik på informationsudveksling, sikrer den, at partnerskabet opfylder kravene i artikel 75, stk. 3, 4 og 5, i forordning (EU) 2024/1624. Ud over forpligtede enheder kan myndigheden opfordre de kompetente myndigheder, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, nr. 44), litra a), b) og c), samt EU-organer, -kontorer og -agenturer, der spiller en rolle i forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser og finansiering af terrorisme, til at deltage i partnerskabet, hvis en sådan deltagelse er relevant for udførelsen af deres opgaver og beføjelser. Med de deltagende medlemmers enstemmige samtykke kan andre tredjeparter opfordres til lejlighedsvis at deltage i partnerskabets møder, hvis det er relevant.

1.   Myndigheden kan indgå samarbejdsaftaler med EU-institutioner, decentraliserede EU-agenturer og andre EU-organer, der handler inden for retshåndhævelse og retligt samarbejde. Disse samarbejdsordninger kan være af strategisk, operationel eller teknisk karakter og skal navnlig tage sigte på at lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem parterne i ordningerne. Samarbejdsordningerne må hverken give mulighed for udveksling af personoplysninger eller være bindende for Unionen eller dens medlemsstater.

2.   Myndigheden etablerer og opretholder nære forbindelser med OLAF, Europol, Eurojust og EPPO. Med henblik herpå indgår myndigheden særskilte samarbejdsordninger med OLAF, Europol, Eurojust og EPPO med nærmere bestemmelser om deres samarbejde. Forholdet har navnlig til formål at sikre udveksling af operationelle og strategiske oplysninger og tendenser i forbindelse med trusler med hensyn til ML/TF, som Unionen står over for.

3.   For at fremme og lette et gnidningsløst samarbejde mellem myndigheden og Europol, Eurojust og EPPO skal samarbejdsordningerne med dem navnlig give mulighed for udstationering af forbindelsesofficerer hos hinanden og fastsætte betingelserne herfor.

1.   For at nå de mål, der er fastsat i denne forordning, og uden at det berører medlemsstaternes og EU-institutionernes respektive beføjelser, kan myndigheden etablere kontakter og indgå administrative ordninger med AML/CFT-myndigheder i tredjelande, der har regulerings-, tilsyns- og FIU-relaterede kompetencer inden for AML/CFT, samt med internationale organisationer og forvaltninger i tredjelande. Disse ordninger skaber ikke retlige forpligtelser for Unionen og dens medlemsstater og forhindrer heller ikke medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder i at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med disse tredjelande.

2.   Myndigheden kan udarbejde modeller for administrative ordninger med henblik på at fastlægge en konsekvent og effektiv praksis i Unionen og styrke den internationale koordinering og det internationale samarbejde om bekæmpelse af ML/TF. Tilsynsmyndighederne og FIU'erne bestræber sig mest muligt på at følge sådanne ordninger.

3.   I tilfælde, hvor samspillet mellem flere tilsynsmyndigheder og FIU'er i Unionen og tredjelandsmyndigheder vedrører spørgsmål, der falder ind under myndighedens opgaver som fastsat i artikel 5, har myndigheden en ledende rolle med hensyn til at lette en sådan interaktion, hvor det er nødvendigt. Myndigheden udfører denne rolle, uden at det berører kompetente tilsynsmyndigheders og FIU'ers generelle interaktion med tredjelandes myndigheder.

4.   Myndigheden bidrager inden for rammerne af sine beføjelser i henhold til denne forordning og de i artikel 1, stk. 2, omhandlede lovgivningsmæssige retsakter til en fælles, fælles, konsekvent og effektiv repræsentation af Unionens interesser i internationale fora, herunder ved at bistå Kommissionen i dens opgaver vedrørende Kommissionens medlemskab af FATF og ved at støtte arbejdet og målene i Egmont-Gruppen af finansielle efterretningsenheder.